Mylan WTT (World Team Tennis) er ved at tage hul på sin 41. sæson, og denne gang deltager Caroline Wozniacki i et par af kampene.

WTT er en opvisningsturnering, hvor to hold ad gangen kæmper mod hinanden i 5 sæt – 2 single-, 2 double- og 1 mixsæt.

Der er normalt 3 mandlige og 3 kvindelige spillere på hvert hold. Hvert sæt spilles til et af holdene har vundet 5 partier. Der er serveur på – 25 sekunder fra det sidste afgjorte point. Der er ikke noget der hedder let – pointet spilles. Står det 44 i et sæt spilles en super tiebreak. Der er lidt forskellige scenarier, hvis holdene er tæt på i sidste sæt. Hvert hold har 2 timeouts per sæt a 20 sekunder. Pointene vindes med 1 overskydende point. Det er de vigtigste forskelle til almindelig tennis.

Caroline spiller for Philadelphia Freedoms i 2 kampe og første kamp foregår i New York på Forrest Hill tennis anlægget. Anden kamp foregår i Philladelphia på Villanova Universitetet syd for New York og begge kampe starter kl. 19 lokal tid – 1 dansk tid.

Udover Caroline gæsteoptræder Bob & Mike Bryan/Martina Hingis/Sam Querrey/Steve Johnson//Mardy Fish/Andy Roddick/John Isner/Nick Kyrgios. Turneringen løber fra 31.juli til 13.august og en finale mellem de to bedste hold den 26. august i New York. De 6 hold der deltager kæmper om Billie Jean King trofæet. Turneringen vises på ESPN 3. Dem der abonnerer på Tennis Channel kan se kampene forskudt. Udover de nævnte kanaler sendes kampene også forskudt påComcast Sportsnet, MSG, Altitude Sports and Mediacom.

Forrige artikelITF Junior Oberentfelden: August Holmgren i sin første Grade 2 finale
Næste artikelNovak Djokovic og HEAD er på udkig efter den næste generation af tennis talenter
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.