Lodtrækningen ved DM i Odense vil meget sandsynligt frembringe en finale mellem Karen Barbat, Birkerød og Mai Grage, KB.
Det vil være en vaskeægte sensation såfremt der er andre i feltet som kan spænde ben for den finale-parring på lørdag.
En række stærke spillere som Karina Ildor Jacobsgaard og Julie Noe, begge fra KB, og trioen fra Gentofte, Maria Jespersen, Emilie Francati og Emma Rønholt, mangler ved dette DM, og skulle nogen kunne stoppe Karen og Mai, så var det nok blandt disse spillere at chancen var størst.
Tennisavisen forudser at semifinalerne vil byde på opgørene Karen Barbat , Birkerød – Cecilie Melsted, HIK og Mai Grage, KB – Frederikke Svarre, Hillerød, med de førstnævnte som klare favoritter.