Spændende opgør i weekenden
Efter 1. runde har en del favorithold allerede skilt sig ud, mens andre stadig har noget at bevise.
Pulje 1
Her mødes KB og Birkerød på Frederiksberg, og begge hold vil forsøge at rette op på en lidt skidt sæsonstart; Birkerød tabte 0-6 til Gentofte og KB måtte nøjes med 3-3 mod HIK. KBs skadesliste er ikke synderlig forbedret siden forrige weekend og det kan åbne op for et jævnbyrdigt opgør. Kampen starter lørdag kl 10.00
I den anden kamp er der lokalopgør i Gentofte, for her mødes Gentofte og HIK. Gentofte vil i normal opstilling være favorit, men lokalopgør har deres eget liv, så det bliver spændende at se om HIK kan spænde ben for hjemmeholdet. Kampen spille lørdag kl. 12.00
Pulje 2
Opgøret mellem HRT og Hvidovre i Hørsholm er dysten mellem de to bedste hold i puljen, og uanset udfaldet af kampen, så forventes begge hold at kvalificere sig til mellemspillet. Sker det så er resultatet vigtigt da holdene i så fald vil tage pointene fra opgøret med sig i mellemspilspuljen. Opgøret starter lørdag kl. 12.00
Det andet opgør spilels i Esbjerg mellem Esbjerg og Skovbakken, som begge får svært ved at spille sig til mellemspillet. Skovbakken er vores bud på en vinder i denne dyst. Kampen spilles lørdag kl. 12.00
Pulje 3
I Odense mødes Fruens Bøge og Holte. Fruens Bøge må være favorit, og kan med en sejr have gode chancer for at kvalificere sig til mellemspillet.
Spilles kl. 11.00
I Lyngby spiller hjemmeholdet mod Århus 1900, og begge hold har mellemspillet at spille for. Det tegner til et åbent opgør, hvor doublerne nok bliver afgørende.
Kampen starter lørdag kl. 13.00