Grundet Billie Jean King Cup kampen i Farum, har DTF annulleret den obligatoriske indsendelse af weekendens holdopstillinger i Elitedivisionen. Og da både KB og Gentofte leverer spillere til landsholdet som spiller mod Mexico fredag og lørdag, så er de to klubbers opgør skubbet til næste weekend. Således spilles der kun to kampe på lørdag, og begge kampe har meget klare favoritter.
Stillingen efter 2. runde:
Klub________ Point____Kampe____Sæt____Partier
Gentofte_______19______16-2_____32-4___205-56
HRT__________18______16-3_____31-8___194-91
KB___________17______15-4_____31-7___204-56
Rødovre________14_____12-6_____25-12___176-99
B 93__________9_______8-4_____16-8____120-61
Fruens Bøge_____7______6-6______12-12____80-72
TCO/VST_______7______6-12______12-24____105-145
Sønderborg_____0______0-42______0-84____0-504__Trukket
Sådan spilles kampene i 3. runde
Sønderborg – Rødovre 0-6
Kampen spilles ikke da Sønderborg har trukket sit hold
TC Odense/VST – B 93
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Winkelsvej 138 i Odense
I de to første runder har oprykkerne fra TC Odense/VST været totalt overmatchet, og det bliver nok ikke meget anderledes når det fynske hold tager imod B 93. Udeholdet er på papiret klart det bedste hold, og det kan igen blive en tydelig afklapsning af hjemmeholdet. Vi tipper 6-0 til B 93
HRT – Fruens Bøge
Kampen spilles søndag kl. 10.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm
Hjemmeholdet er klar favorit, dels fordi HRT besejrede KB i den seneste runde og dels fordi Fruens Bøge ikke så særlig skarpe ud i deres seneste kamp mod Gentofte. Odenseanernes bedste kort Anastasia Yakimova er udeholdets bedste bud på at opnå point i opgøret. Vi tipper 5-1 til HRT.
KB – Gentofte
Kampen spilles lørdag d. 23. november kl. 10.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg
Da begge hold har spillere på det danske landshold som møder Mexico i Farum Arena, så er holdkampen blevet skubbet en uge.