Manglen på samarbejde mellem idrættens organer og alt for mange dobbeltfunktioner i DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund gør i disse år ondt værre i jysk tennis. Derfor åbner JTU-formand Pia Vedel Ankersen nu op og fortæller, hvorfor hun mener tiltag der skulle øge medlemstallet er det rene selvmord for Jysk Tennis Union.
Et faldende medlemstal i Dansk Tennis Forbund blev igen konstateret i foråret 2017. En udvikling der, set i lyset af 20 år med nærmest udelukkende fald, vel mest af alt var forventet. Men hvordan kan det være at Dansk Tennis Forbund år efter år mister medlemmer. For hos medlemsklubberne er der mange, der formår at øge medlemstallet. Udfordringen er blot, at der samtidig er klubber der helt forsvinder, melder sig ud. Det er denne udfordring Pia Vedel Ankersen har helt konkret erfaring med. Hun oplever det både er svært, at få nye ind i folden og for at gøre ondt værre oplever hun, at eksisterende klubber overvejer deres medlemskab af DTF.
”En middelstor jysk tennisklub på 200 medlemmer overvejer en indmeldelse i JTU/DTF. Men, der kan næppe vindes opbakning til det forslag på den kommende generalforsamling i klubben. Årsagen er, at omkostningerne for et JTU/DTF medlemskab er urimeligt store set i forhold til et DGI medlemskab. Et DGI medlemskab koster 9 kr. pr. medlem pr. år, hvilket vil sige at udgiften for klubben vil blive cirka 1.800 kr. Et medlemskab i JTU/DTF koster 500 kr. for de første 50 medlemmer. For medlemmer udover 50 betales der kr. 59,34 pr. medlem til DTF og kr. 33,43 til JTU pr. år. Desuden betales der forsikring på kr. 3,80 kr. pr. medlem. Udgiften er i alt dermed cirka 97. kr. pr. medlem udover de første 50 medlemmer. For klubben, som vi taler om, giver det en udgift til JTU/DTF på godt 15.000 kr. om året.
En anden halvstor jysk klub på cirka 300 medlemmer barsler med en udmeldelse af JTU/DTF fordi klubben har svært ved at se værdien af udgiften på knap 25.000 kr. Specielt når denne sammenholdes med udgiften til DGI på 2.700 kr.
Historierne om disse to klubber illustrerer essensen i JTU’s absolut største udfordring, og dermed også DTF’s udfordringer i det jyske. Kontingentet til JTU/DTF er uforholdsmæssigt stort,” fortæller Pia Vedel Ankersen.
En af udfordringerne er, at halvdelen af de 120 JTU/DTF medlemsklubber i Jylland ikke bruger kerneydelsen i DTF, holdturneringen. Det er dette faktum der gør, kombineret med det høje kontingent, at tanken og talen om en udmeldelse af JTU/DTF og tilknytning til DGI, der også udbyder holdturnering, bliver stadig mere relevant.
Skruebrækker model
Det skal bemærkes, at der er stor forskel på det elitære niveau af de to sideløbende holdturneringer. Alle store klubber har deres bedste spillere med i DTF´s holdturnering. Derfor vil det for de klubber med en elitesatsning aldrig være en mulighed udelukkende at deltage i DGI-holdturneringsregi. Men fortvivlelsen over den høje afgift og lave udbytte heraf til DTF har fået to klubber til at tænke kreative tanker fortæller Pia Vedel Ankersen.
”De har uafhængigt af hinanden fået en lys idé set i en klub- og DGI-optik, men ikke i en JTU/DTF-optik. Klubberne pusler med at lave to klubber ud af deres klub, henholdsvis en motionsklub og eliteklub. Eliteklubben meldes ind i JTU/DTF. Den har maksimalt 50 medlemmer, og prisen er dermed 500 kr. Alle i den eksisterende klub er medlemmer i Motionsklubben, og er naturligvis medlem af DGI. Denne kreative model giver et samlet kontingent for klubben på 300 medlemmer på 3.200 kr. (2.700 til DGI og 500 til JTU/DTF). Dette skal ses i forhold til et kontingent på 25.000 kr. til JTU/DTF og 2.700 kr. til DGI, altså i alt 27.700 kr. Klubben har altså sparet godt 25.000 kroner. Penge klubben kan bruge på eksempelvis kvalificeret træning eller andet. Dette er ansvarlig klubledelse, men det er usolidarisk overfor udviklingen af tennissporten,” fortæller Pia Vedel Ankersen.
