Tennissporten har i en årrække efterspurgt flere medlemmer, men udviklingen har mere eller mindre været status quo. Det er selv om Dansk Tennis Forbund har lanceret en lang række tiltag som Voksenintroduktion, Tennissportens Dag, Klubudviklingsforløb m.m.
Selvom der løbende kommer positive historier fra klubber om mange nye medlemmer, når klubberne bruger de mange tilbud Dansk Tennis Forbund udbyder, så må man bare erkende, at det i det store billede desværre tegner en sportsgren, der ikke helt evner at få flere medlemmer samlet set.
Hvis man ser overordnet på problemstillingen og skal placere et ansvar, så vil mange nok placere det på de enkelte klubbers bestyrelser, der har ansvaret for klubbens medlemsantal. Det ses ud fra den betragtning, at det kun er klubberne, der kan øge det samlede medlemstal i dansk tennis. Det vil nok være for ensidigt at sige, at alle bestyrelser er skyld i den manglende medlemsfremgang, men der må være mange, der ikke løser opgaven godt nok i dag.
Men hvad er det der sker ude i de enkelte bestyrelser der gør, at de ikke kan få succes? Der er sikkert mange forskellige årsager til dette, da ingen klubber er ens og der kan være forskellige udfordringer. Men der har igennem de senere år vist sig en række tendenser, der ikke har været til gavn for bestyrelsesarbejdet og udviklingen af de enkelte tennisklubber.
Hurtig udskiftning skaber uro!
Det er som om at alt i dag går hurtigere end tidligere og den trend har også ramt de danske tennisklubber. Bestyrelsesmedlemmer i dag holder ikke mange år og bliver hurtig udskiftet. Der er sikkert mange forskellige grunde til det, men det betyder bare, at tennisklubben mister viden og derved skabes der uro.
Et rigtig godt eksempel på det er B.93 Tennis, der på mindre end 6 år har skiftet det der svarer til hele tre bestyrelser ud. Det kan på ingen måde skabe et stabilt arbejdsklima og derved har klubben svært ved at udvikle sig på den lange bane.
For mange forældre i bestyrelserne!
Et andet område der har ændret sig over de senere år er sammensætningen af den enkelte bestyrelse. I mange klubbers bestyrelser er der en overrepræsentation af forældre til børn, der spiller i klubben.
Det er som sådan ikke noget problem at være forældre til et barn i klubben og sidde i bestyrelsen. Det bliver først et problem, når det næsten er hele bestyrelsen, der er forældre, da ikke alle medlemmer i klubben da vil være repræsenteret i bestyrelsen.
De fleste forældre vil nok sige, at de kan rumme alle medlemsgrupper, men historien viser bare, at man i de fleste tilfælde er sig selv nærmest, når beslutninger skal tages. Niels Trier udtaler følgende til TennisAvisen i artiklen ”Det er aldrig godt nok”:
[quote_box_center]”Det er svært at skaffe frivillige i dag, så det er klart forældre bliver det oplagte valg. Men set over de år jeg har været fuldtidstræner i først Lyngby og siden Birkerød er det ikke gået til det bedre. Forældrene engagerer sig primært med det formål at skabe bedre vilkår for deres egne børn, uagtet det vil gå ud over andre børn. Den slags slagsmål med forældre der kun tænker på deres egne poder er der blevet mange af de senere år, hvilket ikke er det man ønsker at bruge sin tid på som tennistræner”[/quote_box_center]
Sportslig viden er en mangelvare i bestyrelserne!
Tidligere var bestyrelserne i langt højre grad repræsenteret af tidligere eller nuværende tennisspillere, der havde været i tennismiljøet igennem mange år. Dem er der ikke så mange af længere og det betyder at den sportslige viden ikke har samme niveau som tidligere.
Det betyder, at mange beslutninger bliver taget på et dårligere grundlag, da der ikke er tid til at indhente viden udefra som professionelle bestyrelser gør. Det gør også, at bestyrelser og ansatte trænere ofte ikke har samme opfattelse af, hvad der er godt for klubben. Det medfører unødvendige diskussioner og i flere tilfælde ender det med, at parterne bliver nødt til at skilles.
Manglende retning og værdier!
Dansk Tennis Forbund har igennem de senere år arbejdet meget målrettet på at ruste klubberne via et klubudviklingsforløb. Det er også lykkes at få rigtig mange klubber igennem forløbet og sat en positiv proces i gang.
Det der bare sker mange steder er, at der sker udskiftning i bestyrelsen og de mange nye tiltag bliver ikke viderebragt ordentligt og langsomt mister bestyrelsen retning og de aftalte værdier de havde udarbejdet, bliver der ikke fulgt op på. Dermed har man spildt en masse arbejde som den nye bestyrelse ikke får gavn af.
Men de mange bestyrelsesmedlemmer der i dag arbejder for dansk tennis har ikke skylden for denne udvikling og kan som sådan ikke gøre for, at det er endt som det er. Her er nogle af grundene til, hvorfor det er som det er.
“Der sker udskiftning i bestyrelsen og de mange nye tiltag bliver ikke viderebragt ordentligt og langsomt mister bestyrelsen retning og de aftalte værdier de havde udarbejdet, bliver der ikke fulgt op på. Dermed har man spildt en masse arbejde som den nye bestyrelse ikke får gavn af.”
En af grundene til den store udskiftning i bestyrelserne er, at man tit starter helt forfra, når man indtræder i en bestyrelse og derfor kan det tit være uoverskueligt at finde overblikket. Opgaverne vælter bare frem og det vil ingen ende tag. Når der så er gået to år, så vil de fleste mene de har gjort deres for klubben og vælger at stoppe.
Det resulterer bare i, at en ny skal det samme igennem, da den anden ikke rigtig fandt overblikket og ikke havde overskuddet til at overrække opgaverne på en fornuftig måde. I de fleste tilfælde er opgaverne ikke skrevet ned og referater er ikke lavet osv.
Kravene til dagens og morgendagens bestyrelsesmedlemmer stiger og ændre sig konstant. Det betyder, at interesse for foreningsarbejde ikke længere er nok for at kunne løfte en plads i en bestyrelse. Det kræver kompetencer. Endda betydelige kompetencer. Det faktum kræver en ledelsesmæssig erkendelse i tennis klubbernes bestyrelser og den mangler vi nok i dag.
Alt i alt ser det lidt dystert ud, men måske er det ikke så slemt som beskrevet. Men virkeligheden er bare, at medlemsfremgangen lader venter på sig og det ser ikke ud til at vende lige nu, så noget må der gøres.
