Udkantsdanmark er et udtryk der er i de senere år er blevet brugt mere og mere. Og man kan fundere lidt over hvordan de egentlig har det derude i “udkanten.”

En af de dybest bevarede hemmeligheder omkring udkantsdanmark er at man rent faktisk spiller tennis derude. Og der er en særlig kampvilje og tro på tingene, selvom der f.eks. ikke er en tennishal eller særlig mange ressourcer i det hele taget.

Således også i Hirtshals Tennisklub, hvor de ikke har en tennishal og de må passe rigtig godt på pengene. Samtidig er Hirtshals Tennisklub et godt billede på de udfordringer en klub i det ydre Danmark har. Nogle af udfordringerne er dog nogle som stort set alle klubber har.

Formanden i Hirtshals Tennisklub, Erik Jan Pedersen, giver i sin beretning om 2014, et fantastisk godt billede af situationen både i klubben og i Danmark som helhed. Beretningen er først og fremmest entusiastisk og positiv. Erik Jan Pedersen siger om 2014:

[quote_box_center]”Sæsonen 2014 husker jeg, som den første sæson i måske 10 år, hvor der var flere positive end negative oplevelser. Gennem de seneste år er det lykkedes at skaffe stadig flere kunder i butikken, medlemstallet er nu oppe på 126.”[/quote_box_center]

En af udfordringerne i Hirtshals er hvordan man fastholder de unge i tennissporten. Erik Jan Pedersen fortæller i beretningen om det:

[quote_box_center]”Det er fortsat de yngste årgange, der giver flest udfordringer. Vi har et godt samarbejde med skolerne i området, og det er ikke svært at lokke børnene ind på banen, men det er meget svært at fastholde dem. Træningstilbud er en vigtig forudsætning for at udvikle spillerne, men kampe og stævner er en mangelvare, og det er på længere sigt det største problem.”[/quote_box_center]

Trænings tilbudene løser Hirtshals Tennisklub imponerende flot, klubbens størrelse taget i betragtning. Her siger Erik Jan Pedersen:

[quote_box_center]”Klubbens trænere har haft travlt, men vi er i forhold til andre klubber privilegeret, idet klubben råder over flere, der vil og kan give en hånd med.”[/quote_box_center]

De har endda overskud til at hjælpe naboklubberne som er mindre. Man kommer næsten til at tænke på DTF’s “moderklubs projekt.” Her bliver det efterlevet uden at det er formaliseret. Prøv at hør Erik Jan Pedersen:

[quote_box_center]”Tommy og Erik, som er de mest aktive, har tilmed stillet sig til rådighed i forbindelse med opgaver i naboklubberne, men i takt med at aktivitetsniveauet i Hirtshals stiger, må vi arbejde på en bedre koordination, så vores egne medlemmer ikke bliver forbigået.”[/quote_box_center]

En gruppe af medlemmer har der været stor succes med. Det er de ældre medlemmer. Hvordan er det lykkedes Hirtshals Tennisklub at tiltrække og fastholde disse medlemmer? Her siger Erik Jan Pedersen:

[quote_box_center]”Det går bedre med at fastholde de ældre årgange. Her spiller det samarbejde vi igennem flere år, har haft med ældresagen, en afgørende rolle. Tidligere var der stort set altid ledige baner i formiddagstimerne, men nu kan man ikke længere regne med at komme til at spille på disse tidspunkter, hvis ikke man på forhånd har reserveret en bane.”[/quote_box_center]

Endnu en udfordring mange klubber i yderområderne har er faciliteter og vedligeholdelse af samme. Således også i Hirtshals Tennisklub. Men de har fundet løsninger på det. Formandens beretning fortæller:

[quote_box_center]”Banerne bliver næsten bedre og bedre i disse år. Det skyldes ikke mindste de mange forbedringer der er foretaget med vandingsanlægget, men det kræver fortsat investeringer i såvel tid som penge.”[/quote_box_center]

[quote_box_center]Mange års tovtrækkeri med kommunen om disse udfordringer ser nu ud til at give resultat. Vi har fået ret i vores påstand om, at kommunen står som ejer af de 3 gamle baner – og dermed også som ansvarlig for vedligehold og drift. Vi har derfor på det seneste fået refunderet de fleste af de afholdte udgifter, og er blevet lovet en driftsaftale fremadrettet. Den positive behandling vi har fået på det seneste, er en medvirkende årsag til at vi i 2014 kommer ud med et pænt overskud og ikke starter et nyt år med røde tal.”[/quote_box_center]

Samarbejde med kommunen og stor tålmodighed med samme er nøglen til at løse problemet med faciliteter. Det kræver uden tvivl meget af en klubs ledere, som man også fornemmer det på Erik Jan Pedersens beretning.

Hvad gør man for at fastholde medlemmer i vinterperioden, når man ikke har en tennishal og der ikke er udsigt til at få det?

[quote_box_center]

Erik Jan Pedersen fortæller om løsningen Hirtshals Tennisklub:

“For at skabe mere stabilitet i indendørs tennis i Hirtshals, har vi med tilskud fra kommunen investeret i et brugt mobilt tennisgulv. Gulvet, der er købt af Fyns Tennis Union, er en gummibelægning, specielt beregnet til tennis. I første omgang er der truffet aftale med Hirtshals Idrætscenter om at bruge deres hal til vores gulv, når der er passende huller i deres aktivitetsplan.

Vi modtog gulvet omkring 1.december, og blev lagt ud og afprøvet af en hel del spillere i juleferien, hvor der ikke var andre aktiviteter i hallen. De foreløbige erfaringer er mest positive. Det er samme type belægning som det, der er i tennishallen i Hjørring (Taraflex), men det virker lidt blødere og dermed langsommere, da det oprindelige gulv i Hirtshals ligger på strøer.”

[/quote_box_center]

At skabe stabile rammer for indendørs tennis er en af nøglerne til at fastholde medlemmer i tennisklubberne. og løsningen i Hirtshals er sikkert en af de løsninger mange mindre klubber prøver af eller gerne vil prøve af. I hvert fald er det en inspiration for andre, når det lykkes.

Vi håber for Hirthals Tennisklub og for dens medlemmer på fortsat fremgang og et 2015 der byder på både udfordringer men også succes.

 

 

 

 

Forrige artikelWTA Kuala Lumpur: Caroline finaleklar
Næste artikelDM Inde: Spændende nye navne trådte ind på scenen
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.