Den kommende weekend spiller landets fire bedste damehold om medaljer og titel på HIKs baner.

Det ligner en finale mellem KB og Gentofte, med KB som favorit. KB slog Gentofte i grundspillet med 5-1, men fire kampe vandt holdet i MTB, som viser jævnbyrdigheden mellem de to hold. KB var dog uden Clara Tauson i det opgør, og med hende i truppen, så øges KBs chancer endnu mere.

Lørdagens semifinaler spilles på HIKs anlæg på Hartmannsvej kl. 11.00:

1. semifinale: KB – HRT
KB havde retten til at vælge semifinalemodstander, og valgte Hørsholm-holdet. Det kan dog sagtens blive en svær opgave for Frederiksberg-holdet, for HRT har på det seneste vist god form, og kan holdet hive to singlesejre hjem, så kan alt ske. KB er dog favoritter, især hvis holdet møder i stærkeste opstilling, dvs. med Clara Tauson på holdet. Vi tipper 4-1 til KB.

Holdenes trup:

KB: Clara Tauson, Mai Grage, Karina Ildor Jacobsgaard, Julie Noe, Karoline Laursen og Simone Alipieva
HRT: Olga Helmi, Mathilde Tranberg, Ida Hasselbalch, Johanne Christine Svendsen og Amina Hadzic

2. semifinale: Birkerød – Gentofte
Birkerød blev nr. 2 i grundspillet, men Gentofte er favorit i dette opgør; Birkerød skal håbe på sejr i to singler for at kunne holde spændingen i doublerne, og umiddelbart synes de to første singler at blive meget afgørende. Vi tipper 4-2 til Gentofte

Holdenes trup:

Birkerød: Karen Barritza, Jessica Crivelletto, Alisha Ali Hussain, Elena Jamshidi og Malene Stripp
Gentofte: Emilie Francati, Maria Jespersen, Helena Francati, Divine Dasam Nweke, Elin Vilen, Ida Emilie Stilling Krause og Ivona-Ioan Sfreja

Søndag spilles finale og bronzekamp kl. 11.00.

Forrige artikelMændenes slutspil: Gentofte ser stærkest ud
Næste artikelITF Sintra: Holger Rune besejret af blæsevejr og rutine i maraton-dyst
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.