Sæsonpremieren i holdturneringens bedste række, Elitedivisionen, viste at rækken nok brækker over i to dele, med slutspilskandidaterne KB, Gentofte, HRT, B 93 og Fruens Bøge i den øverste del og så med Holte, HIK og Aalborg TK i den nedre del.
Stillingen efter 1. runde:
B 93 7
Gentofte 7
KB 6
Fruens Bøge 6
HRT 1
Holte 1
HIK 0
Aalborg TK 0
Næste runde spilles onsdag og torsdag i den kommende uge:
Gentofte – KB
Spilles onsdag kl. 15.30 på Skolevej 36 i Gentofte
Fruens Bøge – Aalborg TK
Spilles torsdag kl. 11.00 på Dalumvej 95 F i Odense
Holte – B 93
Spilles torsdag kl. 11.30 på Carlsmindevej 26 i Holte
HIK – HRT
Spilles torsdag kl 12.30 på Hartmannsvej 37 i Hellerup
Lørdagens kampe:
Holte – Fruens Bøge 1-5
Holte tog imod Fruens Bøge, og det var et spændende opgør. To kampe vandt udeholdet i tætte MTB-afgørelser, og så kunne odenseanerne drage hjem med 6 point på kontoen. For hjemmeholdet var det en skidt start på sæsonen, såfremt holdet vil spille med om slutspilspladser, især fordi Fruens Bøge er et af de hold som også kan gøre sig forhåbninger om at spille med om medaljer til august. Til gengæld en perfekt start for Odense-holdet, som nok skal udfordre de københavnske favorithold.
Resultater:
1. DS: Tilda Hessleryd – Anastasia Yakimova 67 26
2. DS: Victoria Kapcia – Cecilie Wiche 62 63
3. DS: Clara Møller Wilstrup – Sophia Ragus 16 36
4. DS: Ella Møller Wilstrup – Vanessa Timm 62 67 8/10
1. DD: Hessleryd/Kapcia – Yakimova/Ragus 16 64 7/10
2. DD: E. Wilstrup/Kathrine Bruhn Aaby – Timm/Wiche 57 26
B 93 – Aalborg T.K. 6-0
Der var ikke meget kamp i det opgør. Hele 11 partier formåede Aalborg-holdet at vinde i de seks kampe, hvilket fortæller at holdet er landet i en række, hvor de spillemæssigt slet ikke hører hjemme; det bliver en lang og træls sæson for Aalborg-pigerne. B 93 fik den forventede klare sejr, endda med dansk islæt på holdet, for Victoria Andersen var en del af holdet, som normalt udelukkende består af udenlandske spillere.
Resultater:
1. DS: Anna Klasen – Amra Vaizovic 61 60
2. DS: Romy Kölzer – Stine Kirk 61 60
3. DS: Nicoli Pereira – Louise Kragelund 60 62
4. DS: Victoria Andersen – Ena Vaizovic 61 63
1. DD: Klasen/Andersen – A. Vaizovic/Kragelund 61 61
2. DD: Kölzer/Pereira – E. Vaizovic/Katinka Nielsen 60 61
HRT – KB 1-5
Forud for holdkampen indløb der afbud fra HRTs førstesingle, svenske Jacquline Cabaj Awad, og det var en streg i regningen for de forsvarende mestre, som måtte rykke holdet på alle pladser. Overfor hjemmeholdets nye opstilling var KB nu klare favoritter, men HRTs danske mester indendørs fik dog vist at det nyligt vundne mesterskab ikke var en tilfældighed, da hun nærmest udraderede landsholdsspilleren fra KB, Sarafina Hansen. Men KB vandt en komfortabel holdsejr og viste at holdet er førsteudfordrer til mesterskabs-titlen. Trods nederlag i sæsonpremieren, så vil HRT uden tvivl også være med til at kæmpe om ædelmetal, når slutspillet afvikles i august måned.
Resultater:
1. DS: Elena Jamshidi – Rebecca Munk Mortensen 26 36
2. DS: Mille Mørk – Sarafina O. Hansen 60 63
3. DS: Emma Kamper Malmkjær – Natacha Schou 62 16 6/10
4. DS: Ena Arnautovic – Vilma Krebs Hyllested 06 16
1. DD: Jamshidi/Sofia Mortensen – Mortensen/Hyllested 36 16
2. DD: Mørk/Malmkjær – Schou/Karoline Laursen 67 36
Gentofte – HIK 6-0
Lokalopgør kan ofte være interessante og spændende, men det var opgøret mellem Gentofte og HIK på ingen måde, dertil var hjemmeholdet alt for overlegen. Alle seks kampe blev vundet klart og uden sættab. Gentofte fik vist at holdet er en klar slutspilskandidat, mens HIKs hold kommer til at kæmpe hårdt for ikke at rykke ned.
Resultater:
1. DS: Emilie Francati – Alberte Kleist Jørgensen 60 61
2. DS: Augusta Grau Kristensen – Lea Wejp-Olsen 61 61
3. DS: Frederikke Pape – Rosa Pham Andreasen 62 62
4. DS: Maria Jespersen – Vigga Scheuer Moesgaard 61 63
1. DD: Francati/Pape – Jørgensen/Andersen 62 61
2. DD: Kristensen/Emma V. Håkansson – Wejp-Olsen/Moesgaard 62 64