Blot 3 dage efter titlen ved opvisningsturneringen Open Markal vinder Holger Rune også titlen ved Open de Caen, og han kåres desuden som Newcomer of the year
Det primære formål med at deltage i de 2 franske opvisningsturneringer Open Markal og Open de Caen har for 19-årige Holger Vitus Nødskov Rune været at skærpe kampformen, inden der igen spilles om ranglistepoint i ATP 250 turneringerne i Adelaide 1 og Auckland i og ved Australian Open i uge 3.
I Open Markal var Alexander Bublik chanceløs, hvorimod Holger var langt mere presset i finalen mod Alex de Minaur, der havde 2 matchbolde i 2. sæt, inden Holger reddede sættet, men i 3. sæt fik Holger minimeret fejlene og fik overtaget i 3. sæt, hvor de Minauer dog overlevede 2 matchbolde og havde break-mulighed til at skabe fornyet spænding, inden Holger med et es sikrede titlen.
Open Markal & Open de Caen: Holger Rune overlever 2 matchbolde og vinder Open Markal
Finalen ved Open Markal blev afviklet i søndags, og samme dag blev der taget hul på Open de Caen, hvor de to franskmænd no. 495 Jules Marie og no. 573 Maxime Chazal dystede om at møde deres 36-årige landsmand no. 53 Richard Gasquet i mandagens kvartfinaler.
Jules Marie vandt 6-4, 6-7(6), 6-4, men om tirsdagen vandt Gasquet sikkert 6-3, 6-1.
Samme dag vandt no. 53 David Goffin (BEL) 6-4, 6-4 over no. 46 Adrian Mannarino (FRA) 6-4, 6-4.
Om søndagen blev desuden spillet 2 kampe i Women’s singles, hvor no. 30 Aliaksandra Sasnovic først vandt 6-2, 6-2 over no. 328 Alice Robbe (FRA), hvorefter no. 28 Martine Trevisan (ITA) vandt 7-6(4), 6-1 over no. 881 Manon Arcangioli 7-6(4), 6-1.
De to vindere mødtes mandag i finalen, hvor Trevisan vandt 3-6, 6-4, 6-3.
Sasnovic skulle efter planen næste dag spille 1. runde ved WTA 125 i Limoges, som er ca. 5 timers kørsel fra Caen, men Sasnovic trak sig inden kampen.
Enjoying my preseason trip around France 🇫🇷 match coming up Tuesday at 18:30 @OpenCaen 👀 against @richardgasquet1 pic.twitter.com/WQJmKRqDY5
— Holger Rune (@holgerrune2003) December 12, 2022
Om tirsdagen trådte både Holger og no. 21 Roberto Bautista Agut direkte ind i semifinalen, hvor Holger i 1. sæt blev fulgt til dørs af Gasquet, inden Holger vandt sættet efter 7-5 i tiebreak.
I 2. sæt havde Holger dog et solidt overtag, som sikrede sejren 7-6(5), 6-1.
I den næste semifinale vandt Bautista Agut 6-3, 6-4 over Goffin, men i søndagens finale måtte spanieren indkassere et “æg” (0-6) mod den sprudlende dansker.
Der var dog større jævnbyrdighed i 2. sæt, inden Holger sikrede sejren 6-0, 6-4, hvorved han med blot få dages mellemrum vandt 2 titler ved franske opvisningsturneringer.
Alle kampe fra både Open Markal og Open de Caen kan genses, hvis man har – eller opretter – et abonnement hos Fanseat – Open Markal + Open de Caen (€ 6.99).
En fabelagtig sæsonafslutning med 4 finaler i træk med 2 titler (ATP 250 Stockholm og ATP 1000 Paris) fulgt op med yderligere 2 titler i pre-season betyder således, at Holger siden slutningen af september har vundet 23 kampe og kun indkasseret 2 finale-nederlag (ATP 250 Sofia mod Marc-Andrea Huesler og ATP 500 mod Felix Auger-Aliassime, som Holger vandt over allerede ugen efter).
De førnævnte finaler samt ATP 250 titlen i München og kvartfinale ved French Open har været stærkt medvirkende til, at Holger i et par uger var no. 10 på ATP-ranglisten, hvor han slutter året som no. 11.
Disse præstationer er ikke gået ubemærket hen, og i tirsdags blev Holger af ATP kåret som “Newcomer of the year”, hvilket Holger takker for herunder.
Holger var desuden nomineret til ATP-prisen som “Most improved player of the year”, men den pris blev dog tildelt den 6 dage yngre spanier Carlos Alcaras, der efter finalesejren ved US Open overtog 1. pladsen, som han også slutter året med.
It's official! @carlosalcaraz is the 2022 Most Improved Player of the Year in the #ATPAwards 👏
Read more ⤵️
— ATP Tour (@atptour) December 15, 2022
Desuden er Holger nomineret til bl.a. Toyota gør det umulige pris, BT guld, Årets tennisspiller og Årets sportsnavn, hvor især Tour de France vinder Jonas Vingegaard og Verdens bedste badmintonspiller Viktor Axelsen er seriøse kandidater.
Inden julen banker på døren og turen går “down under”, spiller Holger i næste uge yderligere 2 kampe i Dubai ved World Tennis League, hvor Holger 19. december spiller mixed doubles sammen med Sania Mirza mod Bianca Andreescu og Rohan Bopanna, og 22. december spiller Holger single mod Dominic Thiem.
Holger var oprindeligt ikke inviteret til at deltage i det prestigefyldte arrangement, men efter de store triumfer i slutningen af sæsonen er efterspørgslen steget markant hos både arrangører og sponsorer.