Landstræner Kenneth Carlsen er i denne og næste uge i Sousse, Tunisia for at støtte danske juniorer, som forsøger sig i nogle ITF senior-turneringer.
Som tidligere omtalt i Tennisavisen tabte Simon Friis Søndergaard i kval-finalen og Oscar René Jeppesen i 1. runde af hovedturneringen ved $10.000 Tunisia F9 Futures i Sousse.
De er dog fortsat med i double, hvor de har fået wildcard, og i 1. runde vandt de 6-2, 6-4 over (WC) Antoine-Michel Alexeev/Jessy Kalambay (SUI) 6-2, 6-4.

Ved den tilsvarende $10.000 turnering ITF Women’s Sousse F9 lykkedes det for 18-årige Julie Noe at få et wildcard til hovedturneringen, hvor hun i 1. runde mødte no. 827 Carla Touly (FRA).
Her måtte Julie i lighed med de øvrige danske juniorer konstatere, at niveauet ved ITF senior turneringerne er meget højt, og kampen endte med sejr til Touly 6-1, 6-1.

I næste uge spiller Julie kvalifikation i en ny $10.000 turnering i Sousse. Det samme gør Simon Friis Søndergaard hos herrerne, hvor Frederik Ørvad, Oscar René Jeppesen og Frederik Schoop alle er anført som Alternates 7, 12 og 13, så de er afhængige af flere afbud, hvis de skal gøre sig håb om at deltage.

Forrige artikelBagsværd Tennis Klub var med til at vinde to medaljer til VM for landshold i racketlon
Næste artikelInvitation til Nationalt Tennisseminar 2015
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.