Desværre betød arbejdet med damelandskampen i Billie Jean King Cup i Farum, at DTF havde annulleret den obligatoriske indsendelse af weekendens holdopstillinger i Elitedivisionen. Forhåbentlig kan lignende situationer undgås i fremtiden, så landets bedste rækker kan afvikles med den fortjente og nødvendige opmærksomhed. Efter tre runder synes B 93 og KB at være sikre på slutspillet, og HRT vil meget sandsynligt også nå med i medaljespillet. Den sidste plads er KFUM favorit til at tage, men også HIK kan komme i spil. Nedrykningen kan Virum næppe undgå, og så står det nok mellem Lyngby og TC Odense om den anden nedrykningsplads.
Stillingen efter 3. runde:
Klub______ Point____Kampe_____Sæt_____Partier
B 93________20______17-1_______34-4____208-105
KB_________20_______17-1______35-6____216-114
HRT________11_______10-9______22-18____187-158
TCO________8_______7-11_______16-22____136-168
KFUM______8_______7-12_______16-25____159-185
HIK________8_______7-11_______14-24___122-179
Lyngby______6_______6-13_______15-29___149-197
Vi/So_______3_______3-16______9-32____127-198
Sådan blev 3. runde spillet:
Lyngby – KB 1-5
Et godt kæmpende ungt Lyngby-hold gjorde kampen noget mere lige end forventet. Godt nok var mesterholdet fra KB ikke i stærkeste opstilling, men selv med reserver har Frederiksberg-holdet en stærk opstilling. Hatten af for de unge Lyngby-spilleres indsats, som tvang tre af kampene i MTB og slutteligt også fik et særdeles velfortjent point med; det kunne sagtens være blevet til mere mod et lidt uskarpt KB-hold. Hjemmeholdet skal kæmpe for ikke at rykke ud, men kan holdet levere den samme indsats i de sidste fire kampe, så bør pointhøsten række til overlevelse. KB mistede førstepladsen i rækken, men det giver næppe mange søvnløse nætter på Frederiksberg.
Resultater:
1. HS: William Rejchtman Vinciguerra – Philip Hjorth 57 16
2. HS: Valdemar Soldbro Dubin – Benjamin Hannestad 26 63 10/12
3. HS: Theodor Boisen – Anders Grinderslev 57 64 10/8
4. HS: Tristan Thomas Engelschmidt – Christian Grønfeldt-Sørensen 36 36
1. HD: Frederik Løchte Nielsen/Dubin – Hannestad/Hjorth 64 26 6/10
2. HD: Vinciguerra/Boisen – Jonas Zacho Larsen/Grønfeldt-Sørensen 26 46
TC Odense – B 93 0-6
Hjemmeholdet havde ikke sine to tjekkiske spillere i opstillingen, og så er holdet chanceløst i Elitedivisionen. Gæsterne fra B 93 fik ikke meget sved på panden i dette opgør, og kunne drage hjem med syv point på på kontoen. TC Odense skal kæmpe hårdt for at undgå nedrykning, for selv med de tjekkiske spillere i opstillingen, så rækker det næppe langt mod rækkens bedre hold.
Resultater:
1. HS: Lorenzo Panariti – Yanais Yanais Laurent 06 06
2. HS: Marcel Nagy – Nikolaj Katic 36 46
3. HS: Guy Chen-Zion – Maxim Landa 06 06
4. HS: Lukas Platzer – Yakup Uzunel 16 06
1. HD: Panariti/Chen-Zion – Laurent/Katic 26 36
2. HD: Nagy/Platzer – Landa/Artiom Caramalac 26 16
HRT – KFUM 4-3
To hold som begge har slutspillet i sigte gav hinanden en herredyst i Hørsholm. Det var en holdkamp med et klart blå-gult islæt over sig, da begge hold havde tre svenske spillere i opstillingen. 2-2 efter singlerne og da doublerne også blev delt, så skulle der en Golden MTB til for at få afgjort holdkampen. Den sikrede hjemmeholdet sig og dermed en tredjeplads i rækken. For KFUM er nederlaget absolut tåleligt, for selvom de tre point ikke for nuværende giver en slutspilsplads, så giver holdets restprogram håb om at det nås.
Resultater:
1. HS: Olle Wallin – Filip Bergevi 62 61
2. HS: Oliver Johansson – Adam Heinonen 62 26 2/10
3. HS: Henrik Heise Korsgaard – Robin Thour 63 63
4. HS: Patrik Munkhammar – Oscar Broadbent Danielsen 36 46
1. HD: Wallin/Johansson – Bergevi/Heinonen 57 76 5/10
2. HD: Korsgaard/Morten Lyngbæk – Thour/Mikkel Paludan-Müller 62 62
Golden MTB: Johansson/Korsgaard – Bergevi/Heinonen 10/6
HIK – Virum 6-0
Dette bundopgør blev aldrig spændende, for HIK havde havde ukrainsk på top og også fået Thomas Kromann tilbage i opstillingen og så har holdet betydelig mere kvalitet end tilfældet var i den seneste kamp mod TC Odense. Kun på tredjesinglen var der kamp om pointet, men det tog hjemmeholdet også, og så kunne Hellrup-holdet glæde sig over syv point som bragte holdet midlertidigt væk fra nedrykningspladserne. For Virum betyder det store nederlag nok at holdet, selv efter blot tre runder må indstille sig på at skulle tilbage til 1. division, for holdets restprogram ser ikke let ud.
Resultater:
1. HS: Artem Avdieiev – Muslim Zaurbekov 61 61
2. HS: Thomas Kromann – Peter Christopher Raben 62 63
3. HS: André Biciusca Meinertz – Mathias Olsen 63 16 10/8
4. HS: Albert Widell – Hans Lindenberg Stentoft 63 76
1. HD: Avdieiev/Meinertz – Zaurbekov/Raben 61 64
2. HD: Widell/Christoffer Kønigsfeldt – Olsen/Stentoft 61 63