Efter 2 sikre sejre blev Søren Hess-Olesen stoppet i kvalfinalen i turnering, hvor Frederik Løchte er seedet 2

Det sker meget sjældent, at der er flere danske deltagere i de turneringer, hvor Frederik Løchte Nielsen deltager.
Det var dog tæt på at blive tilfældet i denne uges $10.000 turnering Aegon GB Pro Series Sheffield i England, hvor Søren Hess-Olesen mandag havde chancen for at spille sig videre til hovedturneringen, hvor Løchte er seedet 2.

Søren havde uden større problemer vundet de to første kampe i kvalifikationen – først 6-0, 6-0 over Marco Vera (CHI), og derefter 6-2, 6-3 over Henry Parocki (GBR).
I kvalfinalen tabte Søren 3-6, 6-3, 3-6 til 18-årige Alexis Canter (GBR), der er no. 56 på ITFs junior-rangliste, og dermed er Søren for anden uge i træk blevet stoppet i kvalfinalen af en højt rangeret junior.

Frederik Løchte Nielsen
Foto: Sportsfotograf.com. – Frederik Løchte Nielsen

Derfor bliver Frederik Løchte Nielsen alene om at repræsentere Danmark i hovedturneringen, hvor den 2. seedede dansker i 1. runde møder Adam Thornton-Brown (GBR).
Der er ikke dansk deltagelse i double-rækken.

Forrige artikelTE U14 Mallorca: Asger Emil Ildor møder legenden Vilas
Næste artikelITF Oslo: Karen Barritza afværger sætbolde og er videre i 2 sæt
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.