Opvisningsturneringen i Abu Dhabi var samtisig en test for den tilbagevendte spanier, Rafael Nadal, på om han er klar til et 2015 comeback.
Testen viste opløftende tendenser men den spanske verdensstjerne er dog ikke helt hvor han slap endnu. I semifinalen mødte spanieren Andy Murray, England. Murray ramte boldene uhyggelig rent og var foran straks fra start. Første sæt gik til Murray med 6-2 og i andet sæt var Nadal totalt i statistens rolle og tabte 0-6.
I opvisningsturneringen hvor 6 af verdens bedste herrespillere mødes kunne man så tro at Nadal vil tabe kampen om 3- pladsen. Men den evigt fightende spanier rejste sig fra skuffelsen over nederlaget til Murray og slog i placeringskampen Stan Wawrinka, Schweiz med 7-6,6-3.
Og bagefter kampen mod Wawrinka var Rafael Nadal da også positiv og mente at hans forberedelser var som de burde være. I hvert fald har Nadal meldt sig ind i kampen om titlen i Austalian Open.