Når vi ikke taler om Wozniacki plejer vi at kigge mod Sverige, alternativt Finland, når vi skal finde skandinaver at holde øje med i international tennis. På rekordfart har Casper Ruud ændret på den opfattelse, han er netop nu et af de hotteste unge navne på ATP-touren og godt på vej mod top-100 i herresingle.
Af Per Colstrup Vinkel
Minderne om de søvnløse januardage i barndomshjemmet under Australian Open bringer fra tid til anden mærkværdig hukommelse frem fra gemmerne. Hjemme hos os var eneste mulighed for at kigge med på sol, sommer og tennis tyske ARD, der kun sjældent valgte at vise de store stjerner på de store baner. Med naturlig fokus på de tyske profiler måtte der ofte vælges kampe fra de mindre baner, hvilket gav en indsigt i tennissporten på et helt andet niveau end nutidens fokus på de store baner.
Af og til kunne heldet ramme en og Kenneth Carlsen kunne dukke op enten med tysk modstander eller i den tyske redaktørs anderledes valg af interessante kampe. En dag jeg med tydelighed husker var, da Christian Ruud fra Norge pludselig dukkede op. En lille gruppe norske fans havde forsamlet sig om den mindre bane, hvilket resulterede i god stemning og norsk sejr. Det var i Australien, at Ruud høstede karrierens største Grand Slam-præstation, da han i 1997 nåede fjerde runde. Godt et år forinden havde han opnået karrierens højeste rangering som nummer 39 i verden.
Omkring samme tidspunkt som den tennismæssige karriere peakede fik Christian Ruud også andre fokusområder. I december 1998 blev han far til sønnen Casper, far Ruud var 26 år gammel. Så at man i dag følger Casper Ruuds karriere og tænker, så længe siden er det da ikke siden faderen var på toppen er ikke underligt. Christian Ruud er i dag 42 år.
Tennis i blodet
En typisk træk hos elitesportsfolk på højeste niveau, der bliver forældre, er, at de ofte gerne vil undgå at presse deres børn. Naturligvis ligger det ligefor at tænke, at talentet må være større hos børn af elitesportsfolk end andre, men måske netop derfor ønsker forældrene ofte ikke at tale om drømme på børnenes vegne. Samtidig sker familieforøgelsen ofte først, når mor eller far har ladet sig pensionere fra eliteidræt og dermed ikke har en dagligdag fyldt med træning og konkurrencer. I tilfældet Casper Ruud var det dog lige modsat, faderens karriere var nærmest på sit højeste, hvilket fik sønnen til at vokse op med en ketsjer som bedste ven.
Netop den historie var der fuld fokus på tilbage i september 2016, da den dengang bare 17-årige Casper Ruud sensationelt vandt sin første titel på Challenger-niveau i Sevilla på grus. Et resultat der kom ganske kort tid efter han ved US Open endegyldigt havde sagt farvel til tiden som juniorspiller. Overgangen fra junior til senior har været undervejs et stykke tid, men det første halve år som fuldtidsprofessionel seniorspiller har overrasket de fleste. Efter i efteråret primært at have haft fokus på de lidt mindre turneringer, har Casper Ruud i 2017 også kastet energien over de større turneringer. Ved Australian Open blev til et nederlag i tredje kvalifikationsrunde, men da han derefter skiftede hardcourt ud med grus skete der igen ting og sager. Ved ATP-500 turneringen i Rio havde Casper Ruud fået tildelt et Wild Card grundet præstationerne som juniorspiller. En chance han på alle måder greb. Med sejre over de to top-100 spillere, Regerio Dutra Silva og Thiago Monteiro, samt spanieren Roberto Baena understregede Casper Ruud, at potentialet på grus er mindst af samme kaliber som det der sikrede far Christian 10 af 12 Challenger-titler på det røde underlag. Titel blev det dog ikke til for Casper Ruud, der måtte se sig slået i semifinalen af Pablo Carreno Busta i tre sæt. Præstationen gav mulighed for at spille med ugen efter ved ATP-turneringen i Sao Paulo, hvor det blev til anden runde. Præstationer der fik rangeringen til at forbedre sig til nummer 128, bedste nogensinde og ikke mindst bedst af alle i Skandinavien.
Spansk opvækst
At en række gode resultater er kommet på grus, noget der ikke spilles meget på i Norge, er langtfra tilfældigt. Casper Ruuds opvækst i tennis har ikke haft mange minder fra hjemlandet.
Som 14-årig stod det klart, at talentet rakte længere end bare at være blandt de bedste i Norge. Derfor fik han i samarbejde med sin far en anden base end hjemmet i Snarøya i Norge. Alicante blev sammen med far og den personlige træner Pedro Rico basen, hvor det rå talent skulle slibes fint. I et klima og omgivelser, hvor tennis er fast arbejde for mange var Ruud blot en i mængden. Her skulle han ikke forklare, hvorfor han intenst arbejdede på at opnå succes i en stor sport, det gjorde alle andre omkring ham også.
Den dag i dag er basen fortsat i Alicante. Her trænede Casper Ruud op mod sæsonen med Grigor Dimitrov, Milos Raonic og Fabio Fognini. Træning der blot har understreget overfor unge Ruud, at der er god grund til at tro, at rangeringen i denne sæson igen kan blive forbedret. I starten af april venter en kort tur hjem til Norge. Her skal Ruud i Stavanger lede sit land i jagten på succes i Davis Cup, når Danmark kommer på besøg.
