Der var stærk opbakning til Leschly Cup 2017, hvor præmiesummen var forhøjet fra 60.000 - 100.000 kr.

Leschly Cup 2017 sluttede lørdag den 22. juli med forrygende gode kampe i godt vejr på Aarhus Lawn Tennis Selskab smukke anlæg med cirka 250 entusiastiske tilskuere.
Med hovedsponsor Jan og Peter Leschly og en ny sponsorgruppe var præmiesummen hævet fra kr 60.000 til 100.000 kr.

Formand for ALTS, Børge Guldbrandt Andersen fortæller, at det kunne mærkes, idet deltagerantallet på herresiden var steget med 60 procent, og der var også flere deltagere hos damerne.

I den bedste herrerække var der 30 spillere i 2016, mens der i år har der været 47 deltagere, og i den stærkeste kvinderække var der 21 deltagere mod tidligere 11.
I begge de nævnte rækker var 1.præmien 20.000, og der var 10.000 kr. til no. 2.

Der blev afviklet langt over 200 kampe i løbet af uge 29 med mere end 150 deltagere fra 30 klubber i årets Leschly Cup.
Alle resultater fra hele ugen kan ses på http://alts.dk/leschly-cup/lodtraekningresultater/.

Leschly Cup 2017
Foto: Per Barnung

Herresingle kat. G havde tiltrukket 7 af de bedste Danskere, heriblandt flere af de spillere, der holder sommerpause fra college, og finalen blev vundet af 1. seedede Benjamin Hannestad (KB), der til daglig spiller for Arizona State University.

I finalen vandt han 6-1, 6-3 over Andreas Bjerrehus (Århus 1900), der havde wildcard.
Andreas var selv på college indtil 2016 hos Virginia Tech, og begge finalister har repræsenteret Danmark i Davis Cup.

Benjamin Hannestad
Foto: Ole Caprani

Herresingle rækken var præget af stor jævnbyrdighed, og Benjamin måtte både i 1/8-finalen og kvartfinalen i 3 sæt mod Magnus Ibh (Vi/So), som blev slået 4-6, 6-1, 6-1, og 6-1, 3-6, 6-4 mod 5. seedede Christian Sigsgaard (Gentofte), der har haft et flot første år hos University of Texas.

Som det ses på billedet herunder fra turneringens Facebook-side, var der trods udsigt til “lyn og torden” – også vejrmæssigt – mange tilskuere til sidstnævnte kamp.

Også i semifinalen fik Benjamin kamp til stregen mod klubkammeraten fra KB, Johannes Ingildsen (Joe), der også har markeret sig flot det første år på college hos University of Florida.
Benjamin vandt semifinalen 6-3, 7-6(5).
Joe havde i kvartfinalen haft et tæt opgør, som han vandt 5-7, 6-4, 6-1 over Nils Skajaa (Århus 1900), der indtil 2016 var på Univ. of San Francisco.

På vej til finalen havde Andreas vundet overraskende komfortabelt 6-0, 6-2 over August Holmgren (Gentofte), som til efteråret starter på college hos University of San Diego.
I kvartfinalen vandt Andreas 6-1, 6-2 over Joen Moth-Poulsen (Ryvang), og i semifinalen 7-5, 6-3 over Nicolaj Ferrigno (KB), som i kvartfinalen vandt 7-5, 6-4 over den 4. seedede U18 UM vinder Patrick Kristensen (Skovbakken).

Damesingle kat G blev i modsætning til den jævnbyrdige herre-række en mere ensidig affære for den endelige vinder Karen Barritza (Birkerød), der på vejen til finalen kun afgav 2 partier i 3 kampe.
I finalen mod Maria Jespersen (Gentofte) blev uddelt endnu et “æg” efter 6-0 i 1. sæt, men Maria vandt dog 3 partier i 2. sæt.

Karen var glad for at vinde turneringen, som hun betegner som velorganiseret, og hun tilføjer, at det altid er dejligt at spille der.

Herredouble blev vundet af Andreas Bjerrehus (Århus 1900) og Tobias Galskov (Lyngby), som i kvartfinalen havde sendt 1. seedede Benjamin Hannestad (KB) og Christian Sigsgaard (Gentofte) ud med cifrene 7-5, 6-4, og i semifinalen vandt de 3-6, 6-3, [10-8] over 3. seedede Kasper Warming og August Holmgren (Gentofte).

I finalen vandt de 6-2, 6-4 over 4. seedede Patrick Kristensen (Skovbakken)/Kasper Elsvad (KB), der i semifinalen havde besejret Mads Engsted/Nils Skajaa (Århus 1900), som havde vundet 7-6(4), 4-6, [10-4] over 2. seedede Johannes Ingildsen/Nicolai Ferrigno (KB) i kvartfinalen.

Damedouble blev vundet af 1. seedede Caroline Fricke og Ida Emilie Stilling Krause (Gentofte), som vandt 6-3, 4-6, [10-6] over Catrine Bjerrehus (Århus 1900)/Maria Jespersen (Gentofte).
Der var 5 par med i rækken.

Mixeddouble, som blev afviklet som bedst af 3 match-tiebreak sæt, blev vundet af det 3. seedede Gentofte-par Christian Sigsgaard og Maria Jespersen, som i finalen vandt 10-0, 10-2 over klubkammeraterne 1. seedede Sofia Aamot Mønster og August Holmgren.

Maria, der således var i 3 finaler, er meget begejstret for Leschly Cup, hvilket hun udtrykker i denne kommentar til Tennisavisen:
Leschly Cup er uden tvivl min yndlings turnering grundet den skønne beliggenhed, de fantastiske frivillige samt brødrene Leschly og sammenholdet blandt spillerne der blomstrer år for år i den uge. Der bliver ydet en ekstra indsats for os spillere, som gør at man virkelig føler sig velkommen og værdsat. Jeg glæder mig allerede til næste år med kampe i både single, damedouble og mix!

Herresingle Kategori 2 blev vundet af Mads Engsted (Århus 1900) med finalesejr 6-3, 7-5 over 5. seedede Martin Nygård Knudsen (KB).

Herresingle Kategori 3 blev vundet af 4. seedede Claus Bending (Højbjerg).
I finalen vandt han 6-2, 6-3 over klubkammeraten Jan Jonasson.

Veteran herredouble havde også Claus Bendig som vinder, da han sammen med Lars Lynge (Risskov) levede op til deres 1. seedning med finalesejr 5-7, 6-3, [10-6] over det 2. seedede Århus 1900 par Jørn Harder og Alan Rasmussen.

Damedouble Veteran

Mixeddouble Veteran

Herresingle 50+

Herresingle 60+

Der er flere billeder og humoristiske kommentarer på turneringens facebookside – https://www.facebook.com/LeschlyCup/?ref=ts&fref=ts

Forrige artikelITF Junior Wels: Clara Tauson næsten til tops i double
Næste artikelDagens kampe tirsdag den 25. juli: Wozniacki på TV2 Sport efter kl. 13
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.