Nye anlæg med den på dansk jord relativt nye sport åbner med jævne mellemrum. For langt de flestes tilfælde er det kommercielle anlæg. DGI tror det med tiden vil blive en foreningssport.
”Ja, så har vi også fundet økonomi til en padel-bane. Det passer perfekt ind i anlægget. Jeg har læst, at det er let og for alle aldersgrupper”.
Min kommende nabo i et nybyggerkvarter lidt syd for Silkeborg er en passioneret idrætsmand. Formand for den lokale boldklub og drevet af at skabe aktiviteter og samværsmuligheder i lokalområdet.
Derfor har han med mange andre gode folk arbejdet ihærdigt på et udendørs idrætsområde med multibane, MTB-bane og nu altså en padel-bane. Jeg gav ham ideen, fordi jeg som mange andre tennisfolk har fulgt med på sidelinjen omkring padel. En sport der er helt ny i Danmark, men virker til at vinde indpas overalt.
Etableringen af banen i min kommende lokale idrætsforening er et godt eksempel på, hvordan aktiviteten kan gøre det ekstra interessant med et medlemskab. Isoleret set en solstrålehistorie for mit lille lokalsamfund og boldklubben.
Smider vi padelsporten i Danmark i op i helikopterperspektiv, så tegner der sig et helt andet billede af sporten. For interessen er så voldsom, at den er blevet stor i et kommercielt øjemed. Ganske enkelt, fordi der er penge at tjene.
Jan Jonasson er medejer af ketsjerbutikken Insport i Aarhus. Det var i hans daglige kontakt med kunder, at han fik øjnene op for padel og selv kastede sig ind i projektet med at etablere et anlæg i Risskov i det nordlige Aarhus.
– Der kom flere og flere kunder ind i butikken og fortalte, hvordan de havde spillet padel på ferien i Spanien eller andre steder. De fortalte, hvordan de var blevet bidt af sporten med det samme. Fordi den, i modsætning til tennis, var let at komme i gang med og ikke så fysisk krævende, fortæller Jan Jonasson.
Som selvstændig er han drevet af resultater og udvikling. Derfor tog han sammen med parteren i Insport og et par bekendte erhvervsfolk fat om udfordringen. Selvom der var intern skepsis i investorgruppen, så blev den hurtigt gjort til skamme. Der gik ikke længe fra anlægget med tre par baner stod færdigt, før bookingerne begyndte at vælte ind.
– Det er gået helt outstanding. Vi har haft flere tusinde bookinger, hvilket reelt betyder mange flere gæster, da bookingen foretages af én person. Vores belægningsprocent bare vokser og vokser. Derfor har vi af to omgange også udvidet vores banekapacitet, så vi inden længe står med 5 indendørsbaner og 2 udendørs, fortæller Jan Jonasson.
Udviklingen i Aarhus er sket i samme periode, hvor der er åbnet centre i Odense, Kolding og Randers. Altså er udbuddet vokset samtidig med efterspørgslen. Noget tyder på, at markedet på ingen måde er mættet, endnu.
Simpelt setup
Skribenten bag denne artikel var noget forbavset over at høre, hvordan Jan Jonassons padel-center fungerer. Match Padel i Aarhus, der også har fået en afdeling i København, er i princippet ubemandet. Bookingen foregår online. En kode tilsendes til ejermanden af bookingen, der dermed kan låse sig ind i hallen. Lyset til banen tændes automatisk. På banen er bold og bat, dem skal man ikke selv have med.
En noget anderledes tilgang for en tennisspiller, der uden tvivl ville sværge til at have egne velkendte redskaber med til den nye ketsjersport. Alene af den grund, at det er man opdraget til i tennis. Det er dog samtidig en af årsagerne til, hvorfor padel vinder så hurtigt frem, hvis man spørger Jan Jonasson.
”Du kan komme i gang ret hurtigt. Uanset om du er 6 eller 80 år gammel. Det er nemt, det er sjovt og så er der selve holdelementet i, at man kun spiller som doubler,” lyder forklaringen fra Jan Jonasson.
Han er aktuelt ved at gøre klar til åbningen af et nyt center i Aalborg. På samme tid vokser interessen så meget i Aarhus, at han og de øvrige partnere næsten ikke kan følge med. Det endda uden de har brugt penge på marketing. Et godt setup med to fagfolk, én økonomisk kyndig og én med forstand på branding i ejerkredsen har gjort forskellen.
Syndromet fra Sverige
Den udvikling Danmark aktuelt oplever indenfor padel er set før. I Sverige. Her har man de seneste fem år set en eksplosion i antallet af baner og udøvere. Kendte idrætsfolk som Jonas Bjørkmann og Zlatan Ibrahimovic har kastet sig ind i sporten og etableret kommercielle centre.
80-90 procent af de flere hundrede baner i Sverige er i dag kommercielle. Selvom tennisforeningerne i Sverige var det oplagte sted at implementere sporten, så skete det aldrig. Tennis havde her, som i Danmark, oplevet medlemstilbagegang. Det betød baner stod tomme, baner der lynhurtigt kunne omdannes til Padelbaner.
