Fredagens semifinaler bød på spænding og intensitet, især hos herrerne.
I damerækken vandt førsteseedede Olivia Gram et tæt opgør mod den unge tysker Ella Seidel, mens andenseedede Rebecca Munk Mortensen ikke havde svært ved at besejre Mathilde Tranberg. Dermed er det de to topseedede spillere som i dag står i finalen.
Semifinalerne:
Olivia Gram(1/WC), Kolding – Ella Seidel(WC), Århus 1900 6-4 7-6
Rebecca Munk Mortensen (2), KB – Mathilde Tranberg(6), HRT 6-1 6-0
Hos herrerne blev begge semifinaler yderst medrivende. Simon Friis Søndergaard, som om torsdagen overraskende havde elimineret vinderen fra 2020, August Holmgren, måtte endnu engang ud i en tæt tresætter før han havde overvundet unge Sebastian Grundtvig. Og andenseedede Christian Sigsgaard fik hevet sin sejr hjem mod Johannes Ingildsen med mindst mulige margin, i en tiebreak i tredje sæt.
Resultaterne:
Simon Friis Søndergaard(6), KB – Sebastian Grundtvig(7), HIK 5-7 6-3 6-3
Christian Sigsgaard(2), Gentofte – Johannes Ingildsen(3), KB 6-2 4-6 7-6
Finalerne spilles i dag med start fra kl. 11.00