Foto: Dansk Tennis Forbund

I søndagens finale stod KB og Gentofte overfor hinanden, og således var det en tro kopi af sidste års finale.

I 2020 overraskede KB holdet med titelgevinsten, men i år var Frederiksberg-holdet i favoritrollen, men til trods for holdets meget unge sammensætning, en gennemsnitsalder på 16,6 år, så viste holdet stor modenhed i finalen. For det var ikke nogen let start holdet fik, da KBs Rebecca Mortensen, måtte indkassere et meget overraskende nederlag med 2×0; det var ikke overraskende at KBeren tabte, men størrelsen på nederlaget var helt uventet. KB-spilleren var egentlig med i mange af duellerne, men vandt dem bare ikke, og efterhånden fik frustrationen fat i den unge KBer, som aldrig nåede sit normale niveau. Og det kan Gentoftes Emilie Francati tage æren for, for hun spillede nok noget af det bedste tennis der er set fra hendes side i flere år, med stærke server og knaldhårde returslag. Emilie var bare ustoppelig på dagen.
Dermed 1-0 til Gentofte i holdkampen.

Med nederlaget på førstesinglen, så blev andensinglen en nøglekamp for holdkampens udvikling, og her var det også ungdom mod rutine som stod overfor hinanden. KBs Vilma Krebs Hyllested var konfronteret med Gentoftes stærk veteran, Maria Jespersen. Maria havde muligheden for at tage første sæt, da hun ved stillingen 5-4 kunne serve sættet hjem, men det kiksede for Gentoftespilleren, som nok har en af de allerhårdest server i dansk kvindetennis. KBeren fik brudt og vandt sidenhen sættet i tiebreak, og det gav den unge KBer momentum. Da et tæt andet sæt skulle afgøres så spillede Vilma uden nerver, og brød igen Marias serv, og kunne dermed udligne holdkampen til 1-1.

På tredjesinglen stod KBs Karoline Laursen overfor Helena Francati. KBeren var favorit til at vinde, og der var da heller aldrig tvivl om udfaldet, da Karoline enkelt vandt med 1 og 1. Nu førte KB med 2-1.

På fjerdesinglen stod KBs 14-årige Cecilie Fridthjof overfor Victoria Andersen, et opgør som måske kunne give Gentofte fornyet håb. Men den unge KBer levnede ikke Gentoftes spiller mange chancer, og efter et par lange partier i starten af opgøret, så gik kampens gang kun en vej, nemlig KBs vej. Dermed førte KB 3-1 efter singlerne.

Gentofte-holdet har nok Elitedivisionens to stærkeste doublespillere, i form af de to tidligere landsholdsspillere, Emilie Francati og Maria Jespersen, men med stillingen 3-1 til KB skulle Gentofte vinde begge doubler for at holde liv mesterskabsdrømmen, og det blev double-sammensætningen sat ud fra. KB valgte at sætte Zoe Du Pasquier Jensen ind i førstedoublen, og fik således også optimeret holdets double-konstellationer. Det blev to meget tætte doubler som bølgede frem og tilbage, og længe så Gentofte ud til at vinde førstedoublen, men KB-parret fik vendt udfaldet sent i kampen, og kunne tage sejren i MTB. Således genvandt KB det danske holdmesterskab med 4-1.

HIK vandt bronzekampen mod HRT efter Golden MTB.


KB – Gentofte 4-1

Finalens resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Emilie Francati 06 06
2. DS: Vilma Krebs Hyllested – Maria Jespersen 76 75
3. DS: Karoline Laursen – Helena Francati 61 61
4. DS: Cecilie Agerbek Fridthjof – Victoria Ilena Andersen 61 60
1. DD: Mortensen/Zoe Du Pasquier Jensen – Francati/Francati 36 76 10/5
2. DD: Laursen/Hyllested – Jespersen/Andersen 76 43 afbrudt

HIK – HRT 3-2

Bronzekampens resultater:
1. DS: Berta Passola – Anna Klasen 10 rtd
2. DS: Martha-Elisa Stemann – Mille Johanna Mørk 36 16
3. DS: Frederikke Alberte Pape – Philippa Preugschat 63 26 10/12
4. DS: Caroline Dandanell Lindahl – Sarah Suljadzic 26 64 11/9
Golden: Berta Passola – Mille Johanna Mørk

Forrige artikelHos herrerne står KB og HRT i finalen
Næste artikelKB tilbage på tronen
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.