Problemet er, at JTU/DTF i deres opgaveportefølje har de dyre opgaver såsom landshold, elite- og talentarbejde osv. Dette er, hvad der kan karakteriseres som tennissportens fælles goder, vores nationale ikoner, vores idoler, rolle modeller mv. Altså kort og godt tennissportens fyrtårn.
Problematikken omkring vedligeholdelse af fælles goder er velbeskrevet tilbage i 1968 af G. Hardin. I artiklen “The Tragedy of the Commons” beskriver han hvorledes skabelsen og vedligeholdelsen af fælles goder kræver en fundamental extension in morality (Hardin 1968). Casene illustrerer på glimrende vis, hvorledes DTF’s kontingentstruktur pålægger mindre klubber en ganske betydelig moralsk forpligtelse på det fælles gode. Spørgsmålet er, om det er rimeligt at kræve dette af klubberne, eller om problemet reelt er, at JTU/DTF/DIF, DGI og politikerne på Christiansborg ikke har forstået deres forpligtelse på problemet?
Bevæg dig for livet selvdestruerer JTU
I 2014 udgav Kulturministeriet rapporten Udredning af idrættens økonomi og struktur. Rapporten beskriver, hvorledes finansieringen af foreningsidrætten i høj grad beror på støtte fra Danske Spil. Endvidere stilles der spørgsmålstegn ved nytteværdien af strukturen med flere hovedorganisationer; DGI, DIF, Firmaidræt mv. Specielt er der fokus på problematikken omkring DIF og DGI. Begge organisationer har betydelige administrationsomkostninger, hvilket ikke giver idræt for pengene. Flere havde forventet, at dette udredningsarbejde var trædesten til en fusion af DIF og DGI. Men dette skete ikke. Hovedorganisationer og tilhørende specialforbund fik mulighed for at demonstrere, at der kan samarbejdes, og dermed at administrations- og transaktionsomkostninger mv. kan minimeres så der kan komme mere idræt for pengene.
Med henblik på, at skabe Mere idræt for pengene blev et fælles projekt mellem DGI og DIF kaldet Bevæg dig for Livet (BDFL) derfor etableret. BDFL inkluderer flere idrætter, heriblandt tennis.
”Vi var mange klubledere, som havde store forhåbninger til BDFL og hvis jeg havde været klubleder i badminton ville jeg være en glad kvinde i dag. Men jeg er klubleder i tennis, og jeg er mildest talt meget bekymret og meget frustreret over at se, hvordan sparsomme offentlige midler bruges modsat hensigten. BDFL indenfor tennis er nemlig alt andet end mere idræt for pengene. Således som BDFL er udformet indenfor tennis er det en væksteliksir til DGI tennis, mens det for JTU/DTF er et selvdestruktionsprojekt. Spørgsmålet er, hvordan det kunne gå så galt med tennis, og hvad der er at gøre,” spørger Pia Vedel Ankersen.
Udemokratisk aftaleproces
”BDFL tennisaftalen mellem DGI tennis og DTF, havde en mærkværdig tilblivelse. Pludselig er der en aftale mellem JTU’s tidligere formand John Sloth og DGI tennis’ formand Mogens Spangenberg inden der er færdigforhandlet mellem DTF og DGI tennis. DTF bliver låst i forhandlingssituationen med DGI Tennis. Jeg vil tro, at dette er den primære årsag til, at BDFL aftalen mellem DGI Tennis og DTF fik de meget uhensigtsmæssige konsekvenser for JTU/DTF. Lad mig prøve at udfolde hvad jeg mener med dette:
Med BDFL-aftalen har DGI tennis og DTF forpligtet hinanden på, at der skal være 10.000 flere, der spiller tennis inden udgangen af 2018. Dette skal ske gennem vækstaftaler, som laves mellem klubberne og DTF eller DGI. En vækstaftale giver 10 timers DTF konsulentbistand til klubberne. Hver klub skal vælge mindst to af tre koncepter: Tennissportens Dag, Familietennis eller Voksenintroduktion. Der leveres markedsføringsmateriale til disse koncepter. Klubber, som er medlem af både DGI og DTF, køber BDFL produkter til en reduceret pris, ” fortæller Pia Vedel Ankersen.
