Dagens kamp var mod en svensker, Anette Munozova, der er 12 år ældre end Clara, så det burde være svenskeren, der skulle være favorit. Det var ikke tilfældet, da hun bestemt ikke har imponeret i sin seniorkarriere i single. Svenskeren er således aktuelt placeret som #909, og har i de år hun har været på ITF senior turen ligget der omkring, med højeste placering som #747, og det ligger tilbage i 2016. Clara er derimod på vej frem, og er lige blevet registreret på WTAs rangliste efter de første gode resultater. En finaleplads i morgen vil være helt perfekt til at foretage et heftigt spring opad ranglisten. Finaleplads? – Ja fordi hun vandt igen i dag. 61 76. Dette giver hende en pladsering på WTAs raceliste som #831 med 18 point – ret godt gået af en junior spiller. Vinder hun finalen hopper Clara yderligere en del pladser. Desværre ingen billeder fra kampen.
Første sæt var overstået efter 20 minutter og var præget af en Clara, der var i hopla og der blev vist imponerende spil, hvor især nogle gode server og gode returer dominerede – serveprocent på 80% – her statistik fra første sæt:
Clara Tauson 14 yo in semi in ITF Tournament in Stockholm 1st set pic.twitter.com/vfYO9DnyVf
— Leif Mortensen (@hoergren) 4. november 2017
Andet sæt var en lidt anden sag, der varede 56 minutter. Der blev kæmpet fra svenskerens side og Clara tabte således åbningspartiet i sættet. Begge pigers kadance var gået ned, og der blev lavet væsentligt flere fejl, således havde svenskren 4 dobbeltfejl, hvilket var en af årsagerne til, at hun ikke kunne holde forspringet. Claras 3 parti var hårdt, og efter noget tovtrækkeri lykkedes det for Clara at få hevet partiet hjem til 34. Som det ofte sker, så har det en pris at forsøge at bryde en modstander. Det efterfølgende svenske parti var langt og med lige og fordele til Tauson, der langt om længe brød tilbage til 44. Clara havde derefter et forholdsvist let parti, og så var hun foran for første gang i andet sæt. Spillerne fulgtes ad til stillingen 66, der udløste en tiebreak. Svenskeren kom foran 53, men måtte se sig slået 75. Andet sæt 76 til Clara. der hermed havde sikret sig billetten til finalen. Nedenfor først statistik fra andet sæt – hvor man kan se at serveprocenten for begge spillere var gået ned. Bagefter kampens samlede statistik:
Clara Tauson 14 yo in semi in ITF Tournament in Stockholm 2nd set stats pic.twitter.com/4BF7o5YqA9
— Leif Mortensen (@hoergren) 4. november 2017
Kampens statistik
Clara Tauson 14 yo in semi in ITF Tournament in Stockholm match quite impressive me thinks pic.twitter.com/EylNa0u51A
— Leif Mortensen (@hoergren) 4. november 2017
I finalen møder Clara Tauson russeren 24 årige Ekaterina Yashina, der ligger noget højere på ranglisten som #554. Det bliver spændende at se, om hun kan hive sin første sejr hjem på ITF semior turen.