Better Energy ser stort potentiale i 10-årig Cecilie Agerbek Fridthjof, der spiller tennis i Sundby, og derfor har de indgået sponsoraftale, som giver maksimale træningsmuligheder
Da Tennisavisen forleden modtog en opfordring til at fortælle om Cecilie Agerbek Fridthjof, der fyldte 10 år 8. maj 2017, opstod den naturlige overvejelse om risikoen for at sætte et ungt talent op på en piedestal, som talentet måske ikke berettiger til, især da der sagtens kan findes fortilfælde, hvor der har været store forventninger til en barnestjerne, som efterfølgende ikke har levet op til nogle helt urealistiske forestillinger om at nå Verdenstoppen.
Lad det være sagt med det samme, at formålet med dette portræt på ingen måde er at vurdere, hvorvidt dette er realistisk i Cecilies tilfælde, da al erfaring viser, at man alligevel tidligst kan vurdere dette på et langt senere tidspunkt i udviklingen.
Til gengæld vil Tennisavisen gerne fortælle om en ung talentfuld spillers egne drømme og passion for at arbejde for nogle høje mål, og om omgivelsernes støtte og opbakning til at forsøge at indfri de høje ambitioner.
Derfor var det første spørgsmål til Cecilie da Tennisavisens udsendte på billedet herunder i en samtale, som blev optaget på mobiltelefonen, hvad hun selv forestiller sig og drømmer om i forbindelse med sin tennis.
Ambitionen er at blive no. 1 i hele Verden
Svaret faldt uden tøven: “Jeg drømmer om at blive no. 1!”, og til det opfølgende spørgsmål: “I Sundby?”, lød svaret: “Nej, i hele Verden!”
Cecilie vil gerne blive bedre til tennis, som hun synes er sjovt og slet ikke kedeligt, og derfor vil hun gerne tilbringe al den tid det er muligt på både træning og kampe, selvom hendes mor ofte siger til hende, at hun også er nødt til at slappe af ind imellem, i stedet for at hoppe i trampolin og alt muligt andet, når hun lige er kommet hjem fra tennis.
Tidligere dyrkede Cecilie som 4-årig gymnastik, som hun også var god til, men da hun skulle træne alt for meget, blev det ikke til mere, hvilket er en “længere historie”, som ikke blev yderligere berørt i interviewet.
Cecilie erkender, at det nogle gange kan være meget hårdt at træne, når man har hendes ambitioner, og hendes træner stiller store krav til hende.
Den fysiske træning kommer især fremover til at fylde mere, når Mark Abildhauge, der er medejer af A-Fys i Solrød Strand også kommer til at arbejde med hende, udover den træning hun har med Roman Gomez, hvor det kan være hårdt at returnere de bolde, som han placerer så hun kommer på nogle løbeture for at nå boldene.
Hvor det tidligere mest var Sundby Tennisklubs Ungdomsleder Nathali Thorius, der stod for træningen, er det efterhånden primært Roman, hvilket Cecilie bl.a. forklarer med, at Nathali har meget travlt med at uddanne sig til at blive skolelærer.
Ceclie går i 4D på Løjtegaardsskolen i Kastrup, og indtil videre går det fint med at få tid til både at passe skolen og spille tennis, da Cecilie mest spiller kampe i weekenden.
Selvom den nye skolereform betyder, at børnene tilbringer flere timer i skolen end tidligere, kan Cecilie på grund af fleksibilitet fra skolen nogle gange blive hentet tidligere, da hun bliver fritaget for noget understøttende undervisning.
Pædagogerne på “Fritten” har også forståelse for, at Cecilie bruger meget tid på tennis, og derfor bliver hun tirsdag og onsdag hentet tidligere af hendes far, mens hun de øvrige dage træner lidt senere, og derved kan skole og tennis fungere sammen, uden at Cecilie forsømmer noget.
Cecilie foretrækker at slå til, når chancen er der
Da Cecilie blev bedt om at fortælle, hvilke slag der fungerer bedst i hendes spil, fremhævede hun efter lidt tøven sin forhånd, men da hun “var lille” var det fra baghånden der kom vindere hver gang – ud ad banen.
Baghånden blev dog mindre dominerende, da hun en periode mest trænede forhånden, som er blevet rigtig god, og nu træner hun igen mere i baghånden, men hun konkluderede at forhånden er bedst.
Hun betegner sin smash som OK, serven arbejdes der på at forbedre, men hun mener selv, at flugtning er bedst sammenlignet med smash og serv.
I kampe foretrækker Cecilie at bygge spillet op med god fart i boldene og vente på chancen til at lave en vinder, og hun tilføjede at hun godt kan finde på at “tyre” til bolden, hvis hun får serveret en “let bold”.
Da Ceclie blev spurgt, hvor tæt hun går efter linjerne, svarede hun at det afhænger af, hvor svær bolden er, men hendes visuelle forklaring viste, at hun forsøger at spille med en passende margin til linjerne, dog hænder det at hun satser og går efter at ramme tæt ved linjen.
Det næste spørgsmål handlede om, hvordan Cecilia håndterer modgang i en kamp, og hun erkendte straks, at hun godt kan “blive sur”, hvilket er en af de ting, der arbejdes med, men hun pointerer, at hun hverken bliver modløs eller giver op, når hun er bagud, og hun forsøger at bevare koncentrationen og sige “kom nu, kom nu” til sig selv.
Cecilie bliver normalt ikke særlig nervøs, men i de “store kampe” – f.eks. mod “de store” U12’ere – kan hun godt være lidt nervøs, når hun går ind på banen, men det glemmer hun igen, når kampen er i gang.
