August Holmgren og Emilie Francati er begge i hovedturneringen, men August måtte først gennem kvalifikationen, hvor Philip Ørnø tabte i finalen

Philip Ørnø berettede tidligere mandag i sin blog på Tennisavisen om sine oplevelser sammen med August Holmgren, da de drog til Sharm El Sheikh i Egypten for at deltage i kvalifikationen til $15.000 turneringen Egypt Men’s Futures.


Her fremgik det, at Philip var godt tilfreds, da han i 1. kvalrunde vandt 6-3, 6-1 over Garry Tokas (IND).
I næste runde mødte Philip 9. seedede Mirko Cutuli (ITA), som førte 6-1, 4-2, da han måtte trække sig fra kampen, men Tennisavisen har ikke fået oplyst årsagen.

Dermed var Philip fremme i kvalfinalen, hvor han tabte 2-6, 2-6 til 7. seedede no. 965 Petr Hajek (CZE).

I ovennævnte blog fremfik, at August Holmgren, der er no. 1469 på ATP-ranglisten, vandt 6-0, 6-0 over 38-årige Dinesh Chandra Suyal (IND).
I 2. kvalrunde var der mere modstand til danskeren, da han vandt 4-6, 6-3, 6-4 over 15. seedede no. 1312 Michiel De Krom (NED) i et brag af en kamp, der var værd at skrive hjem om.

Her følger, hvad August skrev hjem om:
Jeg varierede serven godt og vandt de fleste point, når jeg formåede at spille disciplineret efter mit mønster, som var 3-1 til hans baghånd, og side til side, når jeg fik muligheden.”
August huskede at variere sine slag, da modstanderen var god, hvis han fandt en rytme.

I kvalfinalen blev det til endnu en 3-sæts sejr, da August vandt over Nino Portales (FRA) 3-6, 6-2, 6-1 efter en turbulent start, som ifølge Philip Ørnø var plaget af mange uprovokerede fejl og koncentrationssvigt.
Han var bagud 0-30 i stort set alle sine servegames i første sæt, så et break lå og lurede. Da han i 2. sæt blev brudt rent til 0-1, fik han ro på spillet og byggede pointene godt op omkring sin forhånd, og serven blev mere præcis, hvilket gav et par gratis point.
Selvom der var lange partier, vandt August relativt sikkert de to sidste sæt.

Dermed er August videre til hovedturneringen, hvor han i 1. runde møder no. 760 Gijs Brouwer (NED).

Emilie Francati
Foto: Sportsfotograf.com. – Emilie Francati

Der spilles også en $15.000 turnering hos kvinderne, Soho Square Egypt Women’s Future, hvor Emilie Francati, der er no. 688 på WTA-ranglisten, er direkte i hovedturneringen.
Hun fik ikke den bedste lodtrækning, idet hun i 1. runde møder 2. seedede no. 370 Julia Wachaczyk (GER).

Hverken August eller Emilie er programsat til at spille single tirsdag, hvor Emilie spiller double sammen med Nina Kruijer (NED), og de møder i 1. runde 4. seedede Natasha Palha/Rishika Sunkara (IND).

 

Forrige artikelWTA Stuttgart: Wozniacki aldrig officielt tilmeldt – derfor ikke afbud
Næste artikelPhilip Ørnø’s blog: Diamantslibning og Tøsedrenge
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.