Pia Vedel Ankersen undrer sig over, hvorfor de elementer der indgår i BDFL er netop de elementer, der tidligere udgjorde forskellen på DTF og DGI-Tennis. Med henvisning til rapporten, som tidligere omtalt fra Kulturministeriet, oplever klubberne nu dobbeltudbud i tilbud og administration, da såvel DGI-tennis og DTF fortsætter som institutioner hver for sig. Tennisskole, skoletennis, trænerudddannelse, holdturnering for motionsspillere, stævner, klubmøder kan fås i begge butikker. I Jylland er problemet, at med mange års medlemsfald, så er efterspørgslen på de beskrevne produkter faldet, hvilket med dobbeltudbud betyder meget få tilmeldinger og ofte giver dette sig udslag i aflysninger.
”I forhold til holdturnering bliver der langt mellem klubberne, fordi man eksempelvis som JTU klub skal køre forbi tre DGI klubber, som man lige så godt kunne have spillet med, før man kommer til den JTU klub man skal spille mod. Jeg kunne blive ved, og det kan ALLE klubledere i det jyske – det driver os til vanvid, det er demotiverende, og det er simpelthen provokerende at frivillige ressourcer i klubberne, og offentlige midler skal brændes af på, at to organisationer synes de skal lave dobbelt-udbud og – administration, ” fortæller Pia Vedel Ankersen.
Hun har personligt oplevet, hvordan klubrepræsentanter har fremført denne kritik på møder, hvor urimeligheden i dobbeltadministration blev fremhævet. En kritik hun havde svært ved at svare på, da hun som svarende herover også fremgår, er enig i.
DGI-tennis i fremgang
Det markant mindre kontingent i DGI-tennis har de senere år givet grobund for en positiv medlemsudvikling. DGI har haft vækst de sidste to år. Fra 48.445 i 2014 til 52.642 i 2016 – altså en medlemsfremgang på 4.197 på to år. I DTF er det gået noget anderledes. I 2014 var 57.052 medlemmer under DTF. I 2016 var det tal 56.315, altså 737 færre tennisspillere i DTF. Og DTF er gået fra 294 medlemsklubber til 275 – altså knap 20 klubber har meldt sig ud. Pia Vedel Ankersen fortæller, at mange af disse er JTU klubber, og argumentet er hver gang er, at kontingentet er uforholdsmæssigt stort til JTU/DTF ift. nytteværdien og specielt ift. DGI.
”Hvorfor er det endt så galt? Grunden er, at BDFL aftalen er en aftale med en motivations- og incitamentsstruktur, som understøtter vækst og udvikling af DGI Tennis og underminerer JTU/DTF.
Benyttelse af BDFL tilbud er billigere, hvis klubben er medlem begge steder. Prisforskellen er således, at det kan betale sig at melde sig ind i DGI, men prisforskellen kan aldrig udligne prisdifferencen ved et JTU/DTF medlemskab. Derfor har DGI medlemsvækst, mens JTU/DTF har klub- og medlemsnedgang. Og dette handler igen om kontingentet. Al tale om, at se på kontingentstruktur i fællesskab DGI Tennis og DTF – inspireret af det gode eksempel fra badminton – er der ingen interesse for i DGI. Mogens Spangenberg har klart formuleret, at kontingentstrukturs-problematikken er DTF’s problem. Men en reel løsning er urealistisk, så længe alle forpligtelserne på fælles goder er i DTF regi,” lyder det fra Pia Vedel Ankersen.
I de kommende numre af TennisAvisen vil du kunne læse mere om denne udfordring JTU/DTF står i. Eksempelvis vil vi søge at afdække, hvordan holdningen er blandt de to organisationer til at se på et tættere samarbejde, der kunne skære ned på de dobbeltfunktioner Pia Vedel Ankersen og mange frivillige kræfter i klubberne har svært ved at acceptere.
Pia Vedel Ankersen understreger, at hendes grundlæggende årsag til at beskrive tingenes tilstand er ønsket om ”Mere idræt for pengene”. Et ønske hun sammen med den relativt nyvalgte JTU-bestyrelse arbejder hårdt for at få gennemført, men i kampen mod bestyrelserne og organisationerne manglende forståelse for at en delvis sammenlægning kunne være gavnlig, har bestyrelsen endnu et stort stykke arbejde foran sig.
