Som eneste menige medlem af bestyrelsen i Dansk Tennis Forbund håber Henrik Maris at kunne arbejde for et mere kollektivt Tennis-Danmark. Det nyvalgte medlem har allerede flere bud på, hvordan dansk tennis i fremtiden opnår mere sammenhængskraft.
Der var ingen modkandidater, hvilket er ganske unormalt. Ordet fik han heller ikke lov til at få, selvom han havde bedt om det. Dansk Tennis Forbunds generalforsamling valgte Henrik Maris til bestyrelsen uden på noget tidspunkt at bede ham argumentere for, hvorfor han gerne ville vælges. Besynderligt, i særdeleshed fordi det netop er pladsen som menigt bestyrelsesmedlem, der traditionelt set har været kamp om.
Her på TENNISAVISEN kan vi godt lide at give folk med noget på hjerte omkring dansk tennis opmærksomhed. Og noget på hjerte må man sige Henrik Maris har, det kræver det ikke mange samtaler med folk i det danske tennismiljø for at konstatere. Formanden for Slagelse Tennis Klub er allerede et kendt ansigt grundet hans anderledes tilgang til turneringstennis. I lige så høj grad bliver socialt samvær prioriteret som det der foregår på banen, når der afvikles turneringer på Vestsjælland. Og klubbens køjesenge er blevet et populært eksempel på, at tennis ikke behøver slutte med en flugt ind i forældrenes bil sekunder efter matchbolden er afgjort. Der socialiseres på tværs af køn og klubber under turneringerne i Slagelse.
Det var i Aarhus 1900, at Henrik Maris for første gang oplevede noget af det, han som nyt bestyrelsesmedlem af Dansk Tennis Forbund gerne vil bidrage med. Her var det efter endt træning det mest naturlige, at man satte sig op i klubhuset, drak en cola, vendte verdenssituationen med de mennesker man ofte havde meget mere tilfælles med end blot udvekslingen af for- og baghænder.
”Jeg opdrager mine børn til, at de skal gøre en forskel i det de laver. Det samme forsøger jeg på. I min verden mangler tennis i Danmark en fortælling, historien der skal knytte sportens interessenter sammen og ikke mindst tiltrække sponsorer. Den skal vi have fortalt, derudover skal vi have skabt mere dynamik. Det er som en tenniskamp, du kan altid blive lidt bedre,” siger Henrik Maris.
”30 procent fornyelse, 20 procent fra tidligere samt 50 procent af det eksisterende, det er udgangspunktet,” lyder det fra det nyvalgte bestyrelsesmedlem.
Henrik Maris er bidt af en gal cykel, hvilket også giver ham inspiration til interessen for tennis. I cykelsporten har man samlingspunkter og begreber som forårsklassikerne, monumenter alle kigger efter og samles omkring. De monumenter vil han gerne skabe i tennissporten, det er dem der kan skabe et fællesskab som i dag i vid udstrækning mangler.
Venskabsklubber og gymnasietennis
Ideerne er allerede mange, hvilket gerne skulle udmønte sig i et rigt liv i alle danske tennisklubber. Gudenå Cup, Kronborg Open, DM og UM er blandt de turneringer, der i princippet sagtens kunne blive de monumenter Henrik Maris efterlyser. Ser man i dag på mange af de turneringer der afvikles, så er det sjældent, at det er meget mere end folk med relation til deltagerne, der dukker op. Fortsætter det, så bliver der ingen sammenhængskraft på tværs af klubber og unioner.
”Jeg vil arbejde hårdt på, at det bliver en helt almindelig ting at spillerne træner på kryds og tværs af klubberne. De skal repræsentere den klub de kommer fra, men i det daglige skal klubtilhørsforhold ikke være en begrænsning, hvem kunne dog være interesserede i at det skal være det?”
”De store turneringer som DM og UM skal naturligvis have deltagelse af de bedste spillere. Der skal en prestige ind i de her turneringer. Kunne vi eventuelt placere DM-senior på et tidspunkt, så alle collegespillerne kan deltage? Det vil skabe interesse fra flere, det skal vi arbejde på, vores mesterskaber skal være eftertragtede, noget man vil vinde,” lyder det fra Maris.
Kontaktfladen til klubber rundt omkring i landet er allerede stor. Derfor ved han, at der rundt omkring i klubberne allerede er tiltag, der kan spredes til andre klubber. Eksempelvis i Sønderborg, hvor gymnasieelever spiller tennis sammen. Ikke med træner, ikke med turnering, bare som platform for socialt samvær. Det er også en måde at skabe relationer i sporten på. En anden er venskabsklubber, noget Henrik Maris allerede har taget fat på arbejdet omkring.
”Jeg har fat i flere tyske klubber omkring venskabsklubprojekter med danske klubber. Det behøver ikke være for eliten, det kan i lige så høj grad være tirsdagsmotionisterne. Det handler om at opbygge et forhold til klubben og hinanden, relationer der styrker sammenholdet,” forklarer Henrik Maris.
Hans opgaver er blandt andet kommercielle partnerskaber. Et område Maris håber kan blive styrket, hvis det lykkedes at skabe et stærkere produkt omkring turneringer og mesterskaber, hvor de bedste deltager. Samtidig er det det nyvalgte medlems ambition at kommunikere åbent og ærligt for at undgå misforståelser.
”Jeg ser DTF som et organ, der skal yde service og support, mindre kontrol. Medlemmerne skal se sig som en del af et fællesskab. Jeg håber de alle en dag har et medlemsnummer og et kort, så man på den måde identificere sig som tennisspiller som golfspillerne gør det, som fodboldfans gør det med en streamer i bagruden,” siger Henrik Maris.
Han har intentioner om at komme meget ud og tale med medlemmerne i de enkelte klubber. For det handler for Maris om bedst muligt at afkode, hvad kunderne ønsker, ønsker som DTF skal facilitere løsningsmodeller på. Ingen tvivl er der om, at Henrik Maris vil sætte skub i nye initiativer i dansk tennis, hvilket med et historisk lavt medlemstal må siges at være strengt nødvendige.
