Folkestrejke, henrettelser og uro i København sendte DM-finaler til Vedbæk
Af Jørgen Schouboe
‘Ingen’ eller kun de allerfærreste ved, at Vedbæk nord for København engang har været skueplads for finaler om DM i tennis. Den begivenhed har fået aktualitet, fordi Vedbæk Tennisklub i disse uger markerer sit 100 års jubilæum.
Med DM menes de rigtige Danmarksmesterskaber for elitespillere. Og i modsætning til i vore dage, hvor DM stadigt oftere vindes af sekundaspillere (d.v.s. uden for Top-5 på ranglisterne), deltog den virkelige elite dengang ved det nationale mesterskabsstævne – som desuden altid foregik i en af Københavns fire store klubber.
I det pågældende år opstod der en national, danmarkshistorisk anledning til, at nogle DM-finaler blev spillet i Vedbæk. DM-stævnet i 1944 skulle nemlig som sædvanlig holdes inde i hovedstaden – på Akademisk Boldklubs (AB’s) gamle anlæg ved Nørre Allé på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. AB rykkede først til Bagsværd/Gladsaxe en snes år senere.
Vedbæk til undsætning
I 1944-årsberetningen for Dansk Lawn-Tennis Forbund – som DTF hed dengang, lidt gammeldags selvfølgelig, men historisk set såre smukt p.g.a. spillets baggrund på britiske græsplæner – skrev formanden Percy Ipsen om DM udendørs bl.a. (bemærk gammel retskrivning!):
“… de mange Kampe gik rask fra Haanden, men saa kom de bevægede Dage med Generalstrejker og Forbud, og de sidste Slutkampe maatte derfor – med nogen Forsinkelse – henlægges til Vedbæk Tennisklub, der beredvilligt kom Forbundet til Undsætning i den vanskelige Situation …”
Folkestrejken
Det var under Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark. I juni 1944 førte flere begivenheder til den såkaldte folkestrejke i Storkøbenhavn. Disse begivenheder var bl.a. de allieredes invasion fra Storbritannien til Frankrig (D-dag i Normandiet 6. juni 1944), modstandsgruppers store sabotageaktioner i København (bl.a. BOPA’s ødelæggelse af det A.P.Møller-ejede Riffelsyndikatet) samt mindst otte henrettelser af danske modstandsfolk (herunder medlemmer af Hvidsten-gruppen, der blev skildret i en spillefilm for et par år siden).
60 dræbte på én weekend
De officielle danske myndigheder under departementchefstyret (den politiske regering var formelt ophørt ved bruddet med den tyske besættelsesmagt 29. august 1943) opfordrede de mange tusinde arbejdere, som deltog i generalstrejken, til at genoptage arbejdet, mens det ‘underjordiske’ Frihedsraadet gik ind for det modsatte, hvilket bidrog stærkt til, at det tværpolitiske Frihedsraadet fik prestige og styrke – samt en del politisk indflydelse i 1944-45.
En række historiske uroligheder i København kostede 60 dræbte danskere og næsten 400 sårede alene i weekenden 30. juni til 2. juli.
Allerede weekenden forinden, da DM i tennis egentlig skulle være afsluttet, kom den nazityske besættelsesmagts ordrer om forsamlingsforbud i selve hovedstaden samt spærretid (forbud mod at færdes ude efter bestemte klokkeslæt). Det var medvirkende til at forhindre afviklingen af de nævnte DM-finaler.
Den tennismæssige research bragte for dagen, at det ‘kun’ var tre finaler, som måtte udsættes, men at forsinkelsen blev ganske betydelig, nemlig to uger.
Hovedturneringen inde i København var berammet til 19.-24. juni 1944, en periode med ekstremt fint sommervejr, skriver samtidige kilder. Det var derfor ikke vejret, men de samfundsrystende (eller -genoprettende) begivenheder uden relevans til tennissporten, der resulterede i, at DM-finalerne i herresingle, damedouble og mixeddouble fandt sted i Vedbæk, mens man havde nået at afvikle damesingle og herredouble på AB.
Store navne i Vedbæk
Lørdag 8. juli 1944 kom Danmarks bedste tennisspillere så til Vedbæk, hvor Henning Wiig fra B93 vandt singlefinalen 3 sæt mod 1 over Erik Bjerre, KB, en af Nordsjællands bedste spillere gennem tiderne. Bjerre kom fra Humlebæk, hvor hans far havde grundlagt det oprindelige tennisanlæg. Wiig, som desuden vandt DM 1943 og ’46, havde også tilknytning til Humlebæk, dog kun som sommergæst.
I doublerne dukkede to af dansk tennissports største navne op som veteraner. 36-årige Hilde Sperling, den eneste danske statsborger som har vundet en Grand Slam titel i single, vandt damedouble med en klubkammerat fra KB, Johanne Louise Gleerup, og 1930’ernes store navn på herresiden, den næsten 33-årige Anker Jacobsen, KB, måtte opgive at fuldføre finalen i mixeddouble sammen med Hilde Sperling (French Open mester 1935-36-37, men næsten overalt noteret under fødelandet Tyskland, selv om hun via ægteskab var blevet dansk statsborger allerede i 1934). DM 1944 i mixed gik dermed til HIK-parret Lisa Granholm (senere bedre kendt under sit giftenavn Gram Andersen) og Per Thielsen.
