Tennistalenter skal trænes og forberedes til en karriere der er så optimal så muligt. Men som meget ung er det ikke altid nemt at få ambitionerne opfyldt når det hele skal passes ind i en travl hverdag med skole, lektier, kost og familie.
Som det nye skole og idrætsakademi i B93 skriver på sin hjemmeside:
“Den 11. august 2014 åbnede B.93´s Skole og Idrætsakademi dørene op for en ny skoleform, hvor man som elev opnår optimale betingelser med sin idræt og sin uddannelse.
B.93 har igennem tiden udviklet talenter indenfor fodbold og tennis — til landsholdet og til højt estimerede klubber i Danmark og i Europa. B.93 går nu et skridt videre: Vi skaber en ramme, hvor skole, lektiehjælp, idræt, fritid, familie, kost m.m. er en del af en samlet hverdag.”
Og man er allerede igang med at udvide akademiets aktiviteter. Det skal omfatte flere klassetrin og man ønsker i det hele taget at flere får gavn af tilbudet.
Johnny Wetterstein fra B93’s skole og idtrætsakademi siger til TennisAvisen:
[quote_center]”B.93´s Skole og Idrætsakademi har små 100 elever, der dækker klasserne 5., 6., 7. og 8. klasse. Der går altså små 25 elever i hver klasse. Til næste år udvides skolen med en 4. og 9. klasse. Der er stor søgning til skolen, og der er derfor en del, som stå på venteliste.”[/quote_center]
Derfor er der også planlagt en række informationsmøder og prøvetræninger. Foruden at akademiet har tennis på programmet, så omfatter tilbudet også fodbold.
På billedet ses Sofie Bjerringsgaard, som er et meget stort talent i B93 og som fornylig kæmpede sig ind på juniorverdensranglisten.