Dette debatindlæg må gerne opfattes som en provokation mod eksperter, som har haft lidt for travlt med at fortælle Caroline Wozniacki, at hun både skulle skifte træner og spillestil.
Allerede mens Caroline Wozniacki var på toppen af sin kometagtige karriere som no. 1 på verdensranglisten, blev det gentagne gange antydet, at hun ikke var værdig til betegnelsen som Verdens bedste tennisspiller. Det kunne simpelt hen ikke være rigtigt, at Caroline med sin defensive spillestil kunne være no. 1, så der måtte være noget galt med point-systemet, hvilket Martina Navratilova anførte i et forsøg på at bortforklare, at det ikke var Petra Kvitova, som sluttede 2011 som no. 1, da hun både havde vundet Wimbledon og WTA-slutspillet.
Caroline havde dog samme år vundet langt flere turneringer og leveret mere stabile resultater, hvorved hun optjente flest point, selvom Kvitova fik dobbelt bonus (2.000 point) ved at vinde en Grand Slam, og 1.500 for at vinde WTA-slutspillet, mens Caroline kun fik det halve 1.000 point for finalesejr over Sharapova , da hun samme år vandt Premier Mandatory turneringen Indian Wells, som topspillerne også ønsker at vinde.
Andre anførte, at Caroline deltog i en masse små turneringer, hvor de andre topspillere ikke var med, og derfor kunne hun skrabe en masse point sammen uden at møde kvalificeret modstand.
Selvfølgelig en tåbelig påstand i betragtning af, at kun 16 turneringer tæller til ranglisten, og med i regnskabet talte blandt andet 4 Grand Slam, 4 Premier Mandatory, 5 Premier 5 og WTA-slutspillet, hvor langt de fleste topspillerne deltager i dem alle.
Ikke desto mindre hører jeg stadig påstanden hos mange, som har fået den opfattelse, fordi den har været fremført så ofte.
Desuden anførtes fraværet af en skadet Serena Williams, Henin havde stoppet karrieren, Sharapova var endnu ikke i fuldt vigør efter en skulderskade, Clijsters havde været ude, Azarenka og Radwanska var endnu ikke “færdig-udviklet”.
Derudover blev Carolines manglende Grand Slam titel brugt som argument for, at hun ikke burde være no. 1, selvom det reelt sjældent skete, at en Grand Slam vinder aktuelt var no. 1. På daværende tidspunkt var det i nyere tid faktisk kun sket for Serena Williams og Justine Henin. Sidenhen har også Azarenka gjort det.
Der var således mange, som ikke var villige til at anerkende, at Caroline fortjente sin status som no. 1, selvom hun havde den placering i 67 uger.
Ud fra samme logik har ingen andre end Serena Williams formentlig de seneste 10 år fortjent at være no. 1, hvis det skal være målestokken.
Pludselig tabte Caroline til lavt rangerede spillere
I Carolines “glansperiode” omkring 2010-2011 havde vi vænnet os til, at Caroline meget sjældent tabte til lavt rangerede spillere.
I samme øjeblik det skete 2 uger i træk i 2011 ved Premier 5 turneringerne i Toronto, hvor hun uventet tabte 4-6, 5-7 til no. 22 Roberta Vinci (ITA) og ugen efter i Cincinnati med samme cifre til no. 76 Christina McHale (USA), eksploderede kritikken, som har stået på lige siden, indtil den for nylig forstummede ca. 3 år senere.
Tidsmæssigt faldt det nogenlunde sammen med, at hendes kæresteforhold til Rory McIllroy blev kendt. Ganske vist fik Caroline samlet sig lidt sammen igen, idet hun ugen efter vandt Premier turneringen i New Haven for 4. år i træk, og ved US Open umiddelbart efter spillede hun sig frem til semifinalen, hvor hun dog intet kunne stille op mod Serena Williams i hopla, men Caroline var i de næste par sæsoner ikke i stand til at leverende tilsvarende resultater som i “glansperioden”.
Krav om ny træner og aggressiv spillestil
Nu var der dog for alvor lukket op for posen hos kritikerne, som stillede sig i kø for at forklare årsagerne til tilbagegangen, og mange forlangte, at Caroline skulle skille sig af med Farmand som træner, og i stedet finde en ny.
I erkendelse af, at spillerne på WTA touren blev stadig mere powerbetonede, var Caroline efter kritikernes opfattelse nødt til at ændre sin spillestil, så hun selv blev langt mere aggressiv.
Selv Piotr (Viktor) Wozniacki lod sig tilsyneladende påvirke af de massive krav fra omgivelserne, og han sagde på et tidspunkt – muligvis ironisk – at Caroline skulle ændres til at blive en spiller med power.
Jeg husker, at Kenneth Carlsen var en af de få, der fortsat mente, at Caroline skulle fortsætte med at basere sit spil på de ting, der havde bragt hende til tops.
Selv skrev jeg som en kommentar til den verserende debat i forbindelse med et kampreferat efter nederlaget til McHale i Cincinnati:
[quote_box_center] “Forhåbentlig indser Caroline og hendes rådgivere, at spillet skal videreudvikles med basis i det hun er den absolut bedste til, nemlig et bund solidt grundspil, som gradvist kan udbygges med hyppigere net angreb og større pres på modstanderen, når hun har overtaget i duellerne.”[/quote_box_center]
Kritikken og usikkerheden om spillestil gjorde Caroline forvirret
Det er min (lidt provokatoriske) påstand, at den massive kritik fra omgivelserne har påvirket Caroline i en sådan grad, at hun for alvor tvivlede på, hvad der ville være det rigtigste, og hverken Caroline eller Farmand har formentlig stolet 100% på, at input fra de forskellige tilknyttede trænere (Sanchez, Johansson, Högstedt) var det helt rigtige.
