Hvis du gerne vil holde tennisformen ved lige og samtidig få finjusteret teknikken. Eller vil du bare gerne stifte bekendtskab med sporten, så er et ophold på Oure Idrætshøjskole lige noget for dig. Her kombineres tennistræning og sociale arrangementer i bedste højskoleånd.
Vi kender det alle, bedst som sommeren har ramt det danske land og tennisbanerne rundt om i klubberne egentlig burde være fulde er de, tomme. I modsætning til opstarten i april og maj, hvor alle febrilske kæmper for at få lov at komme på grus og spille under åben himmel, så oplever mange danske klubber en stille periode i juni og juli, hvor mange er på ferie eller er ved stranden.
Samme oplevelse har man på Svendborg Tennis Klubs 10 røde grusbaner, men det betyder ikke banerne står tomme. Oure Idrætshøjskole har indgået en aftale med klubben, som betyder at der henover en lang række uger i sommerferien spilles tennis fra tidlig morgen til sen eftermiddag på banerne.
Tenniskurset er et af de ældste på højskolens program, men er stadig blandt de mest populære fortæller Ulrich Offersen fra Oure Idrætshøjskole.
[quote_box_center]
“Vores tenniskurser formår at kombinere tekniske og faglige input gennem et stort socialt engagement. Træningen er seriøs, men altid med et snert af hygge og grin. Vores styrke er bl.a. at vores trænere har forskellige tilgange og erfaringer med tennissporten, hvilket gør at hver enkelt kursist altid bliver analyseret og vurderet forskellig vis. Desuden er vores træneres evne til at differentiere træningen et stort plus, da såvel begynderen som den øvede tennisspiller vil blive udfordret i forhold til evner,” forklarer Ulrich Offersen.
[/quote_box_center]
Variationen af de tennisegenskaber kursisterne medbringer fra ugens start er meget varierende. Der er alt lige fra dem, der har set tennis i tv og er blevet fascineret af sporten, til dem der har spillet gennem et helt liv.
Fælles for alle er gejsten, glæden og gnisten til at udfordre sig selv til at lære nyt. For både på og udenfor tennisbanerne bliver man på Oure beriget med oplevelser, der kan tages med hjem og gavne både krop og sjæl.
[quote_box_center]
“Et tenniskursus på Oure er en helhedsoplevelse, og det sociale aspekt på kurset er ofte det som vores kursister bliver positivt overrasket over. Kurset stopper nemlig ikke, når vi tager fra banen, men fritiden er derimod spækket med hygge, grin og fede oplevelser,- og lige netop den kobling mellem seriøs træning og sjove oplevelser uden for banen mener jeg skaber det gode tenniskursus,- og at det er det som gør at det fungerer godt hos os,” forklarer Ulrich Offersen.
[/quote_box_center]
Har du børn og tænker, hvor skal de være, mens jeg spiller tennis, så fortvivl ej. Skolens brede palette af kursusudbud gør det muligt for familien at tage af sted sammen, uden at skulle gå på kompromis med individuelle behov. Læs mere om både tennis og andre kurser på højskolens hjemmeside www.oure.dk