Torsdag sluttede deltagelse ved Bush’s $50,000 Waco Showdown i Texas for dansk-amerikanske Julia Boserup, som tabte i 2. runde i single til sin doublemakker Naomi Broady (GBR), der er no. 118 på WTA-ranglisten og seedet 2.
Julia vandt kun et enkelt parti i 1. sæt, hvor hun holdt serv til 1-1, og efter 35 minutter havde Broady sikret sig sættet, uden at Julia havde haft en eneste break-mulighed.
Selvom Julia fik 61 procent af 1. serverne i spil, havde hun ikke den store fordel af det, idet hun kun vandt 47 procent af dem, hvilket ikke var meget anderledes en 2. serverne, hvoraf hun vandt 45 procent.
I 2. sæt var Julia væsentlig bedre med, selvom hun stadig havde problemer med at holde serven, som blev brudt 3 gange. Til gengæld havde hun i løbet af sætte 7 break-chancer i Broadys serv, hvoraf hun udnyttede de 3, hvilket betød at sættet blev afgjort i en tiebreak, hvor Julia fik en god start og førte 3-1. Hun kunne dog ikke holde fast i føringen, og Broady vandt derved kampen 6-1, 7-6(5).
Jævnbyrdigheden i 2. sæt illustreres også ved, at begge spillere vandt 53 partier, men Julia i 1. sæt vandt 19 mod Broadys 32 partier.
Senere fredag spillede de sammen i double, hvor de i kvartfinalen mødte 4. seedede Julia Glushko (ISR)/Rebecca Peterson (SWE), der vandt 6-3, 3-6, [10-6].
Svenskeren vandt i sidste uge finalen i Macon, da hun i finalen vandt 6-3, 4-6, 6-1 over Anna Tatishvili (GEO), der havde besejret Julia i semifinalen.
Triumfen blev omtalt hos Tennisavisens svenske kollegaer Tyngsta segern hittills – Peterson vann $50,000 Macon.
Svenskeren, der er no. 129 på den aktuelle rangliste, er også godt med i single denne gang, idet hun er fremme i kvartfinalen, hvor hun fredag kl. 17 møder no. 212 Viktorija Golubic (SUI).
I 1. runde vandt hun 6-1, 6-2 over (235) Gabriela Ce (BRA) og derefter i 1/8-finalen 6-4, 6-2 over kvalspilleren (249) Barbara Haas (AUT).
I næste uge deltager Julia Boserup ved $50.000, COPPERWYND PRO WOMEN’S CHALLENGE, Scottsdale, AZ, hvor Rebecca Peterson og flere af de øvrige igen er blandt deltagerne.
Turneringen indgår ligesom Macon og Waco i Australian Open Wild Card Challenge, hvor der udover prestige og point kæmpes om wildcard til Grand Slam turneringen Australian Open 2016.