Godt nok har Rødovre muligheden for at nå slutspillet, men hvor skal holdet hente sine point mod et frygtindgydende KB-hold. Give får det også svært, men et enkelt point mod B 93 vil nok sikre holdet fra Jylland en plads i medaljespillet. Nedrykningskampen er mindst ligeså interessant, og tre hold kæmper indædt for at forblive i Elitedivisionen. HRT har hentet særdeles kapable udlændinge hjem til opgøret mod Gentofte, men måske rækker det ikke, for såfremt der er en klar vinder i opgøret mellem Lyngby og Esbjerg, så kan Hørsholm-holdets anstrengelser vise sig forgæves. Der venter et sandt nedrykningsdrama i morgen.
Stillingen i Eltedivisionen inden sidste runde
KB 37
Gentofte 28
B 93 27
Give 20
Rødovre 20
Lyngby 13
HRT 12
Esbjerg 11
Rødovre – KB
Kampen spilles lørdag kl. 10.30 på Rødovre Parkvej 425 i Rødovre
Hjemmeholdet kan stadig drømme om slutspillet, hvis ikke lige at lørdagens modstander var KB. For Frederiksbergholdets opstilling åbner ikke op for mange pointchancer til Rødovre, og der skal nok minimum et point til og gerne flere, før slutspilsdeltagelsen kan komme på tale. KB har en uhyggelig stærk trup, for selv uden Elmer Møller, Philip Hjorth og Johannes Ingildsen er holdet storfavoritter på samtlige singler. Vi tipper 6-0 til KB.
Holdopstillinger:
1. HS: Jonas Luetjen – Eric Vanshelboim
2. HS: George von Massow – Lewie Lane
3. HS: Rasmus Schwarz – Carl Emil Overbeck
4. HS: Jonas Schwarz – Benjamin Hannestad
HRT – Gentofte
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé i Hørsholm
I den sidste runde stiller HRT i sin stærkeste opstilling hele sæsonen, men måske er det en tand for sent. Hjemmeholdet ligger et point fra Lyngby i tabellen, og skal gå forbi for at forlænge opholdet i Elitedivisionen. Med morgendagens opstilling vil HRT utvivlsomt hente en del point, men er det nok? Gentofte har sikret sig en slutspilsplads, men er på ingen måde favoritter i opgøret mod HRT. Vi tipper 5-1 til HRT.
Holdopstillinger:
1. HS: Olle Wallin – Christian Sigsgaard**
2. HS: Matej Vocel* – Gustav Theilgaard
3. HS: Henrik Heise Korsgaard – Christoffer Topp-Parving
4. HS: Henrik Bladelius – Asger Thorn Sørensen
*Matej Vocel spiller fredag semifinale ved en M25 i Schweiz. Hvis han ikke kan nå frem, indtræder Saba Nanobashvili i HRT’s opstilling.
**Christian Sigsgaard spiller fredag semifinale ved en M15 i Sverige. Hvis han er forhindret i at spille holdkamp lørdag, indtræder Gabriel Pyndt i Gentoftes opstilling.
B.93 – Give
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på PH. Lings Alle 10 i København
Hjemmeholdet er med næste weekend når der skal spilles om medaljer, men er Give? Gives tyske mandskab kunne være stærkere og måske nødvendigt for at sikre holdet en plads i slutspillet. Give kan dog nok sætte sin lid til at Rødovre ikke får point mod KB, og selvom de jyske tyskere ikke får point med fra det svære opgør på Østerbro, så kan holdet sandsynligvis alligevel kvalificere sig kampen om medaljer næste weekend. Vi tipper 5-1 til B 93.
Holdopstillinger:
1. HS: Yanais Laurent – Frederik Press
2. HS: Nikolaj Katic – Alexander Meyer
3. HS: Sebastian Grundtvig – Roman Rünger
4. HS: Maxim Landa – Jan Mutscher
Lyngby – Esbjerg
Spilles lørdag kl. 13.00 på Lundtoftevej 53 B i Lyngby
En kamp for overlevelse. Begge hold kan redde sig, men begge kan også rykke ud. Holdet som vinder dette opgør er ikke sikker på at spille i rækken næste sæson, for med HRTs opstilling hjemme mod Gentofte, skal der uden tvivl en meget klar sejr til for at holde Hørsholm bag sig i tabellen. Esbjerg møder op uden sin normale førstesingle Sereign Samba, og det gør Lyngby til klar favorit, som igen har Frederik Løchte Nielsen med på toppen. Vi tipper 5-1 til Lyngby.
Holdopstillinger:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Linus Bense
2. HS: Theodor Boisen – Alexander Stage
3. HS: Valdemar Dubin – Jonas Hembo Mathiasen
4. HS: August Brostrøm Poulsen – Rasmus Hembo Mathiasen