Slutspilsdeltagerne i næste weekend er fundet, det bliver KB, Gentofte, HRT og B 93. I denne runde afgøres de endelige placeringer i grundspillet som har indflydelse på hvordan semifinaleparringerne bliver. Nedrykningen har længe været afgjort, det bliver TC Odense/Vester Skerninge og Sønderborg, som inden turneringsstart trak sit hold.

Stillingen efter 6. runde:

Klub________ Point____Kampe____Sæt______Partier

KB___________ 36______31-6_____ 64-13____403-122
Gentofte_______33______28-8_____ 58-18_____374-174
HRT__________ 32______29-10_____ 57-22____ 383-208
B 93__________ 27______24-13_____ 49-26_____ 343-229
Fruens Bøge_____23_____ 20-17_____43-36_____ 320-262
Rødovre________17_____ 15-21_____ 33-45_____ 256-305
TCO/VST________ 7______6-36_____12-72____ 158-433
Sønderborg______0______ 0-42______0-84____ 0-504__Trukket

Kampene i 7. og sidste runde:

Fruens Bøge – KB
Spilles lørdag kl. 11.00 på Dalumvej 95F i Odense SV

Hjemmeholdet kan ikke længere nå med i slutspillet, og har derfor ikke meget at spille for. Det har KB for Frederiksbergklubben vil gerne slutte som etter i grundspillet og dermed kunne vælge semifinalemodstander. KB kommer i en meget stærk opstilling og er klar favorit i alle kampene. Vi tipper 6-0 til KB

Holdopstillinger:
1. DS: Anastasia Yakimova – Rebecca Munk Mortensen
2. DS: Cecilie Wiche – Johanne Svendsen
3. DS: Vanessa Timm – Laura Brunkel
4. DS: Filippa Fagerberg – Vilma Krebs Hyllested

HRT – Gentofte
Spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Begge hold bejler til andenpladsen i rækken, som betyder at man ikke vil møde rækkens tophold KB før en eventuel finale. Hjemmeholdet mangler flere stamspillere, men har en stærk svensk spiller på toppen. For Gentofte spiller Emilie Francati på førstesinglen. Vi tipper 4-2 til HRT.

Holdopstillinger:
1. DS: Jacqueline Cabaj Awad – Emilie Francati
2. DS: Tilda Hessleryd – Sophia Ragus
3. DS: Sofia Mortensen* – Frederikke Pape
4. DS: Alexandra Boenæs – Milla Maluka Hoffmann
*Sofia Mortensen spiller fredag semifinale i en Junior ITF World Tennis Tour-turnering. Når hun ikke hjem, indtræder Ida Hasselbalch i HRT’s opstilling.

Rødovre – B.93
Spilles lørdag kl. 12.30 på Rødovre Parkvej 425 i Rødovre

Der er ikke meget på spil i dette opgør; hjemmeholdet er sikker på at forblive i rækken, mens B 93 skal spille slutspil. Holdet fra Østerbro kan bruge kampen til at slibe formen af inden der skal spilles om medaljer næste weekend. Vi tipper 6-0 til B 93

Holdopstillinger:
1. DS: Jasmine Mayer – Bojana Marinkovic
2. DS: Anna Sevalova – Cecilie Agerbek Fridthjof
3. DS: Astrid Løgstrup Kjær – Victoria Andersen
4. DS: Beatrice Rasmussen – Ella Møller Wilstrup

TC Odense/Vester Skerninge – Sønderborg 6-0
Kampen spilles ikke da Sønderborg har trukket sit hold.

Forrige artikelTE U14 Super Cat: 2 gange Emilia kan følges på livestream i double kvartfinale torsdag
Næste artikelTager KFUM den sidste plads i slutspillet?
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.