I et kampvalg på Dansk Tennis Forbunds årlige generalforsamling blev Christian Lunøe valgt som ny formand. Vi tegner et portræt af den nye formand, der fra en tidlig alder blev grebet af sporten og så ser vi på, hvordan han vil angribe den nye rolle som formand i Dansk Tennis Forbund.
B.93 vil altid have en helt særlig plads i Christian Lunøes hjerte. I næsten 40 år har han været medlem af klubben på Østerbro, langt hovedparten har været dedikeret til tennis.
Hvorfor? Tilfældigheder og tragedier. Et uheld sendte en ung Christian på hospitalet og beskeden var klar. Kontaktsport var næppe nogen god ting, så fodbolden blev siet fra og glæden ved tennis voksede i stedet. Særligt det miljø den unge Østerbro-knægt blev en del af i og omkring tennisklubben skabte glæde.
“Det handler om at ville noget for dansk tennis” – Christian Lunøe
– Grundlæggende var det bare skidesjovt at lege med en bold. Det var altid hyggeligt, både det der foregik på banerne og udenfor. Det var et trygt sted, hvor der blev passet godt på os. Samtidig var der den her frihed, der stod ikke forældre langs hegnet, når vi trænede. Man tog alene til tennis, gode folk i klubben byggede på ens værktøjskasse til at løse de udfordringer der opstår. Man voksede både som tennisspiller og menneske. Jeg var ikke noget stort talent, men det var fint nok, for nogle af os var det mest et alternativ til en fritidsklub, fortæller Christian Lunøe.
En person står stadig skarpt i erindringen, når den nyvalgte formand husker tilbage på dengang for 40 år siden, da han for alvor blev grebet af tennissporten.
– Ernst Ecks var kommet fra atletikverdenen til tennis. Han var vores tennistræner, der havde et stort fokus på den fysiske træning. Jeg elskede at bruge min krop, 3-4 timer hver dag i klubben efter skole kunne jeg sagtens bruge. Det var som det tredje ben på taburetten. Et godt hjemmeliv, skoleliv og så det her fritidsliv, hvor det var nogle andre ting der talte, end i skolen og derhjemme. Her var et fællesskab, hvor der var plads til alle uanset ambitionsniveau, det var fedt. Vi lærte at håndtere hinandens forskelligheder, hjælpe hinanden som en gruppe, ting der har været med til at forme mig til den jeg er i dag, fortæller Christian Lunøe.
Organisatorisk interesse ved en tilfældighed
I sit voksne liv stod det ikke skrevet i kortene, at Christian Lunøe nødvendigvis skulle engagere sig i barndomsklubben B.93 udover det medlemskab han troligt har været i besiddelse af siden barndommen. De fleste har uden tvivl hørt historien om, at det kan være farligt at gå til generalforsamling i en frivillig idrætsforening. Man risikerer at blive valgt. I nogen grad var det sådan Christian Lunøes interesse for den organisatoriske del af tennissporten startede. På Østerbro har B.93 en stor fordel i en by med hø befolkningstæthed og dermed et enormt potentiale for at have en stor medlemsbase og en veldrevet tennisklub.
På et tidspunkt var tennisafdelingen udfordret af dårlig drift og ledelse, hvilket førte til et morads af dårlige beslutninger, ledelsesmæssigt samt økonomisk. Heldigvis havde klubben stærke kræfter, der til trods for de nærmest uoverskuelige udfordringer, havde mod på at træde til og hjælpe. Den aften på generalforsamlingen i B.93 blev Christian Lunøe prikket på skulderen og spurgt, om han ikke skulle være med til at hjælpe, hans indsats for barndomsklubbens ve og vel var ønsket.
– Jeg er glad for, at jeg sagde ja den aften. For selvom det første overblik vi fik, ikke var kønt, så betød klubben meget for mig. Jeg kunne ikke bare sige nej og tage hjem. I stedet tog vi alle arbejdstøjet på, fik taget møderne med de mange kreditorer. Over tid fik vi skabt en forening og en arbejdsplads, for det er B.93 også, der var attraktiv igen at være en del af, fortæller Christian Lunøe.
“Grundlæggende var det bare skidesjovt at lege med en bold” – Christian Lunøe
Klubben er som en af en række hovedstadsklubber ”ramt” af en enorm interesse for tennis. Her er venteliste på medlemskab, da kapaciteten på tennisbaner i hovedstaden er svært at udvide. En udvikling der står i skærende kontrast til interessen for tennis i andre dele af landet. Noget Christian Lunøe for alvor fik øjnene op for, da han endnu engang blev prikket på skulderen. Denne gang var der bud efter ham i en helt anden og større sammenhæng.
Formand for forbedring
Det var en gruppe af tennisfolk med interesse for forandring i måden Dansk Tennis Forbund varetager sin vigtige rolle med udviklingen af dansk tennis, der gjorde Christian Lunøe til kandidat til formandsposten. Det fortæller han åbent og ærligt, da spørgsmålet falder om hvorfor posten som formand for Dansk Tennis Forbund var interessant.
– Jeg kan roligt sige, at jeg aldrig ville stille op til sådan en post medmindre andre opfordrede mig til det. For mig har det her på intet tidspunkt handlet om at vælte nogen, mere at ville noget. Ville noget til gavn for dansk tennis. Hvis man vil det, så skal man først identificere eventuelle udfordringer. Det er den fase vi er i nu, hvor vi har haft et par konstruktive møder i den nyvalgte bestyrelse (hvor to andre er nye udover formanden red.). Den tennisfamilie jeg kendte som barn, der hvor der var turneringer over hele landet, dele af den familie har det skidt, fortæller Christian Lunøe og fortsætter.
