Mikael Torpegaard har det som erklæret mål i år, at bryde ind i top 1000 på verdensranglisten og med denne uges resultater rykker han formentlig frem omkring nr. 962

Onsdag blev det til en sejr over den kun 17 årige finne Aaro Pollanen 6-4 6-3, Mikael fortalte selv efterfølgende:

Vandt min anden runde 6-4 6-3 over en finsk junior. Udemærket kamp hvor jeg aldrig helt følte mig presset, og kørte den hjem på rutinen.
I double er vi også videre til semi efter en lidt for tæt kamp (10-6) i supertiebreaken, over et par vi nok burde havde slået i to. Vores første runde double var helt over evne til gengæld!

Desværre blev den 4. seedede Alexander Vasilenko (RUS) en for stor mundfuld for Torpegaard, som her til formiddag måtte se sig besejret 6-0 6-2.

Torpegaard har dog mulighed for en slags revanche, når han sammen med Herkko Pollanen møder netop Vasilenko i double, Vasilenko spiller med østrigske Peter Goldsteiner i denne turnering og de er seedet 3.

Torpegaard/Pollanen har dog allerede ekspederet de 1. seedede ud, og kan forhåbentlig tage noget af det spil med videre, som Torpegaard selv nævnte, spillede de formidabel tennis i den første kamp og der er bestemt grobund for at bygge mere på.

 

Forrige artikelTE U12 Oetwel am See: 10-årige Zoe debut i udlandet
Næste artikelATP Washington: Zverev viser sit talent
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.