Fjerde runde af DH bød på to favoritsejre, en lille og en stor overraskelse. Toppen af rækken ligger tæt sammen, omend KB synes at have overhånden. Til gengæld er kampen om slutspilspladserne blevet intensiveret, for selvom HIK lige nu ligger på den fjerdeplads, som giver adgang til at spille om medaljer, så ligger KFUM og egentlig også Lyngby og puster Hellerup-holdet i nakken. I bunden fik Gentofte lidt håb, men det bliver stadig svært at undgå nedrykning sammen med Skovbakken.

Stillingen efter 4. runde:

KB 23
B 93 22
HRT 21
HIK 17
KFUM 13
Lyngby 12
Gentofte 4
Skovbakken 0

Lørdagens kampe:

HRT – Skovbakken 6-0

Som forventet havde gæsterne intet at komme efter i Hørsholm, for hjemmeholdet sad særdeles tungt på samtlige kampe, som aldrig nærmede sig skyggen af spænding. HRT synes godt på vej mod slutspillet, men de næste tre kampe er mod B 93, Lyngby og HIK, er alle hold som kæmper for at blive en del af medaljespillet. Skovbakken er uhjælpeligt tabt i bunden af rækken, og må allerede indstille sig på at rykke ned i 1. division.

Resultater:
1. HS: Filip Gustafsson – Luka Stojanovic 60 62
2. HS: Filip Stidell – Christoffer Hjelm 63 62
3. HS: Morten Lyngbæk – Tristan Brogaard 62 60
4. HS: Hector Hertz Nissen – Casper Molich Hoff 61 61
1. HD: Gustafsson/Romeo E. Navarro – Stojanovic/Hjelm 61 61
2. HD: Stidell/Anders Bjørn Møller – Brogaard/Hoff 60 61

Lyngby – KFUM 4-3

Hjemmeholdet fik en lidt overraskende sejr mod slutspilskandidaterne fra KFUM, men sejren kom da også først i hus efter at Lyngby vandt den afgørende Golden MTB med 10-6. Med en særdeles stærk og rutineret Frederik Løchte Nielsen på toppen, så leverede Lyngbys unge spillere en meget flot indsats, og glæden over sejren mod KFUM må have været stor, da de fire point med ret stor sikkerhed betyder at Lyngby også næste sæson er at finde i Elitedivisionen. For KFUM var resultatet nok en skuffelse , men ingen katastrofe, for KFUM har et fornuftigt restprogram, som stadig giver mulighed for at komme i slutspillet.

Resultater:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Oskar Jansson 63 61
2. HS: Theodor Boisen – Robin Thour 26 46
3. HS: Valdemar Dubin – Mikkel Paludan Müller 75 76
4. HS: Amir Albeg – Oscar B. Danielsen 67 57
1. HD: Nielsen/Dubin Jansson/Thour 61 61
2. HD: Boisen/Albeg – Paludan-Müller/Danielsen 06 26
Golden MTB: Nielsen/Dubin – Thour/Paludan-Müller 10-6

HIK – KB 2-4

HIK fik det maksimale ud af gårsdagens kamp mod KB, nemlig to point. I de øvrige kampe var hjemmeholdet ikke tæt på og derfor, var HIK nok de gladeste efter opgøret mod KB. HIK kan stadig drømme om slutspil, for selvom der venter nogle svære kampe mod KFUM, Gentofte og HRT, så er det alle kampe som Hellerup kan hente point i. KB har med sejren igen sat sig på førstepladsen i rækken, og det bliver en svær opgave at få dem stødt væk fra den.

Resultater:
1. HS: Artem Adviediev – Elmer Møller 36 36
2. HS: André Meinertz – Lewie Lane 16 26
3. HS: Thomas Kromann – Philip Hjorth 46 16
4. HS: Christoffer Kønigsfeldt – Cornelius Shalmi 61 16 10/8
1. HD: Avdieiev/Meinertz – Lane/Hjorth 16 16
2. HD: Kromann/Rasmus Møller – Shalmi/Jonas Zacho Larsen 62 62

Gentofte – B.93 4-3

I fredagens optakt til denne kamp skrev vi at Gentofte-spillerne skulle overraske, såfremt hjemmeholdet skulle have point ud af kampen, og det må man sige at holdet efterlevede. Hjemmeholdet vandt alle de tætte kampe og slutteligt også Golden MTB med mindst mulige margin, og kunne dermed indkassere sæsonens første sejr og point. Det var en overraskelse af de store at rækkens tophold fra B 93 måtte lide sit første nederlag mod et Gentofte-hold, som spillede uden sine bedste kort. Sejren giver Gentofte et lille håb om at kunne klare sig fri af nedrykning, mens B 93 trods nederlaget nok skal klare sig til slutspillet.

Resultater:
1. HS: Philip Ørnø – Henrik Heise Korsgaard 62 76
2. HS: Kasper Warming – Nikolaj Katic 46 16
3. HS: Christoffer Topp-Parving – Maxim Landa 57 36
4. HS: Asger Thorn Sørensen – Holger Nørregaard 62 57 10/8
1. HD: Ørnø/Topp-Parving – Katic/Aalund 36 63 10/5
2. HD: Warming/Sørensen – Landa/Nørregaard 26 46
Golden MTB: Ørnø/Warming – Landa/Katic 13-11

Forrige artikelMaksimal spænding i Odense
Næste artikelAustralian Open: Caroline ude i Australien
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.