Norge har altid leveret topidrætsfolk, især indenfor vintersporten. På tennisbanerne har der ikke været mange som har gjort sig bemærket, men nu synes nordmændene at have fået en spiller som kan nå langt i en af de mest konkurrenceprægede idrætsgrene; han hedder Casper Ruud.

Karrierens start

Casper Ruud er 20 år gammel og født i Oslo. Som junior opnåede Casper at ligge nr. 1 på juniorverdensranglisten i 2016, og herfra var øjnene rettet mod succes på ATP-touren. Resten af året blev det til 5 finaler på Future-niveau, bl.a. med sejr over Mikael Torpegaard i Finland.

Dette år fik han også prøvet det næste niveau af, Challenger, hvor han debuterede i Sevilla med at vinde turneringen, og sidst på året lå han nr. 225 på ranglisten. Som 18-årig i 2017 nåede han semifinalen i Rio Open, og blev dermed den yngste spiller nogensinde til at nå så langt i en ATP 500 turnering. Hans rangering var nu nr. 133.

Flot start på 2019

Efter et lidt svingende 2018, som betød stilstand på verdensranglisten, så startede 2019 flot i Sydamerika. På sit favorit-underlag grus leverede Casper Ruud flere stærke resultater, som betød at han kom ind i Top 100 for første gang. Ved U.S. Mens Clay Cour Championships nåede han så sin første finale på ATP-touren.

Ved French Open i år tabte han til Roger Federer i tredje runde, men den schweiziske verdensstjerne havde særdeles rosende ord om den unge nordmands tenniskunnen, og Federer ser en stor fremtid for Casper Ruud.

– Jeg kan se, hvorfor han bliver god i fremtiden. Han har en god attitude, er meget rolig, meget stille, måske meget norsk. Jeg er ikke sikker. Men det er fedt at se, at han er så fokuseret. Han har en god energi, og med et stærkt hold bag sig, som også omfatter hans far, Christian, så er jeg sikker på at han vil gøre de rigtige ting, sagde Roger Federer på det efterfølgende pressemøde.

Casper’s succes på tennisbanen har også haft positiv effekt på hans norske landsmænd, der er begyndt at interessere sig mere for tennis. Ikke kun fysisk, men også virtuelt, hvor mange er begyndt at spille tennisrelaterede computerspil som fx First Person Tennis og Racket Fury og samtidig er begyndt at oddse på de mest populære kampe via nye danske casinoer.

Far på holdet

At Federer nævner Caspers far som en væsentlig ballast for den unge spiller, skal også ses i det faktum at Christian Ruud selv var en fortrinlig tennisspiller, faktisk den første nordmand som fik succes på ATP-touren. Han spillede som pro fra 1991 – 2001, og nåede op som nr. 39 i verden, og ligesom sin søn befandt han sig bedst på grusunderlaget.

Casper Ruud har haft en særdeles flot udvikling siden sin prostart i 2016, og meget tyder på at han de kommende år vil etablere sig endnu stærkere på verdensranglisten, når han spil på de hurtigere underlag forbedres. Lige nu indtager han pladsen som nr. 59 på verdensranglisten, hvilket er den højeste placering i karrieren hidtil

Der vil være en god lejlighed til at opleve Casper Ruud på nærmeste hold, eftersom han deltager i Swedish Open i Båstad, som spilles fra d. 14.- 21. juli. Som den eneste skandinav går han via sin rangering direkte ind i hovedturneringen.

Forrige artikelATP Challenger Columbus: Torpegaard vinder ny titel på hjemmebane i Ohio
Næste artikelWahl bliver en del af EuroElite
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.