At Birkerød Tennisklub har en mission viser sig klart når man spørger klubdirektør i Birkerød Tennisklub, Thomas Wahl.

Missionen: Vi vil gerne være Danmarks bedste tennisklub

Passioneret taler Thomas Wahl om sin klub og hvor de vil hen med den i Birkerød: ”Vi vil gerne være Danmarks bedste tennisklub.” En udtalelse der straks blev fulgt op af at det skulle forstås i bred forstand.

[quote_box_center]”Her mener jeg ikke at vi uden videre vinder DM for hold. Hvis vi bliver målt på hele paletten, så arbejder vi på at være den bedste klub. Her tænker jeg selvfølgelig på service, faciliteter og trænere. Her skal vi være førende.”[/quote_box_center]

Og man forstår det udmærket. Det er ikke antallet af DM titler, der afgør det. Men Elitespillere, motionister, juniorspillere, trænere og andre tilknyttet til klubben skal føle at de er i ”Danmarks bedste tennisklub.”

Midlet

Hvordan vil Birkerød Tennisklub så nå deres mission? For det første har de i vedtægterne sidestillet elitesport og motionssport. De har også indført i vedtægterne at de gerne vil være en af de førende tennisklubber i Danmark.

Strukturen i klubben er også helt anderledes end i nogen anden klub i Danmark. Den daglige ledelse i klubben varetages af en klubdirektør, Thomas Wahl.

[quote_box_center]”Mig bekendt er der ikke andre klubber i Danmark der har en stilling som denne.”[/quote_box_center]

Bestyrelsen i Birkerød Tennisklub lægger de store linier og klubdirektøren fører bestyrelsens tanker og idéer ud i livet. Hvordan er det anderledes end i andre klubber?

[quote_box_center]”I mange klubber sidder bestyrelsen i forskellige udvalg, f.eks. seniorudvalg, juniorudvalg osv. Bestyrelsen er således også den daglige ledelse. Her er det klubdirektøren, de to fuldtids ansatte trænere og servicechefen der er den daglige ledelse,” fortæller Thomas Wahl, ”vi holder ikke en masse udvalgsmøder for at få tingene til at fungere. På den måde er der mindre administration og mere tid til tennisaktiviteter.”[/quote_box_center]

Mange af de forandringer Birkerød Tennisklub gennemgår er inspireret af det ophold Thomas Wahl havde i Stavanger Tennisklub, hvor Thomas i arbejdede i 3 år, fra 2010 til 2012.

[quote_box_center]”Her arbejdede jeg som klubdirektør, en stilling man ikke rigtig bruger i Danmark. Hvis den skal forklares er det stillingerne sportschef og forretningsfører der er lagt sammen.”[/quote_box_center]

Thomas blev så ansat i Birkerød Tennisklub i en ny uprøvet stilling som klubdirektør 1/1 2013.

[quote_box_center]”Nu vil vi gerne prøve den ’norske model’ ud og foreløbig er det lykkedes fint med bestyrelsens hjælp. Ideén var meget mindre administration og meget mere tennis, og det synes vi er lykkedes.”[/quote_box_center]

Men det er ikke kun strukturforandringer der har givet Birkerød Tennisklub fremdrift. Kompetence og uddannelse er ikke bare flotte ord. Det ser man ved at trænere bliver ”efteruddannet”, f.eks ved at man inviterer store internationale kapaciteter til klubben.

I eftersommeren indbød Birkerød Tennisklub måske den største kapacitet på verdensplan, når det gælder træning af spillere på 10 år og derunder, Mike Barrell fra England. Man arrangerede et seminar hvor trænere, ikke bare fra Birkerød Tennisklub, kunne suge til sig af den viden Mike Barrell har.

Kontakten til Mike Barrell kom i stand mens Thomas Wahl arbejdede som klubdirektør i Stavanger Tennisklub. Mike Barrell arbejdede som konsulent for Norges Tennis Forbund. De mødtes tilfældigt, kom i snak og aftalte et samarbejde.

[quote_box_center]”Der var en god kemi imellem os,” fortæller Thomas Wahl. ”I første omgang kom Mike til Stavanger. Men da jeg kom tilbage til Danmark kontaktede jeg Mike igen og spurgte om han havde lyst til at komme til Danmark. Det havde han og endelig lykkedes det. Vi havde to dage hvor ca. 25 trænere og ledere blev inspireret af den bedste til træning af spillere under 10 år. Vi fik ’nye’ kontakter med trænere fra andre klubber. Alt i alt var det lige det vi havde brug for.”[/quote_box_center]

Birkerød Tennisklub havde et så succesfuldt seminar med Mike Barrel, at de har inviteret ham igen, så han kommer formentlig til Danmark igen i løbet af 2015.

Klubben arrangerer også turneringer til de yngste efter Mike Barrells tennisfilosofi.

Motionstennis har en stærk plads i Birkerød Tennisklub.

[quote_box_center]”Der skal være ligeså meget glæde hos Fru Jensen ved at spille i Birkerød Tennisklub, som der er hos vore førende elitespillere.”[/quote_box_center]

Og den udtalelse bliver i hverdagen af arrangementer og tiltag der kan stimulere enhver motionist. Foruden træningstilbud til seniorer, så er ”Medlemsinitiativer herunder Bærentsen” et så særegent og specielt tilbud at det skal læseren selv læse på Birkerød Tennisklubs hjemmeside under menupunktet ”Seniorer.”

”Birkerød Tennisverden” er et tilbud til klubbens juniorer og elitespillere. Fordelen ved det er at en spiller kan ”se” hele vejen af sin karriere. En spiller kan følge sig selv hele vejen fra juniorspiller til elitespiller og dermed sætte sig synlige mål efterhånden som spilleren udvikler sig. Igen er det svært at gengive så detaljeret en plan, men den kan selvfølgelig studeres nærmere på www.btsk.dk.

Hvordan det er gået?

Birkerød Tennisklub har skabt nogle flotte resultater i de senere år. Birkerød er efterhånden blev etableret klub i slutspillene om DM for Hold og klubben ”fylder” meget i tennislandskabet i Danmark.

[quote_box_center]”Vi er meget glade for vores træner team der anføres af de to cheftrænere, John Larsen og Andri Jónsson. De er virkelig kapaciteter. Men vi har desuden et meget kompetent hold af deltidstrænere, som gør et flot stykke arbejde,” fortæller Thomas Wahl. ”Desuden har vi 2 fuldtidsprofessionelle i Karen Barbat og Frederik Nymann. Det er meget inspirerende for en klub at have fuldtidsprofessionelle, så vi er meget begunstiget. Og prøv så at lægge til at vi har et af Danmarks smukkeste anlæg, som passes af Danmarks bedste servicechef Flemming Løyche.”[/quote_box_center]

Der er vel ikke andet at sige end ”mission completed.”

Forrige artikelATP: En overraskende walk over
Næste artikelWTA Rom: Kvartfinaler – læg mærke til Gavrilova
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.