Det helt store spørgsmål er, om Caroline kan genfinde sit spil og niveau efter at have underpræsteret siden Eastbourne.
China Open, Beijing spilles i år 29. september til 7.oktober.
Caroline vandt turneringen i 2010, hvor hun ved at besejre blandt andre Petra Kvitova tillige indtog førstepladsen på verdensranglisten for første gang. I 2011 og 2013 nåede Caroline kvartfinalen. De øvrige år er det højest blevet til R16.
Forventningerne til i år er nok ganske blandede efter den svage periode, Caroline har været igennem siden Eastbourne. Hun har tabt i de indledende runder til spillere i det næstbedste lag, ikke kun en enkelt kamp men på stribe: Giorgi, Tsurenko, Bertens Sabalenka, Makarov. Rigtigt gode spillerede, helt sikkert. Ja, men i Eastbourne slog hun netop Giorgi, netop Sabalenka foruden Konta, Barty og så lige Kerber.
Man kunne have håbet på, at Caroline var kommet igang i Wuhan, hvor hun efter sigende skulle være fit for fight og fik en lodtrækning, der indikerede 3-4 kampe som en ikke urimelig forventning. Men den forventning holdt ikke. Caroline var især i sin anden kamp i alle spillets facetter var langt fra sit niveau, intet fungerede.
Dog sås som nogle små lysglimt, at hun i duellerne om at redde matchbolde viste sin klasse – Caroline kan jo godt. Men desværre var der ikke megen fremgang at spore i Carolines præstation som helhed.
Manglende selvtillid er udråbt som problemets kerne
Den gængse vurdering er, at Carolines problem er manglende selvtillid. Patrik Wozniacki påpegede det konkret ved adskillige lejligheder under i kampen mod Puig, og vist nok alle andre eksperter og kommentatorer konkluderer det samme som værende problemet.
Patrik Wozniacki udtrykte meget rammende, at selvtillid er “ikke noget man kan købe eller hive ned fra hylden”. Selvtillid skal oparbejdes gennem successer, små som større. Og det er præcis hvad Caroline har manglet efterhånden temmelig længe.
De interne resourcer er der. Caroline har præcis de støtter, hun ønsker i Piotr og David. Men er det tiden også at søge inputs udefra til at tænde Caroline igen, til at sætte ild i den mentale lunte. Er der en genvej?
Piotr har været og er “manden i Carolines tenniskarriere”. Davis Lee er kommet til og efter Carolines egne udsagn som endnu en væsentlig støtte.
Patrik Wozniacki er i et interview af Simon Tordrup citeret for, at Caroline behøver hjælp udefra, blandt andet: ”Jeg ved ikke, om hun skal snakke med en coach, med sig selv, sin far eller David (kæresten, red.). Der er nogen, der skal hjælpe hende på vej.”
Læs hele artiklen her:
Wozniacki er blottet for selvtillid siger hendes bror
Der er tydelige eksempler på, at andre topspillere med den type problem har haft glæde af inputs udefra. For eksempel Angelique Kerber og Agnieszka Radwanska.
Kerber var gået i stå, tabte sine kampe, lignede en, der ikke gad der her mere. Hun blev genstartet af Steffi Graf og Andre Agassi, hvilket hun meget åbent har fortalt om i en artikel. Kerber kom tilbage med dræberblik i øjenene, fit for fight, skarp i tanke og handling, vandt sine kampe igen.
Radwanske var gået ned. Hendes fine spil var helt væk. Hun tabte sine kampe, raslede ned af ranglisten, så mere og grå og trist ud. Så allierede hun sig med Navratilova og efter at have “været væk” noget tid, kom en genfødt Radwanska på banen iført “disko-dress”, glød i øjnene, ny energi. Og hendes fine spil var på plads igen.
Caroline og Piotr har alverdens muligheder for at trække på resourcer udefra, at få inputs fra næsten hvem som helst og hvor som helst, de ønsker. Der er relationer til McEnroe Tennis Academy, Caroline har sin gode veninde Serena W., som nok er villig til at øse af sine erfaringer, hun og Piotr kan formentlig alliere sig med tidligere storspillere nogenlunde efter eget valg, de kan trække på den mentale support, de måtte ønske.
Piotr har gennem karrieren vist sig som en mester i at supplere teamet med de rette ressourcer udefra efter behov. Mon ikke han gør det igen, hvis det er det, der skal til.
Den vanskeligste modstander hedder Caroline
Caroline har hidtil har tabt sine kampe til spillere fra næstbedste lag, men de andre topspillere har også præsteret dårligt på det seneste. Derfor kan man med noget ret påstå, at seedning og lodtrækning reelt er en lidet brugbar indikator for Carolines muligheder i Beijing.
Caroline møder Belinda Bencic i føste kamp, evt. Barbora Strycova eller Petra Martic i anden og Daria Kasatkina eller Anett Kontaveit i tredie. Allerede i de første kampe venter således spillere af den kvalitet, hun har tabt de foregåede kampe til. Og bedre blive det formentlig ikke efterfølgende.
Det er mere op til Caroline selv end til den, der måtte stå på den anden side af nettet at afgøre, hvordan det skal gå i Beijing.
Forhåbentlig kommer der i Beijing gode svar på spørgsmålene
Caroline har vendt udviklingen adskillige gange før, også hvor det har set ligeså svært ud. Hun er i en tennisspillers bedste alder, hun har fysikken, hun har spillet, hun har mange års erfaringer fra tennis på højeste niveau, hun har alt det, der skal til – altså p.t. lige bortset fra noget af det allervigtigste: Selvtilliden.
Kan hun klare det selv, kan Wozniackitemaet klare det selv, skal der inputs til udefra? Er det muligt for Caroline at genfinde sig selv, sit spil og sit niveau her i Beijing? Er der tid nok til det med eller uden support udefra? Eller kan vi håbe på gnisten, der skal sætte ild i Carolines mentale lunte lige pludseligt springer? Kan Caroline genfinde selvtilliden?
Jo, der er og kan stilles mange spørgsmål. Måske giver Beijing turneringen nogle – forhåbentlig – gode svar .