Derfor tror jeg, at det har været en væsentlig årsag til, at Caroline i perioder tilsyneladende var blottet for selvtillid, og at hun flere gange tabte både sæt og kampe, hvor hun var i oplagt vinderposition.
Ofte spillede hun faktisk helt op til sit gamle niveau, og måske endda bedre, men når de tætte kampe skulle afgøres, blev hun tilsyneladende ofte “bange for at vinde”, og forfaldt til passivt bold-skubberi, fordi selvtilliden var helt fraværende, hvilket Troels Christensen i et referat i Ekstra Bladet meget rammende beskrev som “hun blev bange for sin egen skygge”.
Afklaring af trænersituation og spillestil gav ro og selvtilliden blev genopbygget.
Efter denne turbulente periode, hvor Farmand på et tidspunkt proklamerede, at tennis circuset hang ham ud af halsen, nåede Caroline i løbet af 2014 omsider frem til den konklusion, at hun er mest tryg ved, at han fortsætter som hendes træner.
De var enige om at holde fast i en spillestil, hvor Carolines store boldsikkerhed fortsat er fundamentet, og hun skulle fortsætte med at tilføre stadig flere af de offensive elementer, som de formentlig hele tiden har arbejdet med under træningen.
Havde de undladt at lytte til den massive kritik dengang, kunne Caroline formentlig være kommet til den konklusion allerede i 2011, og dermed kunne mange skuffende præstationer muligvis være undgået.
Privatlivet har formentlig også haft nogen betydning
Dog medgiver jeg gerne, at private forhold i Carolines tilværelse har medvirket til, at hun i perioder har været mindre fokuseret på sin tennis, end det tilsyneladende igen er tilfældet efter bruddet med Rory.
Efter en opvækst præget af benhård disciplin for at opnå det erklærede ultimative mål, at blive no. 1 i Verden, er det vel både forståeligt og naturligt, at der kommer en reaktion, når ambitionen er blevet indfriet.
Det har vi også set fra andre spillere, eksempelvis Ana Ivanovic og Jelena Jankovic.
Jeg synes dog, at det er for letkøbt en forklaring, at forholdet til Rory i en 3-årig periode er hovedårsagen til de svingende resultater, som efter min vurdering i langt højere grad skyldes manglende selvtillid som følge af tvivl om spillestilen.
Allerede inden bruddet med Rory, hvor Caroline kort forinden havde fået afklaret trænersituation og spillestil, så jeg tegn på, at spillet begyndte at fungere bedre, selvom der lige efter aflysningen af bryllupsplanerne helt naturligt kom et tilbageslag i form af 1. runde nederlag ved French Open.
Efter at Caroline som følge af god støtte fra ikke mindst Serena Williams har arbejdet sig ud af sin personlige krise, har hun genfundet den mentale styrke og selvtillid, som tidligere bragte hende til tops på ranglisten, og hun har fundet en spillestil, hvor hendes velkendte solide boldsikkerhed stadig udgør fundamentet, men nu er hun desuden i stand til i højere grad selv at dirigere flere af duellerne som følge af større præcision og tempo end tidligere.
Store forventninger til 2015 sæsonen
Ikke mindst har Carolines præstationer frem mod finalen ved US Open samt især ved WTA-slutspillet, hvor Caroline efter min mening spillede sit bedste tennis nogensinde, skabt berettigede forventninger til, at det i 2015 kan lykkes at opnå et andet erklæret mål, nemlig at vinde en Grand Slam titel.
De samme forventninger har mange andre ligeledes givet udtryk for, bl.a. Per Colstrup Vinkel i dette indlæg i Tennisavisen Caroline Wozniacki: Verden står åben for 2015-sæsonen.
Det ubesvarede spørgsmål er dog, om Caroline formår at bevare det samme høje niveau, som da hun sluttede sæsonen, hvor hun muligvis kun var en uheldig netruller fra den ultimative triumf, som sejre over no. 1, 2, 3, 4, og 6 ved WTA-slutspillet ville have været.
Top 5 kan blive næste skridt tilbage mod toppen
De næste skridt på vejen tilbage mod toppen kan blive taget ved Australian Open, hvor Caroline i 2014 tabte i 3. runde til Garbine Muguruza (ESP).
Derved skal hun kun forsvare 130 point, mens de 2 foranliggende no. 7 Eugenie Bouchard (CAN) og no. 6 Agnieszka Radwanska (POL) begge skal forsvare 780 point, og derfor har Caroline gode chancer for at avancere mindst 2 pladser, hvis ingen af de 2 nævnte når væsentligt længere end Caroline, som formentlig også kan passere no. 5 Ana Ivanovic (SRB), hvis Caroline når mindst 1 runde længere.
Caroline kan teoretisk set allerede avancere en plads eller 2 på ranglisten i årets første turnering i Auckland i uge 1, men det forudsætter dog, at hun vinder turneringen og optjener 280 point, som i så fald erstatter hendes 16. bedste resultat, som er 185 point fra Dubai.
Ugen efter er Caroline tilmeldt i Sydney, hvor hun kun kan tilføje point på kontoen, hvis hun når finalen og optjener 305 point eller vinder turneringen og får 470 point, men også her skal modregnes 16. bedste, som stadig vil være 185 point.
Der mangler dog stadig en del point for, at Caroline kan blande sig i top 4, ikke mindst fordi no. 4 Petra Kvitova i den første del af sæsonen har færre point at forsvare end Caroline, men på lidt længere sigt vil Caroline under alle omstændigheder blande sig helt fremme, hvis hun fortsætter med at præstere på samme niveau, som hun sluttede sæsonen i 2014.
