Der har været to danskere igang i ITF $10.000 future turneringen i Sousse, Tunesien. Oscar René Jeppesen og Simon Friis Søndergaard. De måtte begge kæmpe i kvalifikationen.

Oscar René Jeppesen slog på imponerende vis den 3. seedede Bruce Strachan, England med 6-2,5-7,7-6(3). I kvalifikationsfinalen slog Oscar Marin Plisic, Schweiz med 6-3,6-4.

Simon Friis Søndergaard slog i første runde Antoine Leduc, Canada med 6-2,6-4. Mod den 2. seedede Loic Perret, Schweiz måtte Simon strække våben. Simon tabte med 2-6,2-6.

Begge spillere er teknisk set juniorer. Og kender man ikke til den ekstreme konkurrence i international tennis, så kan det være svært at vurdere sådanne resultater. Men det er ekstremt svært at slå igennem. Der er en verden til forskel på det bedste i juniortennis og så bare kvalifikationen til en future. Niveauet kan simpelthen ikke sammenlignes. På den baggrund gør de to danskere det rigtig godt.

Forrige artikelImponerende tenniscenter ved Marienlyst, Odense åbner på lørdag
Næste artikelU14 Stavanger: 3 sejre inden 11-årige Clara Tauson tabte til U14-finalist
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.