Dansk tennis er meget mere end Holger Rune og Clara Tauson. Faktisk er der store perspektiver i den aktuelle talentmasse i dansk tennis. Sådan lyder det fra juniorlandstræner Jacob Holst.
Boris Becker og Steffi Graf.
To tyske tennisspillere, der i mere end en generation definerede nabolandets identitet, når det kom til tennis. To på hver sin måde unikke personligheder, der gjorde arven efter dem tung at løfte. Derfor gik der også længe efter de to stoppede, før nu tyske superstjerner vandt Grand Slams. Tilfældigt? Måske. Sikkert er det dog, at det kan være svært at skulle præstere på egen hånd, hvis man udover ens eget pres også skal leve op til sammenligningen med to af tennishistoriens største profiler.
Sammenligningen er måske lige en anelse skarp vinklet, hvis vi kobler den til den aktuelle situation i dansk tennis. Det medgiver deres skribent. Helt tydeligt er det dog, at der aktuelt er to superstjerner i dansk tennis, der brager mod toppen af international tennis. De virker på ingen måde tynget af tanken om igen og igen at blive sammenlignet med Caroline Wozniackis unikke præstationer.
Derfor har vi i en række spørgsmål og svar bedt Juniorlandstræner Jacob Holst kigge ind i krystalkuglen. For at se på, hvad dansk tennis aktuelt er mere og andet end Clara Tauson og Holger Rune.
Det er naturligt, at Holger Rune og Clara Tauson grundet deres gode resultater tiltrækker sig massiv opmærksomhed. Men hvordan går det med den øvrige talentmasse i dansk tennis?
– Vi syntes selv det går rigtig godt. Udover Clara og Holger arbejder Mikael Torpegaard benhårdt på at komme i top-100 på verdensranglisten. På juniorsiden har vi aktuelt 46 spillere med ITF-point. Enkelte af dem er U14-spillere, der allerede begår sig i højere rækker. Vores futures på dansk grund har givet flere seniorspillere point, der gør de kan rejse sammen i turneringer de går ind i grundet deres gode resultater i Danmark. På den måde er der en relativ stor bredde bag de bedste.
– Du har selv lige haft en gruppe spillere med to uger i Finland, en gruppe seniorspillere var tidligere på efteråret i Tunesien sammen. Er det en strategi med disse ”grupperejser”?
– Tennis er ofte individuelt, man rejser ofte alene. Det at have noget ved siden af tennis, noget socialt og sjov sammen, det betyder meget. Fordi du er presset som individuel udøver. På den lange bane holder det mange til ilden, at man er en del af et fællesskab. Konkurrenceelement i det, at de presser hinanden, gør hinanden bedre og inspirerer hinanden. De ser en anden i gruppen rykke sig og præstere og tænker, det kan jeg også.
På damesiden har navne som Helmi, Samavati, Svendsen, Mortensen, Schou, Viller Møller, Gram og Krebs gjort det godt. Er nye spillere på vej?
– Det ser fantastisk ud, vi har måske tre piger, der spiller Slam til januar. Det er vores tanke, de skal træne, spille og rejse mere sammen. Lige nu har de alle en god alder, ingen grund til, at vi ikke skulle kunne udvikle flere professionelle damespillere de kommende år.
Hvordan skal der bygges på den gode talentmasse og udvikle den?
– Via vores fællestræning på tværs af klubber har vi skabt et elitemiljø på KB med træning to dage om ugen. Det er et elitemiljø, vi håber at udvikle videre på. Med forskellige miljøer, seniorer, transition og ITF skal der skabes sparring og konkurrence på tværs af klubber. Det er helt afgørende med et sådan samarbejde i en lille tennisnation som Danmark.
Hvordan ser det ud på herresiden?
– Det er en anden kurve, hvor spillerne internationalt slår igennem senere. Mange danske spillere har været på college, og er i gang med at forsøge sig internationalt. Vi forsøger via elitemiljøer at skabe en fælles base for dem. På samme måde som fælles ture som den til Tunesien skal skabe synergi og en positiv konkurrence, hvor tingene udvikler sig ved hjælp af de andre spillere.
Nøglen til udvikling hører jeg er samarbejdet mellem klubber og DTF, hvordan fungerer dette?
– Det udvikler sig i positiv retning. Vi prøver at få klubberne til at byde ind med en uges turneringsrejse. Klubbernes trænere er altid velkomne til den træning vi som forbund forestår. På den måde er der en god og løbende dialog klubtrænere, så vi har en sparring omkring, hvordan man kan hjælpe hinanden.
Du har selv været træner i klubregi i mange år, hvad kan du bruge fra den tid i det job du har nu?
– Som klubtræner har du en masse tanker om, hvad forbundet burde gøre. Når du sidder i forbundet lærer du naturligt noget om, hvad mulighederne er. ”Hvad havde jeg selv brug for fra en juniorlandstræner/sportschef?”. Det forsøger jeg ofte at tage udgangspunkt i, når jeg angriber arbejdet. Hvad mangler man som add-on til de bedste spillere? For klubberne gør et stort stykke arbejde, vi som forbund skal hele tiden have fokus på at supplere det bedst muligt.
