Efter nogle “halv-sløje” resultater i flere af årets ITF-turneringer har Karen Barbat tilsyneladende fundet formen igen, hvilket finale-pladsen i Amstelveen for 3 uger siden vidner om.
Karen har fulgt godt op på det gode resultat i denne uges $10.000 turnering Aamulehti Tampere Open i Finland, hvor hun som omtalt i Jørn Hansens referat fra semifinalen viste stor mental styrke ved at overleve 5 matchbolde.
I semifinalen blev det til endnu en sejr, da hun vandt over 22-årige Sabrina Santamaria (USA), som har været gennem kvalifikation og dermed spillet 5 kampe, inden semifinalen mod Karen, der vandt kampen 6-4, 3-0 Ret’d.
Karen giver denne forklaring på, hvorfor modstanderen trak sig, da hun var bagud 3-0 i 2. sæt
I finalen søndag kl. 1100 bliver modstanderen 3. seedede Lilla Barzo (HUN), der er no. 530 på WTA-ranglisten, hvor 6. seedede Karen er no. 660.
Ungareren vandt i sin semifinale så sikkert som 6-0, 6-2 over 2. seedede no. 460 Cristina Ene (ROU).