Ved Grade 4 turneringen Bellevue ITF Junior i Vesterås fortsætter (1133) Philip Hjorth den gode stime med sejre i 3 sæt. I 1/8-finalen vandt Philip 6-4, 4-6, 6-3 over 4. seedede no. 540 Filip Malbasic (SWE) i en kamp, som blev spillet i et meget højt tempo, hvor Philip slog flere fantastiske vindere på afgørende tidspunkter i 3. sæt.

Philip spiller kvartfinale torsdag som 2. kamp på Court 1 mod (943) Jonas Eriksson Ziverts (SWE), som i 1/8-finalen vandt over (755) Jesper Akerlund (SWE) 6-4, 7-5.

Tennisspilleren Olga Helmi
Foto: Sportsfotograf.com.

14-årige (1395) Olga Helmi imponerede ligeledes, da hun i 1/8-finalen vandt 6-2, 1-6, 6-4 over 2. seedede (364) Julia Rosenqvist (SWE), der er 2 år ældre og rangeret væsentligt højere.

I kvartfinalen torsdag kl. 1000 på Court 6 venter 15-årige (786) Valentine Bacher (FRA), der i 1/8-finalen vandt 7-6(3), 6-4 over 7. seedede (436) Malene Helgo (NOR), som i sidste uge vandt 6-0, 6-1 over Olga i Bromma, så Olga er næppe favorit i den kamp.

Tirsdag var der også dansk deltagelse i 2 doubler, hvor det i begge tilfælde blev til nederlag.
Philip Hjorth og August Holmgren tabte 5-7, 0-6 til Nils Heimer/Eric Samuelsson (SWE), så Nils Heimer fik en smule revanche for nederlaget til Philip i single.

Olga Helmi tabte sammen med sin svenske makker Sandra Anglesjo 1-6, 2-6 til Ebba Rosberg/Lisa Zaar (SWE)

 

Forrige artikelQatar Open dag 3: Suveræne Djokovic smadrer videre
Næste artikelTV-kampe: TV3 Sport 2 viser 4 kvartfinaler fra Brisbane
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.