DM for hold. August tabte tæt første kamp i hovedrunden. Emilie tabte også tæt første kamp i hovedrunden. Vi har prøvet at meditere.
Jeg har spillet godt i mange måneder i træk nu. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har godt træf og bevæger mig hurtigt og flydende. Til gengæld har mine kritiske stemmer taget plads som co-driver i bussen.
De kommanderer meget højt og insisterende på, hvor jeg skal køre hen. Så har jeg pludselig svært ved at overskue vejen, og mine hænder på rattet ryster og drejer, uden jeg egentlig vil det.
DM for Hold
Inden slutspillet ved DM for hold i Ølstykke, havde jeg flere træninger med August. Jeg ramte som sagt bolden rigtigt godt, men jeg talte negativt til mig selv – så noget med, at jeg alligevel ikke kunne spille i kamp, som jeg gjorde nu, så det var ubrugeligt at træne. Det gjorde mig anstrengt og indelukket. August ramte også bolden godt, men han blev rasende, når han tabte point på træning.
Heldigvis sagde August det højt. ”Jeg brænder fandeme helt sammen,” råbte han på et tidspunkt. Så talte vi om det og han fik styr på sine stemmer under weekendens singler. Han spillede fremragende! Jeg spillede også godt, men havde svært ved at fokusere og mine stemmer var overdøvende. Sådan er det nogle gange.
August mod en Hollænder
Hernede har August fortsat den gode stime. I går mødte han en venstrehåndet hollænder, som havde meget disciplin. Det var en virkelig velspillet kamp i højt tempo. Ingen af dem sagde ret meget. For det meste hørte man bare bolden ramme ketcheren, et støn, sko, der peb og kridtede ved kontakt med underlaget, og klap fra os eller hollænderens træner og kammerater.
Det var hæsblæsende dueller. Hollænderen bevægede sig lavt og nærmest konstant svævende – og han lå og slog kontra på det ene insisterende forhåndsslag fra August efter det andet. Fordi han var venstrehåndet, rullede han bolden højt i Augusts baghånd, så snart han fik chancen. Så måtte August enten slice, slå longline eller slå hårdt, for at tvinge hollænderen til at skifte tilbage til Augusts forhånd.
August servede godt og kom på nettet ligeså snart, han havde chancen. Ellers buldrede han flade forhænder afsted. Sådan fortsatte de i samme høje tempo hele kampen. Minimale udsving, minimale ordudvekslinger, blot lyden af bolden og skoene. Det var graciøst at se på. Desværre tabte August 7-5 7-6.
Emilies kamp
Emilie var også i aktion. Hun mødte en lidt lavstammet, venstrehåndet tysker. Tyskeren brokkede sig til dommeren hver eneste gang, hun var bagud. Så var bolddrengen for langsom, så for dårlig, så ville hun have ham helt af banen, og så var August og jeg for højlydte, som vi sad og heppede på Emilie efter de gode bolde. Dernæst var kendelserne for dårlige – altså ikke til hendes fordel – og så skulle hun have sit håndklæde fra sin bænk ved 30-30 midt i tredje sæt.
Emilies kamp var helt anderledes fra Augusts. Der var mange flere udsving, momentumskift og mere variation i spillet. I starten var Emilie dominerende med sin store serv, tunge forhånd og brutale baghånd. Hun kom foran 4-2. Så fik tyskeren gang i sine meget flade slag. Hun moste returer hårdt i fødderne på Emilie, som måtte forsøge med mere kontratennis. Det skabte usikkerhed og momentum gik til modstanderen, som tog de næste 4 partier, 6-4.
Følelsesturbulens
I starten af andet sæt, lå Emilie i det hidtil laveste tyngdepunkt, jeg har set, for at spille kontra på modstanderens raketter, som piftede en millimeter over nettet fra side til side. Så begyndte tyskeren at lægge stopbolde, men Emilie fes frem og slog dem alle sammen væk. Momentum gik tilbage til Emilie. Hun vandt andet sæt 6-3.
Derfra svingede momentum noget hurtigere. Emilie havde tre breakbolde i første parti i tredje sæt. Fik dem ikke. Blev selv brudt. Bagud 3-0. Kom tilbage på 3-3. Begge spillere skiftedes til at være aggressive i spillet. Der holdtes serv indtil Emilie igen havde en breakbold ved 4-4. Fik den ikke. 4-5.
Pludselig vågnede tyskeren op og trykkede på alle returer. Emilie kunne ikke modstå presset og blev brudt til 6-4. August og jeg var helt flade efter at have overværet den omgang følelsesturbulens. Det ene øjeblik var vi helt oppe at køre og det næste helt nede i kulkælderen, men hele tiden nervøse.
Græsplæne og Yoga Nitra
Det der med de kritiske stemmer. Det fik vi en snak om alle tre på græsplænen efter kampen. Vi kendte alle til det. Man kan ikke fjerne stemmerne, men man kan dæmpe lydniveauet lidt ved at flytte fokus til noget andet.
August nævnte vejrtrækning. Han sagde, at jeg havde fortalt ham om meditation en gang og det at koncentrere sig udelukkende om sin vejrtrækning. Det var der en app til. Yoga Nitra. 20 minutters meditation vejledt af en britisk mandestemme.
I formiddags lå vi så alle tre på græsplænen i 20 minutter med lukkede øjne og koncentrerede os om vores vejrtrækning og at flytte fokus fra omgivelserne til kroppen. Fuglene kvidrede, ketchere poppede bolde, popmusikken bragede udover poolen bag os, hvor folk talte højt og børn legede og vandet brusede. Og med et var der stille.
