Netsøgende spil i blæsevejret var den rette taktik for August Holmgren, da han tog sin hidtil største skalp med sejr over 2. seedet Tjekke

For 2. gang i karrieren er 18-årige August Holmgren fremme i kvartfinalen i en PRO Circuit turnering, da han torsdag vandt 7-6(3), 7-6(1) over 2. seedede no. 356 Michal Konecny (CZE) i $15.000 turneringen Egypt Men’s Futures i Sharm El Sheikh i Egypten.

Det er indtil videre den højst rangerede spiller, som August har besejret hidtil, og baggrunden for sejren var en genial udnyttelse af, at blæsten ville gøre det ekstra svært for modstanderen at passere ham ved nettet.

August har fremsendt denne forklaring på, hvordan han var velforberedt med en klar ide om, hvordan han ville gribe kampen an
Det blæste meget, så det var svært at komme i perfekt stilling til bolden. Derfor prøvede jeg at gå ekstra meget til nettet og rykke helt frem til net kanten om muligt, da jeg vidste, at det ville være svært for ham at passere mig i vinden.
Jeg fandt hurtigt ud af at jeg skulle angribe ham i hans venstrehåndede forhånd. Jeg prøvede konstant på at være i kontrol. Hvis jeg formåede at få overtaget, vandt jeg næsten alle point, men på den anden side vandt han langt flest lange point.”

Sejren betyder, at August har fordoblet antallet af point på ATP-ranglisten til 4, hvilket vil blive yderligere fordoblet til 8, hvis det lykkes at vinde i kvartfinalen, hvor han møder 19-årige 8. seedede no. 685 Rigele Te (CHN).

 

Forrige artikelFed Cup: Danmark slår Egypten 2-1 på dag 2
Næste artikelFed Cup: Emilie Francati sikrer oprykningskamp med sejr i 2 sæt
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.