I ugen op til Napa Valley Challenger dukkede rygtet op om at verdens nr. 54, Sam Querrey, USA ville deltagei nogle challenger turneringer i sit hjemland. Rygtet blev meget hurtigt bekræftet. Han fik et wild card til den første challenger i Napa Valley og trådte ind som topseedet.
Og det blev selvfølgelig ham som Frederik Løchte Nielsen skal møde i første runde af hovedturneringen. De to har aldrig mødt hinanden før.
Sam Querrey har i alt vundet 7 ATP titler, heraf vandt han 4 i 2010, som indtil nu har været hans helt store år. Det var også i 2010 han nåede op som nr. 17 i verden.
Vi håber at Frederik kridter skoene og finder det store spil frem.