Nathali Thorius “opdagede” Cecilie som 7-årig
Allerede da Cecilie lige var fyldt 7 år og stod på Sundbys bane 1 og trænede med sin far, havde Nathali Thorius, hvis far var klubbens Juniorformand, lagt mærke til at hun havde flot teknik og et godt boldøje.
Cecilies far gerne ville have, at hun fik lov til at træne med Nathali, som var juniortræner i klubben, og efter en times træning om ugen i starten – og senere to timer – blev det efterhånden til et par timer flest mulige dage om ugen.
Nathali husker, at Cecilie gav den max gas til alle træninger, og hun beskriver det på denne måde:
“Hun grinede og smilede hver eneste time, om vi så øvede teknik, spillede sjove spil eller skulle løbe intervaltræning. Hun har aldrig kunne få nok. Selv efter 2 timers træning ville hun ikke hjem, og hun kæmpede til det sidste ved hver eneste træning.”
Cecilie beskrives som en stædig og perfektionistisk og arbejdsom pige, der elsker at lære nyt, som hun vil beherske med det samme – ellers bliver hun tosset, fordi hun er vant til, at hun kan det hele.
Både til træning og kampe kæmper hun og bliver ved, og hun giver aldrig op, og hun stiller høje krav til sig selv, da kun det bedste er godt nok.
Nathali ser et stort potentiale i Cecilie, og hun tror på, at hun kan nå langt, hvis hun bliver ført rigtigt frem, og hun finder det super vigtigt, at familien støtter Cecilie 100 procent, hvilket gør alting lidt nemmere.
Afslutningsvis tilføjer Nathali:
“Det vigtigste er bare, at hun bliver ved med at have glæden ved spillet og lysten til at træne og blive bedre. Jeg glæder mig til at følge hendes udvikling. Vi er meget glade for at have hende i Sundby Tennisklub, nu må vi se hvor længe vi kan holde på hende.”
Klubsamarbejde frem for klubskifte
Bekymringen om hvor længe Cecilie fortsætter i Sundby, inden hun bliver “kapret” af en af de større klubber, behøver Nathali måske ikke frygte foreløbig, da Kenneth Fridthjof finder det mere afgørende, at hun kan få de mest optimale vilkår, hvilket hun efter hans opfattelse sagtens kan få som medlem i Sundby.
Tidligere trænede Cecilie flere gange om året ved Vilas Tennis Academy på Mallorca, hvor Roman var ansat og ofte trænede med Cecilie, som han fik et godt forhold til.
Da Roman kunne se et stort potentiale hos Cecilie, valgte han at flytte til Danmark for at hjælpe med at opfylde hendes drøm.
Desuden er Cecilie tilknyttet Team Norden Match, der er et forældre-initiativ, som Tennisavisen tidligere har omtalt, hvor piger i årgangene 2005-2007 i Norge, Sverige og Danmark samles med mellemrum, og der er indledt et samarbejde med Euroelite Tennis og Sofia Arvidsson, som fremover kommer til at rejse med som coach for nogle af pigerne til en række internationale turneringer.
Roman udfordrer og presser Cecilies talent ved at stille store krav under træningen, hvor der udover det tekniske dog godt kan være plads til både “sjov og ballade”, men træningen er i høj grad præget af den disciplin, som Roman er vant til fra Spanien, hvilket næppe altid er egnet for danske “curling-børn”, da der også kan blive råbt lidt højt undervejs i træningen.
Sponsor bakker op om drømmen
Hvis der inden interviewet havde været tvivl om, hvorvidt der er tale om en pige, hvor drivkraften er forældrenes ambitioner, var den betænkelig ryddet af vejen efter samtalen med Cecilie, der tydeligvis er i besiddelse af en dedikation, som fortjener al mulig opbakning fra omgivelserne.
Opbakningen hos forældrene er der ingen tvivl om, og det er oftest Cecilies far, som sørger for at transportere hende til tennis, mens hendes mor mest passer hendes 4-årige lillebror, som også spiller en smule tennis, hvilket han ifølge Cecilie er “nogenlunde god” til.
En væsentlig opbakning til at forfølge Cecilies drøm kommer fra Better Energy, som beskæftiger sig med investering i vedvarende energi.
Managing Partner, Rasmus Kjær er helt bevidst om, at der i Dansk tennis er meget begrænsede midler til at hjælpe talenter med at få optimale muligheder, og derfor kan det være svært for familierne at skaffe de 50-100.000 kr./år, som udgifterne ofte kan beløbe sig til.
Better Energy indgik i november 2016 en sponsoraftale, som skal bidrage til, at Cecilie får maksimale træningsmuligheder, og han havde disse bemærkninger ved aftalens indgåelse:
“Vi synes, at Cecilie fortjener chancen for få de bedste træningsmuligheder og udvikle sit åbenlyse talent.
Vi ønsker, at Cecilie må få opfyldt sine drømme, og vi glæder os til at følge hendes udvikling”.
Sponsoraftalen er omtalt på firmaets hjemmeside – https://betterenergy.dk/better-energy-sponsorerer-nyt-ungt-tennistalent/.
Cecilie har desuden fået Wilsons “talent-pakke”, hvor hun får ketsjer, bag og sko.
Også Amagerbladet har hørt om Cecilies drømme, som de har omtalt i det seneste nummer, som kan læses på https://www.e-pages.dk/nmamagerbladet/535/
Efter artiklens udgivelse fortæller Cecilie og hendes far samt Roman Gomez mere om hendes drømme – https://www.youtube.com/watch?v=tv8aiQJwfBU&feature=youtu.be