– Jeg har i flere år hørt fortællingen om, hvor godt det går i dansk tennis. Medlemstallet stiger støt, men i min verden er der bare også en anden fortælling. At vi, meget firkantet, har et hovedstadsområde fyldt med fantastiske fortællinger om veldrevne klubber fyldt med medlemmer og en provins, hvor tingene halter gevaldigt. Det er både et problem at folk står på ventelister i hovedstadsklubber og et problem med tomme baner i provinsen. Begge dele skal løses, fortæller Christian Lunøe.
“Det er både et problem at folk står på ventelister i hovedstadsklubber og et problem med tomme baner i provinsen” – Christian Lunøe
Christian Lunøe og den øvrige bestyrelse har som beskrevet afholdt et par møder, men er endnu ikke konkrete i forhold til, hvordan der skal arbejdes med de to store strukturelle udfordringer vi herover har beskrevet. En ting der kom frem på generalforsamlingen, hvor Christian Lunøe vandt kampvalget mod den nu tidligere formand, Henrik Thorsøe, var at de nye bestyrelsesmedlemmer ønsker et forbund med mere tilstedeværelse i tennislandsskabet. Et eksempel kunne være, hvordan Christian Lunøe gerne vil se på, hvordan man understøtter de aktiviteter, der skal iværksættes i klubberne for at skabe liv og dermed grobund for at rekruttere nye medlemmer.
– Jeg tror grundlæggende ikke på, at det er antallet af konsulentbesøg, der gør en forskel for klubberne. At skrue op for mængden af dem, det vil blot være at smøre for tyndt ud. Først skal vi danne os et overblik over, hvad det er klubberne rundt omkring efterspørger. Derefter skal vi hurtigt blive meget praktiske, så vi kan levere den service klubberne mangler. Og så skal vi være vedholdende og blive ude i klubberne, til det virker. Lave et projekt omkring aktiviteter der fra starten er fuldt finansieret, hvor lokale kræfter tager medejerskab. År to forsvinder noget af finansieringen og til sidst kan projektet stå på egne ben og er med til at skabe en forandring til det bedre for klubben og ikke som i dag, hvor en konsulent giver gode råd og klubben selv skal løfte opgaven efterfølgende, fortæller Christian Lunøe.
Christian Lunøe er ærlig omkring, at sådanne projekter ikke kan startes op alle steder på en gang. Derfor skal han og den øvrige bestyrelse i arbejdstøjet og ud i tennislandskabet og møde klubberne og identificere de steder, hvor der basis og potentiale for at flytte noget i en kombination med lokal frivillighed og massiv støtte fra forbundet. For det er, når frivillighed kan eksekveres lokalt på et fundament af en professionel organisation der sætter rammerne for at de frivillige kan levere deres engagement, at tingene i de lokale idrætsforeninger kan blomstre.
Padel og perspektiverne
I perioden op til generalforsamlingen blev fronterne mellem de to formandskandidater trukket hårdt op. Der var en naturlig interesse i at blive klogere på, hvilken forskel det gjorde, om fremtidens formand hed Christian Lunøe eller Henrik Thorsøe.
En af de ting, der gik igen i debatten, var emnet padel. En sport med en eksplosiv vækst de senere år. En nært beslægtet sport til tennis, hvilket også ses rundt omkring i mange tennisklubber, hvor padelbaner de senere år er kommet til. Udviklingen er gået så stærkt, drevet af en kommerciel industri, at det organisatoriske omkring forbund og struktur i klubregi ikke er kommet ordentligt med. Derfor er der, som tidligere beskrevet her i bladet, opstået en debat om, hvor padelsporten skal organiseres og ”høre hjemme”. Her var de nye kandidater til bestyrelsen i Dansk Tennis Forbund mere skeptiske i forhold til, om padel har en fremtid i tennissportens organisering.
– Vi har berammet det første møde, hvor vi mødes sammen med Danmarks Idræts Forbund og Dansk Padel Forbund. Jeg er glad for, at vi nu kan genstarte dialogen, der har været lukket ned siden efteråret 2023. Der er blevet skabt en tæt hverdag mellem padel og tennis i en lang række tennisklubber. Det er vist ikke for meget sagt, at det er gennem den fætter-kusinefest ude i tennisklubberne, at padel lever som foreningsidræt. Vi skal endelig ikke ødelægge den fest. Vi skal snarere understøtte den med nogle klare rammer, der måske ikke helt har været på plads, inden man gik i gang med at bygge padel på en bølge af begejstring. Det fredelige og frugtbare samarbejde skal sikres, så klubberne fortsat har et balanceret medlemsdemokrati og de to idrætter kan vokse sammen.
Han understreger, at det vigtigste for ham i den kommende dialog med de øvrige forbund er at sikre, at det organisatoriske ikke spænder ben for padelsportens videre udvikling. Med forskellige foreningskonstruktioner rundt omkring i det danske idrætslandskab, så skal der tænkes på forskellige modeller, der kan tage hensyn til de forskellige strukturer, hvilket gør at man skal give sig god tid til at finde frem til fremtidens samarbejdsmodeller mellem tennis og padel.
– Det er ikke nødvendigvis nogen nem opgave. Men den gode vilje er til stede, kan jeg mærke. Både hos padel og på tennissiden. Og DIF støtter op om at få det hele på plads politisk, så jeg er sikker på, at vi nok skal komme i mål. Vi skal hurtigt i gang, og så skal vi skynde os langsomt derfra og finde gennemtænkte, langtidsholdbare løsninger, afrunder formanden.