Det skete bare aldrig
Fordi de kommercielle foretagender var hurtigere til at gribe tendensen og opføre centre. Her skulle tingene ikke igennem en forening. Der skulle ikke godkendes eller søges fonde. Kapitalen var klar, der skulle bare bygges.
Den tendens kan Jan Jonasson godt spejle sig i. Han var i indledende dialog med DGI om etableringen af en forening. Skulle dette ske, så måtte ejerkredsen ikke være en del af bestyrelsen. Og i det hele taget opstod et bureaukrati i foreningsarbejdet, som Jan Jonasson selv er rundet af med en fortid i Squash, som langt overskyggede fordelene ved at være en forening. Derfor valgte han og de øvrige partnere at gå den kommercielle vej.
”Med den vækst markedet har oplevet, så var det det rigtige. Hvis vi skulle booke daglige haltimer til ungdoms- og seniortræning, så ville vi blive ramt af en flaskehals. Så ville der ikke være nok banetimer. Vi håber på sigt at kunne skabe træningsmiljøer, men om det bliver i foreningsregi, er tvivlsomt, lyder det fra Jan Jonasson.
DGI tror på en fælles fremtid
Langt hovedparten af de baner, der i øjeblikket opføres, er kommercielle. Det vil sige, at det ikke er en forening, der står for opførelsen. Jesper Munk er ansvarlig for tennis og padel i DGI. Han ser den udvikling som helt naturlig.
– Der er en række personer, ofte med en fortid i foreningsverdenen, der er drevet af at skabe de her centre. Det er en hel unik situation, at alt det her skabes i så hastigt et tempo. Jeg modtager løbende henvendelser fra flere af de kommercielle centre, der gerne vil have en dialog omkring muligheden for at gøre centeret mere foreningsegnet, fortæller Jesper Munk.
Al erfaring fortæller Jesper Munk, at de mange nye centre skal huske, at en mand ikke kan drive butikken alene. Det er her foreningstanken og det at tage fælles ejerskab over et fællesskab kommer ind. For det er når der skabes fælles relationer på tværs i en forening, at tilknytningen til en sport bliver større. Er det bare et sted man kommer og spiller for derefter at tage hjem, så er man hurtigt videre, hvis en bedre sportsmulighed viser sig. Der er ikke noget, der binder dig til sporten.
– Vi så det for år tilbage med squashsporten, der oplevede en voldsom vækst. Her var en stor del af udviklingen drevet via kommercielle centre i forbindelse med bowlinghaller eller andet. Det var fint, da det gik godt. Men da det blev hverdag, så manglede foreningselementet, der skulle gøre folk blev, netop fordi det ikke ”bare” var squash, fortæller Jesper Munk.
Han ser generelt et stort potentiale i padel i Danmark. Dels fordi sporten først lige er kommet til, men også fordi den tiltaler et stort publikum. Han fokuserer på, at den er let at komme i gang med, der er et socialt element via doublesetuppet og derudover giver sporten hurtigt sved på panden.
Stor interesse fra foreningerne
Selvom den største del af de padelbaner der åbner er finansieret af private, så er interessen for den nye sport også enorm i foreningerne. Det mærker Jesper Munk på daglig basis.
– Der går ikke en dag uden, jeg har henvendelser fra foreninger. De vil høre om alle elementer af padelsporten. Hvad koster det at anlægge en bane, hvor svært er det at spille, er det bedst med indendørsbaner eller skal der være en hal? Arbejdet fra tanke til handling tager længere tid i foreningerne end i det private, men der er rigtig mange, der går med planer og ambitioner om at anlægge padelbaner i foreningsregi, forklarer Jesper Munk.
Padelsporten er i dag et associeret forbund under Dansk Tennis Forbund. For selvom der er elementer af squash i sporten, så er det mest tennis, den kan sammenlignes med. Det er derfor heller ikke underligt, at en tidligere dansk topspiller som Tore Deleuran-Skjold har formået at spille sig ind på det danske landshold.
Selvom interessen er stor, så er padel fortsat en relativ ny sport. Derfor kan det måske være svært at få foreningen med på ideen om at lave et nyt anlæg, bare fordi et par medlemmer har prøvet sporten på en ferie sydpå. Derfor kan historien om padel i Danmark meget vel blive, at de fleste bliver fanget af sporten i centre som Match Padel i Aarhus og København. Derefter tager de den med ud til deres lokale forening, hvor de spreder budskabet. Stille vil sporten komme ud i alle kroge af landet.
Det virker til at padel har den faktor af tilgængelighed, som tennis i mange år har søgt efter. For nok kan man spille med de bløde bolde på mindre baner. Det er bare som om, at den fortælling aldrig rigtig har fået store menneskemængder til at kaste sig over tennissporten. De har nu i stedet til at have forelsket sig i pade
