I læste rigtigt! For tennisfans verdenen over er det dagen derpå. 
Kongen af grus Nadal, vandt søndag eftermiddag sin 13. 
French Open titel. Og satte dermed punktum for den sidste Grand Slam i år.

Da dette års herrefinale blev sat i gang i går, var det drømmefinalen for mange tenniselskere. Nemlig det klassiske opgør mellem verdensranglistens nr. 1 Novak Djokovic og verdensranglistens nr. 2 Rafael Nadal.

De to herre havde før gårdagens opgør stået overfor hinanden hele 55 gange, og dermed var deres 56. opgør i vente. Djokovic, med et lille overtag på 29 sejre.

Før turneringens start var de tre store favoritter til at tage titlen Djokovic, Nadal og Thiem. Men det var tydeligt at se, hvordan Thiems krop ikke havde formået at restituere nok efter hans 4. runde opgør i mod Hugo Gaston – og de mange hårde kampe ved US Open. Han tabte derfor også kvartfinalen til Diego Schwartzman.

Både Nadal og Djokovic klarede sig også relativt nemt igennem deres respektive kvartfinaleopgør. Nadal med en 3-0 i sæt sejre over den unge italiener – Jannik Sinner, som kan være super stolt over hans “run” ved French Open.

Djokovic, stod overfor hans onde ånd fra US Open, Pablo Carreno-Busta. Det skulle vise sig, at det heller ikke denne gang ville blive nemt for verdensetteren.

Han døjede nemlig med smerter i både nakken og højre skulder. Nogle ville mene, at smerterne forsvandt fra og til, som kampen udspillede sig fra Djokovic. Men det var tydeligt for enhver at se, at Djokovic var hæmmet i 1. første sæt – men efterfølgende lignede det lidt en dårlig undskyldning, for det til tider svingende spil. Serberen kom stærkt igen og vandt 3-1 i sæt.

Derefter var det naturligvis blevet tid til semifinalerne. Her stod Djokovic overfor Stefanos Tsitsipas. Tsitsipas, som overbevisende vandt med 3-0 i sæt over Andrey Rublev i sin kvartfinale.

Selvom Tstisipas kom bedst fra start, var det alligevel ham, som kom bagud 0-2 i 1. sæt. Derfra så serberen sig ikke tilbage i de to første sæt. Han vandt overbevisende 1. og 2. sæt med cifrene 6-2 og 6-3.

Derefter ændrede kampen karakter. Tsitsipas servede med en førsteservsprocent på hele 85% – han vandt da også sættet 7-5. Men før det var han nede med break og matchbold – ved stillingen 4-5 og A-40.

Grækeren tog sit gode spil fra 3. sæt med ind til 4. sæt og vandt det 6-4. Dermed skulle det hele afgøres i et 5. og afgørende sæt. Her var gassen af ballonen desværre gået ud for grækeren – og tabte også sættet 1-6.

I den anden semifinale stod Nadal overfor Schwartzman. Nadal, som kun havde løftet sit niveau turneringen igennem – og gjorde det endnu engang, da han overbevisende vandt 3-0 i sæt.

Dermed var det en realitet at Nadal og Djokovic, stod overfor hindanden i deres 56. opgør.

Mange eksperter har turneringen igennem talt Nadals chancer ned, grundet de anderledes vejrforhold i år – og ændringen af bolde fra Roland Garros til Wilson bolde.

Nadal udtalte også selv, at han skulle hæve sit niveau fra semifinalen, hvis han skulle have en chance for at løfte sit 13. French Open trofæ.

Det viste sig, at eksperter godt kunne skyde en hvid pil efter deres teorier. Nadal spillede noget af det bedste tennis han nogensinde har spillet på grus.

I 1. sæt gav han verdensetteren et “æg”. Djokovic lignede en mand, der var magtesløs, han vidste simpelthen ikke hvad, han skulle stille op. Han prøvede desperat og overrumple Nadal med en masse stopbolde.

Historien i 2. sæt var ikke meget anderledes, her vandt Nadal sættet med 6-2.

I 3. sæt – som også viste sig at blive det sidste, bed Djokovic mere fra sig. Det ændrede dog ikke på, at Nadal vandt sættet med 7-5. Dermed kunne Nadal velfortjent løfte sit 13. French Open trofæ – og ydermere sit 20. Grand Slam trofæ.

Nadal afgav samtidigt ikke et sæt i hele turneringen – det er jo også noget han har prøvet før.

Det betyde at også, at Nadal har indhentet Federer i kapløbet om flest Grand Slam titler. Regnskabet blandt “The Big Three”, er nu således: Nadal og Federer har begge vundet 20, hvor Djokovic er tre bagud med 17 Grand Slam titler.

 

 

 

Forrige artikelTurneringer uge 42: Fuld program på ATP og Challenger med supertalenter i aktion i en uge uden WTA
Næste artikelDe bedste som aldrig vandt
Oliver Gunvald
Oliver er 21 år gammel og har spillet tennis lige siden barnsben. Han har altid elsket at følge tennissporten. Særligt ATP-touren, men de mindre Challenger og Future-turneringer har bestemt også noget på sig - og det hele bliver lidt sjovere med dansk deltagelse.