Hans Christian Andersen City Games vil i 2015 blive afholdt i uge 32, og tennis indgår sammen med 11 andre sportsgrene i Odense.
Ideen bag Hans Christian Andersen City Games er at samle unge sportsudøvere fra Danmark og andre lande for at have det sjovt, lære af hinanden og med mulighed for at etablere nye venskaber.
Arrangører er HCA City Games som er en selvejende institution, som støttes af Odense Kommune og Udvikling Fyn.
Organisationen HCA City Games er en slags Paraply-organisation der står for den overordnede planlægning og gennemførelse, af de fælles arrangementer der laves, såsom parade, åbning, Garden Party (Zoo) og afslutning. Der ud over hjælper vi med transport, medaljer, diplomer m.v. Vi er også behjælpelig med bestilling af kommunale lokaler m.v. i det omfang de ønskes.
Det er den enkelte klub der står for planlægningen, markedsføring og ansvaret for afvikling af egen disciplin, herunder også den økonomiske risiko/indtjening.
Det foregår 2. – 9. august 2015. Selve Tennisdelen foregår i følge Fruens Bøge Tennisklub’s hjemmeside fra d. 5.-8. august.
For tennis’ vedkommende vil der hver dag være træningssessions og masser af kampe på de to anlæg Fruens Bøge Tennisklub råder over, foruden tennishallen. Det vil være muligt for max. 50 breddespillere mellem 10 og 14 år at deltage i arrangementet.
Arrangementet er interessant på den måde at de forskellige sportsgrene får mulighed for at promovere deres sport under stor offentlig bevågenhed. Det kunne være en inspiration for andre klubber.
Vi takker Fruens Bøge Tennisklub og Erik Juhl Mogensen (fra HCA City Games med hjælp til oplysninger og billede.