Resultaterne af første runde faldt sådan ud at rækken nok allerede er delt op i en top og bund. KB så uhyggeligt stærke ud mod HRT, B 93 ligner også et hold som vil være med hvor det er sjovt, og mon ikke HRT og Gentofte også vil komme i slutspillet; de tog vestdanske klubber, Fruens Bøge og Sønderborg vil kæmpe med, mens det ser svært ud for HIK og ATK.

Stillingen efter første runde:

Gentofte 7
KB 7
Sønderborg 6
B 93 6
Fruens Bøge 1
HIK 1
HRT 0
ATK 0

Lørdagens Kampe:

KB – HRT 6-0

Gentagelsen af udendørsfinalen blev aldrig spændende, dertil var KB for dominerende. HRT stillede stærkt op, men blev overmatchet i samtlige kampe. I vores optakt til kampen havde vi set HRT svagt foran, men vi skal lige pudse brillerne for HRT kom slet ikke tæt på point. Alle KBs spillere leverede flot, men især at Rebecca Munk Mortensen kunne gentage resultatet fra udendørs ved igen at slå verdens nr. 392, er imponerende og må styrke troen på fremtidigt tour-spil. Med sejren er KB allerede storfavoritter til at vinde grundspillet.

Resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Dea Herdzelas 63 76
2. DS: Vilma Krebs Hyllested – Elena Jamshidi 64 63
3. DS: Laura Baagøe Brunkel – Mille Johanna Mørk 64 63
4. DS: Karoline Laursen – Frederikke Svarre 75 61
1. DD: Mortensen/Hyllested – Hedzelas/Svarre 64 63
2. DD: Brunkel/Laursen – Jamshidi/Mørk 64 62


Fruens Bøge – B 93 1-5

En overraskende klar sejr til udeholdet fra B 93, men ser man på resultaterne så var kampen betydelig mere jævnbyrdig eftersom fire af seks kampe blev afgjort i MTB. Afgørende for slutresultatet var uden tvivl at københavnerene kunne stække Fruens Bøges stærkeste kort, Anastasia Yakimova, både i single og double. Vejen til slutspillet blev med gårsdagens nederlag noget længere for odenseanerne.

Resultater:
1. DS: Anastasia Yakimova – Bojana Marinkovic 67 62 2-10
2. DS: Cecilie Wiche – Sofie Oyen 36 06
3. DS: Sophia Ragus – Nicoli Pereira 36 46
4. DS: Vanessa Timm – Victoria Andersen 76 67 10-7
1. DD: Yakimova/Ragus – Marinkovic/Oyen 63 46 4-10
2. DD: Wiche/Timm – Pereira/Andersen 46 60 8-10

Sønderborg – HIK 5-1

Stiller Sønderborg i den opstilling fremadrettet så glem alt om nedryknings-snak, for så kan sønderjyderne måske endda tillade sig at tænke større. Sønderborg som stillede med tyskere i singlerne var totalt dominerende mod HIK, og holdet fra Hellerup skal hive en del gode spillere frem i de kommende kampe, såfremt nedrykningen ikke allerede skal være en kendsgerning.

Resultater:
1. DS: Anastasia Pribylova – Alberte Kleist Jørgensen 61 60
2. DS: Jana Bögner – Fie Astrup 62 62
3. DS: Shaline Pipa – Sofie Espersen 61 60
4. DS: Marie-Carolin Siems – Liva Viller Møller 61 64
1. DD: Pribylova/Bögner – Jørgensen/Astrup 62 60
2. DD: Christine Carlsen Schmidt/Louise Manggaard Fisker – Espersen/Møller 46 63 9-11

Gentofte – ATK 6-0

Gentofte var ikke i bedste opstilling, men det betød intet, for holdet rullede henover oprykkerne fra ATK, som ikke var i nærheden af at vinde et sæt. Gentofte kommer til at spille med i den sjove ende af rækken, mens ATK skal indstille sig på flere store nederlag, men så håbe på at holdet kan hente sine point mod de andre nedrykningskandidater.

Resultater:
1. DS: Emilie Francati – Katrine Norup Hansen 60 63
2. DS: Frederikke Pape – Olivia Kaiser 61 60
3. DS: Emma Håkansson – Katrine S. Christensen 61 62
4. DS: Milla Maluka Hoffmann – Anna Petersen 60 61
1. DD: E. Francati/Helena Francati – Hansen/Christensen 62 64
2. DD: Pape/Hoffmann – Kaiser/Petersen 61 63

Forrige artikelATP 500 Basel: Holger Rune vandt revanchematch i “overtiden” og opbyggede ny selvtillid i næste runde
Næste artikelHIK er tilbage!
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.