I sidste uge kunne Tennisavisen fortælle, at det efter flere forgæves forsøg lykkedes for Frederikke Svarre at kvalificere sig til hovedturneringen i en ITF Senior turnering – ITF Santa Margherita di Pula: Frederikke Svarre debut i ITF hovedturnering
I denne uge afvikles endnu en $10.000 turnering samme sted, Forte Village International Tournament, Santa Margherita di Pula i Italien.
Det er altid en fornøjelse at fortælle om, når en af de danske spillere bryder nye grænser, men fornøjelsen øges endnu mere, når man også får spillernes egen reaktion efter en god præstation.
Derfor denne overskrift, som var Frederikkes egen reaktion, efter at hun endnu en gang havde vundet en kval-finale, da hun søndag vandt 6-1, 6-3 over Giulia Cerutti (ITA).
Frederikke skrev glædestrålende denne besked på Facebook
[quote_box_center]”Yes, I did it again (6-1 6-3)! Main draw Tuesday”[/quote_box_center]
Reaktionerne udeblev da heller ikke
[quote_box_center]”Impressive!!” samt “you haven’t even got a tennis racket in your hand!”[/quote_box_center]
Tirsdag eftermiddag spiller Frederikke 1. runde i hovedturneringen, hvor modstanderen er (1040) Beatrice Lombardo (ITA), som i sidste uges turnering nåede kvartfinalen.
Måske skal Frederikke overveje at rådføre sig om taktikken med Julie Noe, som i februar i år skulle bruge 1. sæt til at finde koden til at besejre italieneren, da hun i El Kantaoui, Tunisia vandt 2-6, 6-3, 6-1, og sikrede sig placering på WTA ranglisten – ITF Tunesien: Julie Noe klarer presset og sikrer adgang til WTA ranglisten