DH viste sig fint frem i går i opgøret mellem Gentofte og KB – i skønt vejr blev der leveret meget seværdig tennis. Og så bød runden på et overraskende resultat mellem de to oprykkere, Rødovre og Fruens Bøge. Og mht. slutspil og nedrykning, så er der stadig en lang række spørgsmål som ikke er blevet besvaret.

Stillingen i Elitedivisionen:

KB 25
HIK 15
Give 14 (3 kampe)
Gentofte 14
Rødovre 13
Lyngby 7 (2 kampe)
HRT 5 (3 kampe)
Fruens Bøge 5

Rundens kampe:

Gentofte – KB 1-5

Et topopgør som bød på det hele – masser af god tennis og spænding i topklasse. Efter kampen stod KB godt nok tilbage med 6 point, men ser man lige på de enkelte kampresultater, så var hele fem ud af seks kampe ude i MTB! Tættere kan det næsten ikke være. Gentofte kan med god grund føle sig lidt snydt ved kun at få et enkelt point med fra kampen og lige pludselig er slutspilspladsen ikke så sikker som troet. KB derimod synes ikke til at stoppe og holdet styrer mod en sikker førsteplads i rækken.

Kampens resultater:
1. HS: Christian Sigsgaard – Benjamin Hannestad 6-4 6-7 10/4
2. HS: Oskar Brostrøm Poulsen – Carl Emil Overbeck 4-6 6-4 4/10
3. HS: Philip Ørnø – Philip Hjorth 6-3 4-6 5/10
4. HS: Kasper Warming – Martin Linnet Killemose 3-6 1-6
1. HD: Sigsgaard/Poulsen – Jonas Zacho Larsen/Hannestad 6-7 6-2 8/10
2. HD: Ørnø/Boers – Overbeck/Hjorth 6-4 2-6 9/11

HIK – HRT 4-2

HIK fik en vigtig sejr hevet i land og slutspillet ser absolut realistisk ud, mens udeholdets placering med god grund giver panderykker i den nordsjællandske klub. HRT er dog stadig herre over egen skæbne, det kræver dog at der kommer holdsejre på kontoen, men med gårsdagens opstilling, så bør det også være muligt.

Kampens resultater:
1. HS: Filip Bergevi – Henrik Heise Korsgaard 6-4 6-1
2. HS: Sebastian Grundtvig – Marius Ruzgas 6-4 6-3
3. HS: Valdemar Pape – Friedrich Klasen 6-3 6-4
4. HS: Alexander Kønigsfeldt – Maxim Landa 3-6 6-4 14/16
1. HD: Bergevi/Grundtvig – Korsgaard/Klasen 4-6 5-7
2. HD: Christoffer Kønigsfeldt/Pape – Ruzgas/Landa 6-3 7-5

Rødovre – Fruens Bøge 3-4

Efter en flyvende sæsonstart, så kom nyoprykkerne fra Rødovre ned på jorden. Mod det andet oprykkerhold fra Fruens Bøge, løb Rødovre ind i et uventet nederlag i TV-kampen. En sejr til hjemmeholdet havde måske endda fået Rødovre til at drømme om slutspil, men med gårsdagens resultat er det ikke længere aktuelt, nu gælder det om at undgår nedrykningen. De fire point var måske en livline til fynboerne fra Fruens Bøge, selvom det stadig bliver meget svært at undgå nedrykningen.

Kampens resultater:
1. HS: Jonas Luetjen – Igor Tiniakov 6-3 6-3
2. HS: Rasmus Schwarz – Emil Okkels Jensen 3-6 4-6
3. HS: Alexander Schou – Alexander Stage 6-4 2-6 9/11
4. HS: Jonas Schwarz – Niklas Nordahl Jensen 6-3 7-5
1. HD: Luetjen/R. Schwarz – Tiniakov/Nordahl jensen 6-3 6-0
2. HD: Schou/J. Schwarz – Okkels Jensen/Stage 2-6 4-6
Golden: Alexander Schou – Alexander Stage 9/11


Give – Lyngby

spilles lørdag kl- 12.00 på Skovbakken 34 i Give

Holdopstillinger kommer fredag formiddag.

Forrige artikelVirum overraskede mod Lyngby
Næste artikelChallenger Lyon: Holger Rune tog ny top 100 skalp med tidligere top 10 spiller
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.