Et grundigt arbejde med at klarlægge, hvilke problemer tennissporten har, er med en ny rapport fra ATP, WTA og ITF nu blevet tydelig. Der er dog ikke blevet handlet på problemerne, endnu.
10 januar 2019 blev al fokus for en stund fjernet fra den Grand Slamturnering, der ellers lige skulle til at sættes i gang i Melbourne.
Spansk politi meddelte, at de havde fået afsløret en stor ring, der igennem længere tid havde organiseret matchfixing. 83 mennesker var involveret i ringen, 28 af dem var spillere på ITF-futures og Challenger-niveau, en af dem var med i US Open i 2018.
Svindlen foregik ved, at ringen via et finmasket netværk og relationer til spillerne betalte dem penge. I modydelse leverede spillerne lige præcis de resultater matchfixerne beordrede. Dermed kunne de tjene store penge på spillerne. Optrævlingen af ringen viste, hvor organiseret det hele var. Først faldt betalingen for et givent udfald. Derefter trådte en gruppe armenske personer i karakter. De var underordnede i organisationen. De mødte op til turneringer for at sikre, at resultaterne blev som aftalt. Alt imens kunne de rigtige bagmænd sidde hjemme i ro og mag og skumme fløden.
Spillerne, der med en dagligdag på sportens lavere niveauer, har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Et faktum der i flere år er blevet italesat som problematisk. Men igen og igen viser det sig, at det er på dette niveau spillere bestikkes. Fordi ganske få tusinde euros kan gøre forskellen for dem. Om de kan fortsætte jagten på drømmen, eller om de må kaste håndklædet i ringen. De fleste siger nej tak, indberetter til Tennis Integrity Unit som reglerne beskriver. Men med tusindvis af tennisspillere, der alle drømmer om at leve af sporten, vil der være svage sjæle. Sjæle der er lette ofre for matchfixernes kyniske udnyttelse af tennissportens konstruktioner.
Forbyd livebetting
Det er netop de mindre turneringer den store rapport fra ITF, WTA, ATP og Tennis Integrity Unit har fokus på. Rapporten udkom i slutningen af 2018 og havde en klar konklusion.
Forbyd alle spil af LIVE-karakter på mindre turneringer. På det generelle plan skitserede rapporten noget af det, de fleste i forvejen var klar over.
”Tennis er en sport, der er særligt udsat. En spiller kan alene afgøre udfaldet. Samtidig kan det være svært at påvise, at en spiller har tabt med vilje. Det er den oplagte jagtmark for matchfixere,” hedder det blandt andet i rapporten.
Derudover kritiserer rapporten i skarpe vendinger, at sporten i grove træk altid accepterer, at en spiller præsterer langt under niveau og trækker sig pludseligt fra en kamp. Indikatorer, der i matchfixing øjemed vil få alarmklokkerne til at ringe. Det har foregået i mange år på professionelt niveau, længe før betting blev hverdag. Med de mange muligheder for at spille på stort set alle internationale kampe, er fokus blevet større. Selv spillere med rent mel i posen bliver mistænkeliggjort, hvis de har en dårlig dag.
Ulige fordeling
250-300 tennisspillere tjener rigtig mange penge. Millioner af kroner ruller ind på kontoen hvert eneste år. De få dygtigste lever det liv titusindvis af spillere lige under dem drømmer om. Set ud fra problemet med matchfixing ville det give mening, hvis man kiggede på en mere ligelig fordeling mellem de forskellige internationale niveauer. Udfordringen er, at de er indordnet under forskellige organisationer, ATP, WTA og ITF. De har alle den samme interesse at få mest mulig kapital ind i netop deres organisation. Med andre ord, de konkurrerer om de samme sponsorkroner.
Den ulige fordeling kan, ifølge rapporten, skabe en ”frugtbar yngleplads” for spillere, som af økonomiske grunde lader sig overtale til at indgå i et samarbejde med matchfixere.
For at undgå et direkte afhængighedsforhold til bettingverdenen foreslår rapporten også, at turneringer fremover ikke må indgå sponsoraftaler med spilleselskaber. Et forslag der på det logiske plan giver god mening, men vil være en stor udfordring for tennissporten. Mange store turneringer rundt omkring i hele verden har store sponsoraftaler med spilleselskaber. Aftaler turneringerne vil have svært ved at undvære, derfor vil dette punkt uden tvivl skabe splid internt. Internt forstået på den måde at eksempelvis ATP og WTA vil få en hård kamp, hvis de begynder at diktere, hvilke sponsorer de enkelte turneringer må have og ikke have. Den kamp er svær at se ATP og WTA vinde. Særligt i en tid, hvor der er en skarp konkurrence organisationerne imellem. ITF forsøger med nye events at vinde markedsandele, ATP og WTA har ifølge mange spillere og turneringer for meget magt.
De mange interne kampe kan være årsagen til, at der endnu ikke er foretaget noget konkret med udgangspunkt i rapporten. I en fælles udtalelse i umiddelbar forlængelse af rapportens offentliggørelse bekendtgjorde ITF, ATP og WTA, at de vil bestræbe sig på at følge rapportens anbefalinger. Bestræbelser der altså endnu ikke er blevet af den konkrete slags.
