Divisionen synes tredelt, med KB og B 93 helt i toppen, et midterfelt med HIK, HRT og KFUM som slås om to pladser i slutspillet, og så en bund, hvor Lyngby ligger lunt i forhold til Gentofte og Skovbakken som begge stadig er uden point. Nu er der pause frem til 13. januar.
Stillingen efter tredje runde:
B 93 19
KB 18
HIK 15
HRT 14
KFUM 10
Lyngby 8
Gentofte 0
Skovbakken 0
Kampene i tredje runde:
B.93 – Skovbakken 6-0
B 93s herrer gjorde klubbens damehold kunsten efter og vandt i meget overbevisende stil over Skovbakken; samtlige kampe blev vundet klart i to sæt. Resultatet var forventet for holdet fra Århus har ikke niveau til at kunne udfordre de andre hold. B 93 har sat sig på førstepladsen i rækken, den beholder de ind i det nye år, hvor holdet så skal krydse klinger med HRT og KB. Østerbro-holdet er nærmest selvskreven til slutspillet, mens Skovbakken er det samme til nedrykning.
Resultater:
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Julius Kristensen 61 64
2. HS: Nikolaj Katic – Maciej Kraga 60 61
3. HS: Maxim Landa – Luka Stojanovic 62 61
4. HS: Holger Nørregaard – Christoffer Hjelm 61 62
1. HD: Korsgaard/Landa – Kristensen/Kiraga 62 62
2. HD: Katic/Nørregaard – Hjelm/Stojanovic 60 63
HRT – Gentofte 6-0
HRT smadrede Gentofte, men udeholdet var også i en usædvanlig dårlig opstilling. HRT er nu et rigtig godt bud på en topplacering i grundspillet, mens Gentofte nu kan vinke farvel til slutspil, og så koncentrere sig om at undgå nedrykning. Er August Holmgren og Christian Sigsgaard hjemme til nogle af nøglekampene i det nye år, så bliver nedrykning ikke aktuelt. Faren for holdet er at de ikke er klar til spil, og i den situation så kan Gentofte meget vel være at finde i 1. division næste år.
Resultater:
1. HS: Filip Gustafsson – Lasse Raben 75 63
2. HS: Filip Stidell – David Francati 60 60
3. HS: Anders Bjørn Møller – Patrick Bennetsen 61 60
4. HS: Hector Hertz Nissen – Gustav Gaarde Andersen 60 60
1. HD: Gustafsson/Nissen – Raben/Andersen 62 61
2. HD: Stidell/Møller – Francati/Bennetsen 63 62
KFUM – KB 2-4
Hjemmeholdet har fået en god og solid start i Elitedivisionen, og de takter fortsatte mod titelfavoritterne fra KB. KFUM var ikke levnet mange chancer mod de forsvarende mestre, men på en dag hvor flere af KB-spillerne ikke ramte deres normale niveau, så slog KFUMs spillere til, og vandt to overraskende sejre i singlerne. Resultatet kan KB leve med, for holdet skal nok nå slutspillet, men for KFUM kan de to point vise sig at være afgørende for om holdet deltager i slutspillet i marts måned. Der venter en nøglekamp mod HIK, en kamp som meget vel afgører, hvilket at de to hold som skal spille med om medaljer.
Resultater:
1. HS: Oskar Jansson – Elmer Møller 46 64 10/8
2. HS: Robin Thour – Johannes Ingildsen 16 06
3. HS: Mikkel Paludan Müller – Philip Hjorth 16 36
4. HS: Oscar B. Danielsen – Anders Grinderslev 76 62
1. HD: Jansson/Danielsen – Møller/Ingildsen 16 26
2. HD: Thour/Paludan-Mûller – Hjorth/Jonas Zacho Larsen 57 57
HIK – Lyngby 5-1
HIK var på forhånd spået en klar sejr og det fik holdet, men Lyngbys Amir Albeg leverede en stærk indsats på andensinglen og tog Lyngbys eneste point. Hjemmeholdet var uden Thomas Kromann, men havde til gengæld reaktiveret et par af holdets aldrende stjerner; både Alexander Kønigsfeldt og Rasmus Møller leverede varen. HIK er absolut i spil til en plads i medaljespillet, mens Lyngby fortsat skal kæmpe hårdt for at undgå nedrykning.
Resultater:
1. HS: Artem Adviediev – Theodor Boisen 61 60
2. HS: André Meinertz – Amir Albeg 67 36
3. HS: Christoffer Kønigsfeldt – Tristan Engelschmidt 62 60
4. HS: Alexander Kønigsfeldt – August Brostrøm Poulsen 75 62
1. HD: Adviediev/Rasmus Møller – Boisen/Alberg 75 63
2. HD: Kønigsfeldt/Kønigsfeldt – Engelschmidt/Poulsen 63 61